Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Om overvægt

Og hvorfor vi skal tale om det

Overvægt er en kompleks tilstand

Overvægt er mere kompleks, end mange forestiller sig. Kropslige mekanismer, gener, psykologiske omstændigheder, økonomiske forhold og meget andet er afgørende for, hvordan vores kroppe ser ud og reagerer på forskellige påvirkninger. 

Overvægt er en kompleks tilstand. Det ved du, uanset om du selv lever med overvægt, eller om du arbejder med sundhedsfremme og sundhedsindsatser. Vi skal spise mere, end vi forbrænder for at tage på – så meget ved vi. Men vi ved ikke, hvorfor nogle forbrænder mere og hurtigere end andre, hvorfor nogle får en følgesygdom og andre ikke, og hvorfor nogle har lettere ved at tabe sig end andre. Det og meget mere mangler vi stadig svar på, og netop derfor bør vi tale om overvægt.

Vores kroppe er forskellige

Vi mennesker er ikke bygget ens, så man kan ikke tale om, at sundhed kommer, når bare vi rejser os fra sofaen og spiser mindre. Nogle mennesker er ganske enkelt “programmeret” til at tage på grundet deres gener, og vores kroppe reagerer forskelligt på forskellige tiltag og indtag. Derfor kan man heller ikke bruge en snæver og ensrettet kost- og motionstilgang til at øge den enkeltes sundhed. Det kræver en mere individuel tilgang til forebyggelse og behandling, der anlægger både et menneskeligt og personligt perspektiv med den enkeltes livsforløb og livsituation for øje koblet med evidens på området.

Vores samfundsstrukturer har betydning

Vi lever i stigende grad i et samfund, der tiltagende ansporer til mindre bevægelse. Samtidigt har vi lettere adgang til mad, der ofte er designet til at smage godt med høje mængder af sukker, fedt og salt. Massiv markedsføring får os til at købe disse velsmagende, forarbejdede fødevarer, som både krop og sind finder stor velbehag ved at indtage. Disse strukturer i samfundet påvirker både vores aktivitets- og kostvaner og får os til at prioritere de usunde valg over de sunde. Valg, som for den enkelte kan være vanskelige at overskue konsekvenserne af.

Derudover har områder som job, uddannelse og indkomst betydning for forekomsten af overvægt. Det vil sige, at andelen af personer med svær overvægt er større blandt arbejdsløse, førtidspensionister og andre uden for arbejdsmarkedet, sammenholdt med personer i beskæftigelse. Det viser en rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 2020 om “Social ulighed i sundhed og sygdom”. Du kan finde rapporten her.

Kroppen bekæmper vægttab

Nyere forskning viser, at vores kroppe til enhver tid vil bekæmpe et vægttab. Kroppen vil opfatte et vægttab som sult og dermed en krisesituation, som skal afværges. Hvis du prøver at tabe dig, vil hormonerne, der regulerer din appetit, kræve mere mad, nedsætte forbrændingen og forsøge at få vægten tilbage til udgangspunktet. Disse mekanismer i kroppen er i sig selv så komplekse, at det er vanskeligt at forklare og forstå.

Stigmatisering er også en del af problemet

Der er mange flere årsager til kompleksiteten, end dem der står ovenfor – det kan du læse mere om i vores forskningstema Om overvægt – et overblik. Så nej, sundhed, vægttab eller vægtvedligeholdelse er ikke ligetil. Det er et faktum. Og det er vigtigt, at vi taler om det på en respektful og konstruktiv måde for at undgå både egen og andres stigmatisering, der blot gør problemet værre og fastholder den enkelte i en negativ spiral. Hvis du er interesseret i at læse mere om stigmatiseringens negative konsekvenser, kan du læse vores forskningstema Om overvægt og stigmatisering.

Derfor taler vi om det

Ja, vi skal tale om overvægt og prøve at forstå årsager, konsekvenser og muligheder. Det er nemlig vigtigt at forstå kompleksiteten i overvægt, så du kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag, der bidrager til din egen eller andres sundhed. Det er vigtigt, at overvægt ikke ses som noget skamfuldt – hverken af dig selv eller andre. Fordomme er der nok af, men de bidrager sjældent med noget positivt.

Ansvaret for udviklingen af overvægt ligger ikke kun hos den enkelte, da overvægt også skyldes en lang række faktorer, som den enkelte ikke er herre over. Derfor er det vigtigt, at alle kender til kompleksiteten for at kunne arbejde med at mindske stigmatiseringen. Og det er vigtigt, at de, der ønsker det, kender til mulighederne for at få hjælp til at varetage og styrke egen sundhed. Det handler om at øge den enkeltes livskvalitet, herunder den mentale, psykiske og sociale velvære, for i sidste ende at mindske risikoen for en lang række sygdomme og tidlig død. Du kan læse mere om følgesygdomme i forskningstemaet “Om overvægt og følgesygdomme”.

Nationalt Center for Overvægt taler om overvægt. Vi videreformidler, hvad videnskaben undersøger og udvikler af ny viden om overvægt. Vi arbejder for at skabe større forståelse for personer med overvægt. Vi håber, du vil være med til at tale om overvægt og sætte fokus på, at det ikke kun er individets eget ansvar, men også samfundets – og alt muligt mellem individ og samfund. At du vil dele viden om konsekvenserne ved både overvægt og stigmatisering. Det kan du f.eks. gøre ved at dele viden, du finder på vores hjemmeside eller ved at deltage i debatter og dele viden på Facebook, Twitter og LinkedIn.

BMI-definitioner

Fold ud Fold ind

Nedenstående definition er et uddrag fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger: Livsstilsintervention ved svær overvægt (2021). Link.

Svær overvægt hos voksne
Svær overvægt defneres som et BMI over 30. BMI er et simpelt, objektivt mål for vægt-for-højde, som bruges til at vurdere vægtstatus, herunder graden af overvægt, hos voksne (18 år eller derover). BMI beregnes som vægten i kilo divideret med kvadratet på højden i meter (kg/m2). Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har defneret grænseværdier for BMI hos voksne (18 år eller derover) i forhold til helbredsrisikoen forbundet med de forskellige vægtklasser.

  • Undervægt: BMI < 18,5
  • Normalvægt: 18,5 ≤ BMI < 25
  • Moderat overvægt: 25 ≤ BMI < 30
  • Svær overvægt: BMI ≥ 30

Moderat overvægt og svær overvægt kaldes samlet for overvægt: BMI over 25. For raske ældre (65 år eller derover) gælder de samme BMI-grænser som for andre voksne. BMI-grænser for syge ældre bør ligge lidt højere.

Svær overvægt hos børn
Hos børn (under 18 år) varierer BMI med alder og pubertetens indtræden, hvorfor man ikke som for voksne kan anvende faste BMI-grænseværdier for de forskellige vægtklasser hos børn.

Spæd- og småbørn, 0-5 år
Til vurdering af spæd- og småbørn i alderen 0-24 måneder anvendes i sundhedsplejen og almen praksis vægt-for-længde-kurver, mens der fra 2-5 år anvendes BMI-for-alderkurver, baseret på internationale data og grænseværdier. Hvis et spæd- eller småbarn (0-24 måneder) ligger over 97-percentilen på vægt-for-længde-kurven, bør man være særligt opmærksom på barnets vægtudvikling. 2-5-årige defineres som havende overvægt, når deres BMI-for-alder er over 90-percentilen, og som havende svær overvægt, når deres BMI er over 99-percentilen.

Børn, 5-18 år
Til vurdering af børn i alderen 5-18 år anvendes i skolesundhedstjenesten kønsspecifkke og aldersstandardiserede BMI-kurver (ISO-BMI/IOTF), baseret på danske data, og internationale grænseværdier (ISO-BMI/IOTF). Blandt 5-18-årige defineres overvægt som BMI over ISO-BMI/IOTF-25, og svær overvægt som BMI over ISO-BMI/IOTF-30.

Begrænsninger ved BMI
BMI er et objektivt, simpelt mål til at vurdere vægtstatus, herunder graden af overvægt. BMI skal hos både børn og voksne fortolkes med forsigtighed, bl.a. fordi BMI ikke tager højde for fordelingen af fedt og muskler. Specielt hos ældre og muskuløse personer er fedtfordelingen anderledes end hos yngre eller mere utrænede personer. BMI er desuden ofte større hos lave end hos høje personer og kan variere i forskellige etniske grupper. En beregning og vurdering af BMI skal derfor altid ses i sammenhæng med det kliniske skøn.

Det kliniske skøn kan eventuelt suppleres med antropometriske mål, som f.eks hofte og taljemål eller måling af fedtprocent ved bioimpedans, og en vurdering af yderligere risikofaktorer for overvægt og overvægtsrelaterede følgesygdomme, som f.eks. familiær disposition for overvægt eller hjertekarsyg.