Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Kvinde i hvid trøje står ved en hvid væg og kigger til højre

Livet med mere_

Viden og erfaringer fra livet med overvægt

Livet med mere_ fokus på det levede liv med overvægt

På denne side er indholdet udviklet af eller sammen med personer, der lever med overvægt.

Hvis vi vil forsøge at forstå noget af kompleksiteten i overvægt, er vi også nødt til at inddrage dem, det hele handler om. Der bliver ofte talt meget om og mindre med personer, der lever med overvægt. Derfor har vi dedikeret denne side og en række aktiviteter til dig, der lever med overvægt og svær overvægt. Her giver vi dig muligheden for give andre et indblik i helt almindelige emner fra hverdagslivet, trivsel, kropsopfattelse, mødet med sundhedsvæsenet og meget mere.

Din viden og erfaring er vigtig

Vi håber, du har lyst til at deltage i vores forskellige tiltag og gøre andre klogere på livet med mere. Du kan for eksempel være med til at skabe dialog på Facebook, LinkedIn eller Twitter. Du kan tilmelde dig Livet med mere_Talerøret, som er en anonym spørgeskemaundersøgelse, der løbende tager forskellige emner op. Og du kan skrive dine tanker, meninger eller andet på Livet med mere_Væggen. Det er en online tekst-væg, hvor ordet er frit og dit – og naturligvis anonymt. Læs mere om begge tiltag nedenfor.

Vi håber, du vil være med til at berige andre med din viden og erfaringer.