Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Dreng holder en hånd frem, hvorpå der står stop.

Om overvægt og stigmatisering

Forskningstema

Om overvægt, stigmatisering og diskrimination

Vægtstigmatisering har negative konsekvenser for den psykiske, sociale og fysiske sundhed hos mennesker med overvægt.

Helt overordnet kan stigmatisering beskrives som negative holdninger, følelser og adfærd rettet imod personer på grund af bestemte karakteristika ved dem, der gør, at de skiller sig ud fra de kulturelt bestemte idealer og værdier. Den stigmatiserede person bliver på grund af det pågældende karakteristika, stigmaet, kategoriseret og stemplet på en måde, så der opstår diskrimination og tab af status, respekt og værdighed. Stigmaet kan – afhængigt af konteksten – være alt fra nationalitet, hudfarve, seksualitet og religion til forskellige former for sygdom, handicap og lidelser (1).

Der findes efterhånden mange videnskabelige studier, der dokumenterer omfattende stigmatisering og diskrimination af både børn, unge og voksne med overvægt (2 og 3). Denne stigmatisering bunder ofte i stereotypiske fordomme om mennesker med overvægt, der tillægges en lang række negative egenskaber, som for eksempel at de er dumme, dovne, viljesvage, sløsede, uhygiejniske og mangler selvdisciplin og viljestyrke (4). Ofte identificeres den stigmatiserede person udelukkende ud fra sit stigma, dvs. at andre kun ser stigmaet og ikke individet1. Men hvor nogle stigma er “usynlige” eller i mange sammenhænge kan skjules (f.eks. arbejdsløshed), er overvægt et meget synligt stigma, som individet altid bærer med sig.

Der findes også såkaldt “associeret stigma” i forbindelse med overvægt. Det vil sige, at det ikke kun er den stigmatiserede person, der påvirkes, men også de nære relationer, der stigmatiseres. Det kan for eksempel være forældre til overvægtige børn, som beskyldes for at være dårlige forældre, der ikke tager deres børns sundhed alvorligt (5).

Hvordan stigmatiseres mennesker med overvægt?

Fold ud Fold ind

Stigmatisering af børn, unge og voksne med overvægt kan komme til udtryk på mange forskellige måder og områder. Herunder gives nogle eksempler:

  • I skolen og uddannelsesinstitutioner, hvor børn og unge med overvægt kan udsættes for eksklusion, drillerier og decideret mobning fra andre elever (6). Der er også i den internationale forskning vist eksempler på, at nogle lærere er fordomsfulde over for elever med overvægt og anser dem for at være dummere eller mere dovne end andre børn (7).
  • På arbejdsmarkedet, hvor mennesker med overvægt kan have sværere ved at blive ansat pga. arbejdsgiveres fordomme om, at de er mindre intelligente og oftere er syge end andre medarbejdere (8). Derudover viser forskningsundersøgelser, at mennesker med overvægt får lavere løn og har sværere ved at stige i graderne end deres normalvægtige kolleger (9).
  • Inden for sundhedsområdet er diskrimination af overvægtige særligt veldokumenteret, dog hovedsageligt i udenlandske studier. Disse studier viser f.eks., at nogle mennesker med overvægt oplever stor fokus på deres vægt og opfordring til vægttab, når de søger læge med ikke-vægtrelaterede sundhedsproblemer, hvilket kan føre til, at man udskyder eller helt undlader at søge læge (10). Ligeledes er der internationale undersøgelser, der viser, at overvægtige også risikerer at få dårligere behandling i sundhedsvæsenet pga. deres vægt (11).
  • I artikler og indlæg i pressen og medier om overvægt vises ofte billeder af mennesker med overvægt, hvor hovedet er skåret ud af billedet, så den overvægtige krop og ikke hele personen kommer i fokus. Billederne er ofte taget i uflatterende vinkler og viser personen med overvægt i gang med at spille computerspil, spise junkfood eller på anden vis lave ting, der bekræfter stereotyper og fordomme om mennesker med overvægt.
  • I populærkulturens film, tv-serier og reality programmer fremstilles både børn og voksne med overvægt ofte som negative stereotyper, der enten er dovne, dumme eller ufrivilligt komiske – eller det hele på en gang (12, 13).
  • I offentligheden og online risikerer mennesker med overvægt at blive mødt med fordomme og stigmatisering. Det kan være i form af negative kommentarer og bemærkninger om deres kropsstørrelse og udseende eller andre former for chikane (14, 15).
  • Selv fra de nære relationer, som familie og venner, kan nogle mennesker med overvægt opleve stigmatisering, f.eks. i form af drilleri og negative kommentarer om deres vægt og opfordring til vægttab (16).

Hvilke konsekvenser har vægtstigmatisering?

Fold ud Fold ind

I de seneste år er der imidlertid kommet stadig mere videnskabelig dokumentation for, at vægtstigmatisering har meget store negative konsekvenser for den psykiske, sociale og fysiske sundhed hos mennesker med overvægt. Det ser nemlig ud til, at udskamning og stigmatisering ikke fører til vægttab, men snarere bevirker øget madindtag (17), mindre fysisk aktivitet (18) og vægtstigning (19). I det hele taget tyder forskningen på, at mange mennesker med overvægt i forskellig grad tager de negative offentlige stigmatiserende stereotyper og fordomme på sig, føler stor skyld og skam og vender stigma mod sig selv, såkaldt selvstigmatisering (20). Derudover er stigmatisering af overvægtige blevet forbundet med blandt andet lavt selvværd, depression og angst (21).

Ud over den for nogen voldsomme psykiske påvirkning kan frygten for at blive stigmatiseret hos nogle mennesker med overvægt føre til ændret adfærd på forskellige områder:

  • Frygten for stigmatisering kan holde nogen tilbage fra at opsøge lægehjælp (22), og de får derfor ikke den hjælp de har brug for.
  • Nogle mennesker med overvægt forsøger at kompensere for overvægten ved at være ekstra hjælpsomme, venlige eller sjove for at blive accepteret (23).
  • Frygt for stigmatisering kan også betyde, at nogle overvægtige undlader at opsøge bestemte situationer eller aktiviteter, f.eks. biografture eller flyrejser (pga. størrelsen på stolene i biografen eller flyet). Nogle isolerer sig socialt for at undgå at blive konfronteret med andres fordomme (24).

Hvordan bekæmper vi vægtsstigmatisering?

Fold ud Fold ind

Stigmatisering af mennesker med overvægt er et komplekst og udbredt fænomen, som umiddelbart kan synes svært at ændre på. Ikke desto mindre er der fremlagt en række forslag fra blandt andre Sundhedsstyrelsen, World Health Organization (WHO), The European Association for the Study of Obesity (EASO) og World Obesity Federation til, hvordan man på forskellig vis kan bekæmpe stigmatisering af mennesker med overvægt. Nogle af dem er samlet herunder:

  • Først og fremmest efterlyses en nuancering af den fremherskende forståelse af overvægt som en udelukkende selvforskyldt tilstand, der nemt kan afhjælpes, ved at den enkelte tager sig sammen til at ændre kost- og motionsvaner. Mere nuanceret viden og større indsigt i overvægtens komplekse årsagssammenhænge kan være med til at nedbryde fordomme om og måske også individuel skam over overvægt.
  • Det anbefales også at have større opmærksomhed på sprogbrugen, så vi ikke længere taler om “overvægtige”, men om “mennesker med overvægt”. Såkaldt people-first language understreger vigtigheden af rent sprogligt at anerkende, at mennesker er andet og mere end deres vægt og opfordrer derfor til, at man taler om “personer med overvægt” snarere end om “overvægtige personer”. På den måde sættes der i mindre grad lighedstegn mellem et individ og dennes vægt. Læs mere her.
  • Den måde både børn og voksne med overvægt ofte omtales og portrætteres i medier og populærkulturen er med til at forstærke negative fordomme. Derfor er det vigtigt, at der kommer flere positive rollemodeller med overvægt i populærkulturen, ligesom der efterlyses en langt større grad af diversitet i portrætteringen af både børn og voksne med overvægt. Der findes efterhånden en del websites, som udbyder mangfoldige og positive billeder af mennesker med overvægt til fri afbenyttelse, f.eks. hos EASO og World Obesity Federation.
  • I det hele taget ser det ikke overraskende ud til at være meget vigtigt at kommunikere om (over)vægt med respekt og empati. Vi mangler dog stadig viden om, hvordan det helt konkret gøres bedst i forskellige sammenhænge, især i sundhedsvæsenet (25).

Vi håber, at vi med både sprog, indhold og billeder her på Nationalt Center for Overvægts hjemmeside kan bidrage til en respektfuld tilgang til mennesker med overvægt og til en nuancering af debatten om overvægt, vægttab og sundhed.

Skriv meget gerne til os på ncfo@ncfo.dk, hvis du kender til indsatser eller idéer til at bekæmpe stigmatisering af mennesker med overvægt.

Referencer

Fold ud Fold ind

(1) Goffman, E. (1963). Stigma: Notes on the Management of Spoiled Identity. London: Penguin Books
(2) Sundhedsstyrelsen (2018). Forebyggelsespakke: Overvægt. København: Sundhedsstyrelsen
(3) Puhl RM, Heuer CA. (2010). Obesity Stigma: Important Considerations for Public Health. Am J Public Health, 100(6):1019-28.
(4) Puhl RM, Heuer CA. (2012). The Stigma of Obesity: A review and update. Obesity: A Research journal, doi.org/10.1038/oby.2008.636
(5) Lupton, D. (2013). Fat. London: Routledge
(6) Nutter S, Ireland A, Alberga AS, Brun I, Lefebvre D, Hayden KA, Russell-Mayhew S. Weight Bias in Educational Settings: a Systematic Review. Curr Obes Rep. 2019 Jun;8(2):185-200. doi: 10.1007/s13679-019-00330-8. PMID: 30820842
(7) Pont SJ, Puhl R, Cook SR, et al, AAP SECTION ON OBESITY, THE OBESITY SOCIETY. Stigma Experienced by Children and Adolescents With Obesity. Pediatrics. 2017;140(6): e20173034
(8) Levit, Tatiana & Lavack, Anne & Watson, Lisa. (2018). Obesity and Stigmatization at Work. 10.1057/978-1-137-56476-4_2.
(9) Zofia Bajorek and Stephen Bevan (2019) Obesity and Work: Challenging stigma and discrimination. Institute for employment studies, UK.
(10) Alegria Drury CA, Louis M. Exploring the association between body weight, stigma of obesity, and health care avoidance. J Am Acad Nurse Pract. 2002;14:554‐561.
(11) Flint SW (2015) Obesity stigma: Prevalence and impact in healthcare. British Journal of Obesity 1: 14–18
(12) Susan M. Himes, J. Kevin Thompson (2012) Fat Stigmatization in Television Shows and Movies: A Content Analysis. Obesity: A Research Journal. Link.
(13) Burmeister, J. M., & Carels, R. A. (2015). Weight-related humor in the media: Appreciation, distaste, and anti-fat attitudes. Stigma and Health, 1(S), 92–107. Link.
(14) Rebecca M. Puhl, Jamie Lee Peterson, Joerg Luedicke (2013). Weight-Based Victimization: Bullying Experiences of Weight Loss Treatment–Seeking Youth. PEDIATRICS, 131:1
(15) Puhl RM, Heuer CA. Obesity stigma: important considerations for public health. Am J Public Health. 2010;100(6):1019-1028. doi:10.2105/AJPH.2009.159491
(16) Himmelstein MS, Puhl RM. Weight-based victimization from friends and family: implications for how adolescents cope with weight stigma. Pediatr Obes. 2019 Jan;14(1). doi: 10.1111/ijpo.12453. Epub 2018 Sep 21. PMID: 30241115
(17) Schvey NA, Puhl RM, Brownell KD. The impact of weight stigma on caloric consumption. Obesity (Silver Spring). 2011 Oct;19(10):1957-62. doi: 10.1038/oby.2011.204. Epub 2011 Jul 14. PMID: 21760636.
(18) Thiel A, John J, M, Carl J, Thedinga H, K: Weight Stigma Experiences and Physical (In)activity: A Biographical Analysis. Obes Facts 2020;13:386-402. doi: 10.1159/000507936
(19) Jackson SE, Beeken RJ, Wardle J. Perceived weight discrimination and changes in weight, waist circumference, and weight status. Obesity (Silver Spring). 2014 Dec;22(12):2485-8. doi: 10.1002/oby.20891. Epub 2014 Sep 11. PMID: 25212272; PMCID: PMC4236245.
(20) Palmeira L, Cunha M, Pinto-Gouveia J. The weight of weight self-stigma in unhealthy eating behaviours: the mediator role of weight-related experiential avoidance. Eat Weight Disord. 2018 Dec;23(6):785-796. doi: 10.1007/s40519-018-0540-z. Epub 2018 Jul 17. PMID: 30019257.
(21) Wu YK, Berry DC. Impact of weight stigma on physiological and psychological health outcomes for overweight and obese adults: A systematic review. J Adv Nurs. 2018 May;74(5):1030-1042. doi: 10.1111/jan.13511. Epub 2017 Dec 8. PMID: 29171076.
(22) Fruh SM, Nadglowski J, Hall HR, Davis SL, Crook ED, Zlomke K. Obesity Stigma and Bias. J Nurse Pract. 2016;12(7):425-432. doi:10.1016/j.nurpra.2016.05.013
(23) W. Li, P. Rukavina (2008) A review on coping mechanisms against obesity bias in physical activity/education settings. Obesity Reviews: https://doi.org/10.1111/j.1467-789X.2008.00528.x
(24) Sophie Lewis, Samantha L. Thomas, R. Warwick Blood, David J. Castle, Jim Hyde, Paul A. Komesaroff (2011) How do obese individuals perceive and respond to the different types of obesity stigma that they encounter in their daily lives? A qualitative study. Social Science & Medicine, 73: 9.
(25) McPherson AC, Hamilton J, Kingsnorth S, Knibbe TJ, Peters M, Swift JA, Krog K, Chen L, Steinberg A, Ball GD. Communicating with children and families about obesity and weight-related topics: a scoping review of best practices. Obes Rev. 2017 Feb;18(2):164-182. doi: 10.1111/obr.12485. Epub 2016 Nov 26. PMID: 27888564.

Mere viden om overvægt og stigmatisering

Fold ud Fold ind

  • Sundhedsstyrelsen: Stigmatisering – debatoplæg om et dilemma i forebyggelsen, 2008 – Link
  • WHO: Weight bias and obesity stigma, 2017 – Link
  • Brownell, BD et al. (eds.), 2005. Weight Bias: Nature, Consequenses, and Remedies. Guilford Press: New York
  • World Obesity Federation om overvægtsstigma – Link
  • The European Association for the Study of Obesity (EASO) om overvægtsstigma – Link
  • World Obesity Day‘s stigma-tema 2020 – Link
  • Fælles erklæring fra forskere om at stoppe overvægtsstigma – Link
  • Brochure om stigma fra Obesityaction.org – Link.