Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Portræt af en lyshåret kvinde med overvægt.

Om overvægt

Forskningstema

Om overvægt – et overblik

Overvægt er et yderst komplekst fænomen. Derfor er det både vanskeligt at forstå, forebygge og behandle svær overvægt. 

Kompleksiteten skyldes blandt andet, at vi stadig ikke ved præcist, hvorfor nogle mennesker kan opretholde en normalvægt gennem hele livet, mens andre udvikler overvægt eller svær overvægt. Vi ved grundlæggende ikke, hvordan overvægt udvikler sig. Vi ved dog, at det ikke kun er et spørgsmål om energibalancen: At man spiser for meget og bevæger sig for lidt. Energibalancen indgår selvfølgelig, men der er betydeligt flere ting, som spiller ind: gener, miljø (i ordets bredeste forstand), psykologi m.v. Herudover er overvægt også et område med mange økonomiske interesser, meninger, holdninger, følelser, moralske værdier og desværre også mange fordomme og fordømmelser – hvilket kun øger kompleksiteten.

“Obesity isn’t rocket science. It’s much more complicated.”
George Bray, MD, professor og overvægtsforsker.

 

I dette forskningstema giver vi en overordnet og relativt kortfattet introduktion til overvægt. Andre forskningstemaer her på hjemmesiden uddyber mange af de emner, der tages op i dette tema eller giver andre perspektiver på overvægt. Du finder oversigten over de øvrige, overordnede forskningstemear på denne side.

Definition af overvægt og svær overvægt

Fold ud Fold ind

Der findes mange forskellige definitioner af overvægt, men fra et lægefagligt perspektiv er der både nationalt og internationalt enighed om, at det ikke er fedtvævet i sig selv, men mængden af fedtvæv og fedtvævets placering på kroppen, som har betydning for risikoen for at udvikle følgetilstande og følgesygdomme (1).

I Danmark og resten af verden er Body mass index (forkortet BMI) et generelt accepteret og anvendt mål, som bruges til at vurdere vægtstatus, herunder graden af overvægt, hos voksne over 18 år. BMI beregnes som en persons vægt i kilo divideret med kvadratet på højden i meter (kg/m2). Dvs. at hvis man vejer 90 kg og er 1,80 meter høj, er ens BMI: 90 / 1,8 * 1,8 = 27,78.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har defineret grænseværdier for BMI hos voksne i forhold til helbredsrisikoen forbundet med de forskellige vægtklasser (2):

  • Undervægt: BMI under 18,5
  • Normalvægt: BMI mellem 18,5 og 24,9
  • Moderat overvægt: BMI mellem 25 og 29,9
  • Svær overvægt: BMI over 30
  • Meget svær overvægt: BMI over 35

Moderat overvægt defineres således som et BMI mellem 25 og 30, mens svær overvægt, også kaldet adipositas eller fedme, defineres som et BMI over 30.

Inddelingen af BMI i forskellige intervaller bruges til at beskrive forskellige vægtklasser med forskellige grader af helbredskomplikationer, da det ser ud til, at de helbredsmæssige konsekvenser stiger sammen med graden af overvægt (3). Man bruger også BMI ifm. børn, men her skal man tage særlige forbehold.

Ud over medicinske definitioner af overvægt, som fokuserer på risikoen for at udvikle følgetilstande og følgesygdomme, er der også stærke kræfter i spil i forbindelse med kulturelt definerede kropsidealer, der i højere grad drejer sig om æstetik og moral. I den vestlige verden har den slanke krop længe været anset for at være den smukkeste og sundeste kropsform og associeres med kontrol og selvdisciplin. Dette kropsideal fylder også stadig mere i mediebilledet. Sådanne kropsidealer er kulturelt og historisk funderede og konstruerede og er dermed foranderlige i forhold til tid og sted. Historisk set har en vis grad af overvægt været forbundet med velstand og magt, især før det 20. århundrede (4). I visse kulturer, især i Afrika, forbinder man stadig overvægt med skønhed, rigdom og fertilitet, mens den tynde krop og vægttab forbindes med fattigdom og sygelighed (5). Meget tyder dog på, at stadig flere nutidige kulturer bevæger sig hen imod at have et slankt kropsideal, og især synes der at være en sammenhæng mellem, at jo mere velstående, moderne og “vestligt” et samfund bliver, jo mere forbindes overvægt med negative karaktertræk som dovenskab og grådighed, mens den slanke krop idealiseres (4 og 5). Læs mere om vægtstigmatisering i dette forskningstema.

Udviklingen i Danmark og på verdensplan

Fold ud Fold ind

I Danmark har antallet af personer, der lever med overvægt og svær overvægt længe været stigende. I 2010 levede 13,6 procent af den voksne del af befolkning med svær overvægt. Det tal er steget til 16,8 procent i 2017, viser tal fra Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil. Den Nationale Sundhedsprofil viser også, at 51 procent af de voksne danskere har en BMI over 25 og dermed betegnes som overvægtige (6).

Denne udvikling gælder ikke kun Danmark, men også globalt. Antallet af personer med overvægt er på verdensplan næsten tredoblet mellem 1975 og 2016. Ifølge WHO levede mere end 1,9 milliarder voksne i 2016 med overvægt, og af disse var 650 millioner med svær overvægt. I starten var det primært højindkomstlande, der oplevede en stigning, men nu stiger antallet af personer med overvægt og svær overvægt også i lande med lav- og mellemindkomst (7).

Desværre ser følgesygdomme i forbindelse med svær overvægt ud til at være ved at overhale undervægt som globalt sundhedsproblem (7). Dette skyldes bl.a., at der ses en kraftig stigning i antallet af personer med svær overvægt i f.eks. Afrika, Asien, Kina og Sydamerika, mens det går betydeligt langsommere end tidligere i flere vestlige lande, hvor nogle lande i Europa endog ser ud til at have nået et plateau (3).

Årsager til overvægt

Fold ud Fold ind

Tidligere har man lidt forsimplet antaget, at overvægt udvikles, når en persons kalorieindtag er højere end det, der forbrændes, hvilket derfor ville medføre, at personen over tid udviklede overvægt eller svær overvægt. Forskning viser dog, at dette regnestykke udgør en meget forsimplet forståelse af overvægt, og at de bagvedliggende årsager i realiteten er meget mere komplekse (8). Tidligere har der været et ret ensidigt fokus på den enkelte persons viden, viljestyrke og adfærd i forhold til kost og motion, men inden for de seneste årtier er der kommet stadig større fokus på en lang række faktorer, som alle synes at spille en større eller mindre rolle i udviklingen af overvægt. Det ser nemlig ud til, at overvægt udvikles i et komplekst samspil mellem bl.a. forskellige adfærdsmæssige, samfundsmæssige, kulturelle, politiske, socioøkonomiske, psykologiske og genetiske faktorer. Det afspejler sig også inden for overvægtsforskningen, der optager mange forskellige fagligheder såsom medicin, psykologi og samfundsforskning. Det kan desuden være meget svært at bedømme, hvor stor betydning de enkelte faktorer har for udvikling af overvægt.

Det har længe været anerkendt, at genetik kan forklare 40-60 % af den forskel, der er på folks kropsvægt, og at nogle mennesker i højere grad er genetisk prædisponerede for overvægt end andre (9). Genvarianter kan f.eks. have indflydelse på sult- og mæthedsfornemmelse, hvordan kroppen forbrænder kalorier, og hvor nemt den enkelte har ved at tage på eller tabe sig i vægt. En person, der er født med mange af de genvarianter, der koder for overvægt, kan derfor have meget svært ved at holde vægten nede (10). Det er dog vigtigt at pointere, at det ikke er genvarianterne i sig selv, der fører til overvægt, men at de giver anlæg for overvægt. Genetisk disposition for overvægt i kombination med det moderne, vestlige såkaldte “fedmefremmende” samfund med lettilgængelig og kalorierig mad i stadig større portioner i kombination med stillesiddende arbejde og megen skærmtid ser til gengæld ud til i høj grad at fremme overvægt (11). Social ulighed og socioøkonomiske faktorer ser også ud til at spille en væsentlig rolle, fordi overvægt især forekommer hos personer med korte uddannelser, ufaglærte job og lav indkomst (12).

Inden for psykologien er der også fundet sammenhæng mellem mentalt velvære og vægt. Bl.a. er det blevet fremhævet, at mad for nogen mennesker bruges som en måde at håndtere svære følelser som tristhed, anspændthed, ensomhed og angst, hvilket kan føre til overspisning og dermed overvægt (13). Overvægt kan dog også skyldes tvangsoverspisning, også kaldet ‘Binge Eating Disorder’ (BED), som er en decideret spiseforstyrrelse, ligesom der inden for psykiatrien er fokus på forskellige former for sygelig spiseadfærd f.eks. ’food addiction’, som henviser til afhængighed af bestemte spisemønstre, der påvirker belønningssystemet i hjernen (14). Læs mere om forstyrret spisning og overvægt i dette forskningstema.

Ud over de nævnte forhold, er der også andre faktorer, som menes at spille ind i forhold til udvikling af overvægt. Det drejer sig f.eks. om søvn, blandt andet fordi mangel på søvn har en tendens til at øge appetitten efter især fedt- og sukkerholdig mad (15). Der er også visse lægemidler, herunder visse former for antipsykotisk og antidepressiv medicin og migrænemidler, som forbindes med udvikling af overvægt (16). Nyere forskning fokuserer desuden på tidlige faktorer, der ser ud til at have betydning for, hvorvidt børn udvikler overvægt. Meget tyder nemlig på, at moderens vægt før og under graviditeten sammen med faktorer som amning/modermælkserstatning og den tidlige etablering af kostvaner har stor betydning for udvikling af overvægt (17).

Der findes mange flere teorier om overvægtens årsagssammenhænge end fremhævet her, som alle tjener til at vise, at de bagvedliggende årsager til overvægt er særdeles komplekse og multifaktorielle.

Forskellige konsekvenser af (svær) overvægt

Fold ud Fold ind

Megen forskning peger på, at især svær overvægt (BMI over 30) kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. Det er dog vigtigt i samme åndedrag at nævne, at forskning også viser, at man ikke nødvendigvis bliver syg af at leve med overvægt, ligesom der ikke er entydig evidens for, at personer med overvægt rent sundhedsmæssigt har gavn af at tabe sig, hvis de i forvejen ellers er sunde og raske. Dog kan personer med overvægt, som har f.eks. type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme rent helbredsmæssigt have gavn af et vægttab.

For den enkelte kan svær overvægt dog have en lang række fysiske og psykiske konsekvenser. Det er efterhånden veldokumenteret, at personer med svær overvægt har en øget risiko for at udvikle en lang række følgesygdomme, såsom type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, søvnapnø, non-alkoholisk fedtleversygdom og forskellige typer kræft foruden kroniske smerter i de vægtbærende led (18).

Den seneste tid er der desuden kommet mere og mere fokus på psykosociale problemer, som personer med svær overvægt kan opleve. Disse skyldes i høj grad omgivelsernes stigmatisering af og diskrimination af personer med overvægt, hvilket kan føre til bl.a. lavere selvværd, depression og generelt forringet livskvalitet (19). Læs mere om overvægt og stigmatisering i dette forskningstema.

Desuden anslås det, at levetiden for yngre personer med BMI over 40 er reduceret op til 8-10 år sammenlignet med personer med en BMI mellem 18,5-25. Også lettere grader af overvægt (BMI 25-30) er forbundet med øget dødelighed, hvis personen samtidig har en abdominal fedtfordeling, dvs. fedt der sidder omkring maven og tarmene (20 og 21).

Referencer

Fold ud Fold ind

1) WHO (2020). Obesity. Online. Link.

2) WHO (n.d.). Body Mass index. Online. Link.

3) NCD Risk Factor Collaboration (2017). Worldwide trends in body-mass index, underweight, overweight, and obesity from 1975 to 2016: a pooled analysis of 2416 population-based measurement studies in 128·9 million children, adolescents, and adults. The Lancet, 390 (10113); 2627–42. Link.

4) Swami, V (2015). Cultural Influences on Body Size Ideals: Unpacking the Impact of Westernization and Modernization. European Psychologist, 20: 44-51. doi: 10.1027/1016-9040/a000150

5) Brewis AA, Wutich A, Falletta-Cowden A & Rodriguez-Soto I. (2011). Body Norms and Fat Stigma in Global Perspective. Current Anthropology, 52(2); 269-276. https://doi.org/10.1086/659309

6) Danskernes sundhed (n.d.). Danskernes sundhed: Tal fra den nationale sundhedsprofil. Online. Link.

7) WHO (2020). Obesity and overweight. Online. Link.

8) Hruby A & Hu FB. (2015). The Epidemiology of Obesity: A Big Picture. Pharmacoeconomics, 33(7):673-689. doi:10.1007/s40273-014-0243-x

9) Elks, CE et al. (2012). Variability in the heritability of body mass index: a systematic review and meta-regression. Frontiers in Endocrinology, 3(29). https://doi.org/10.3389/fendo.2012.00029

10) Lund J, Lund C, Morville, T & Clemmensen, C (2020) The unidentified hormonal defense against weight gain. PLOS Biology, 18(2): e3000629.
https://doi.org/10.1371/journal.pbio.3000629

11) Lee A, Cardel M & Donahoo WT. (2019). Social and Environmental Factors Influencing Obesity. Endotext. Link.

12) Sundhedsstyrelsen og Statens institut for Folkesundhed (2020). Social ulighed i sundhed og sygdom: Udviklingen i Danmark i perioden 2010-2017. Rapport. Link.

13) Holm L. & Kristensen ST (2012). Mad, mennesker og måltider: samfundsvidenskabelige perspektiver. København: Munksgaard.

14) Hebebrand J et al. (2014). “Eating addiction”, rather than “food addiction”, better captures addictive-like eating behavior. Neuroscience and Biobehavioral Reviews, 47:295-306. doi: 10.1016/j.neubiorev.2014.08.016. Epub 2014 Sep 6. PMID: 25205078.

15) Jennum P, Bonke J, Clark AJ, Flyvbjerg A, Garde AH, Hermansen K, Johansen C, Møller M, Rod NH, Sjödin A & Zachariae B. (2015). Søvn og sundhed. Rapport. København: Vidensråd for Forebyggelse; 1-224. Link.

16) Schwartz TL et al. (2004). Psychiatric medication‐induced obesity: a review. Obesity reviews, 5(2): 115-21. Link.

17) Williams CB, Mackenzie KC & Gahagan S. (2014). The effect of maternal obesity on the offspring. Clinical obstetrics and gynecology, 57(3):508–515. Link.

18) WHO (2013). Obesity: Health consequences of being overweight. Link.

19) Puhl RM & Suh Y (2020). Health Consequences of Weight Stigma: Implications for Obesity Prevention and Treatment. Current Obesity Reports, 4(2). DOI: 10.1007/s13679-015-0153-z

20) Després JP & Lemieux I. (2006). Abdominal obesity and metabolic syndrome. Nature, 444(7121):881-7. doi: 10.1038/nature05488. PMID: 17167477.

21) Tchernof A & Després JP. (2013). Pathophysiology of human visceral obesity: an update. Physiological Reviews, 93(1):359-404. doi: 10.1152/physrev.00033.2011. PMID: 23303913.

Men hvad så nu?

Det er ikke for meget sagt, at der i mange forskellige arenaer er og har været et helt utroligt stort fokus på overvægt i de sidste mange år. Overvægt er et stærkt omdiskuteret emne både inden for sundhedsvæsenet og forskningen, i medierne og fra politisk hold.

Men hvordan og hvorfor er vi blevet så utroligt fokuserede på vægt. Og hvor kommer alle de negative fordomme om overvægt fra. Og hvordan skal vi overhovedet kunne tale om overvægt på en ordentlig, respektfuld og konstruktiv måde, når overvægt tillægges så mange negative værdier. F.eks. er selve ordet ‘overvægt’ af nogle blevet fremhævet som værende stigmatiserende, fordi det kommer til at stå som den uønskværdige modsætning til den tilstræbelsesværdige tilstand ‘normalvægt’, hvilket er med til at skabe et hierarki mellem mennesker med normalvægt og mennesker med overvægt.

På Nationalt Center for Overvægt mener vi, at en større forståelse af overvægtens kompleksitet ikke bare kan fremme konkret forebyggelse og behandling af de mennesker med overvægt, der måtte ønske et vægttab, men det kan også kan bidrage til afstigmatisering af overvægt. Læs mere om, hvordan centeret fremadrettet vil arbejde med – og tale om – overvægt og afstigmatisering på denne side: Overvægt er en kompleks tilstand.