Om overvægt og børn og unge

Hvordan bestemmes overvægt hos børn og unge? Det er dét, man kalder et rigtig godt spørgsmål – som er meget svært at give et enkelt eller kortfattet svar på.

Body Mass Index (BMI) er et simpelt og internationalt anerkendt mål, som siger noget om forholdet mellem højde og vægt og bruges til at vurdere undervægt, normalvægt og overvægt hos både voksne og børn. BMI udregnes ved at dividere kropsvægt i kilo med højden i meter gange to (kg/m²). BMI tager dog ikke højde for f.eks. køn, alder og kropssammensætning. Det gør målingen af BMI hos børn ekstra kompliceret, fordi børn udvikler sig forskelligt afhængig af køn, alder, og hvornår puberteten starter. Derfor klassificeres overvægt og svær overvægt hos børn og unge ud fra en alders- og kønsjusteret BMI-kurve, som svarer til de voksne referenceværdier.

Hos børn er det normalt, at BMI stiger og topper ved 6-9 måneders alderen, hvorefter den dykker frem til 5-7-årsalderen for så igen at stige gradvist frem mod voksenalderen. Dette tages der højde for ved anvendelse af de alders- og kønsjusterede vækstkurver. Denne typiske udvikling i BMI gennem barndommen gør det ofte vanskeligt at vurdere overvægt hos børn, specielt i den tidlige barndom (9).

Der findes en række forskellige alders- og kønsjusterede vækstkurver, hvor det enkelte barns vægt og højde kan sammenlignes med gennemsnittet for børn på samme alder og af samme køn. Vækstkurverne bruges typisk af f.eks. sundhedsplejersker og læger til at vurdere, hvordan et barn udvikler sig i forhold til gennemsnittet. Hverken i Danmark eller internationalt er der dog enighed om, hvilke vækstkurver og grænseværdier der skal anvendes til at vurdere overvægt og svær overvægt hos børn og unge.

Internationalt er flere forskellige BMI-vækstkurver anerkendt til at definere overvægt og svær overvægt hos børn og unge i alderen 5-19 år (6, 10 og 11). I Danmark har Sundhedsstyrelsen udgivet en række retningslinjer for, hvordan man definerer overvægt hos børn i forskellige aldersgrupper, primært til brug i sundhedsvæsenet. For børn under to år defineres overvægt og svær overvægt ikke, men hvis et barn under 2 år har et BMI over 97-percentilen for alder og køn, anbefales det, at den sundhedsprofessionelle tilbyder forældrene hjælp til at forebygge senere overvægt (9). Sundhedsstyrelsen anbefaler at anvende vækstkurver udviklet af WHO på baggrund af internationale data til vurdering af 0-5-årige børns vækst, som ud fra denne definition har overvægt, når BMI ligger over 90-percentilen, og svær overvægt når BMI ligger over 99-percentilen (9). Endelig anbefaler Sundhedsstyrelsen, at ISO-BMI anvendes til vurdering af overvægt og svær overvægt hos børn og unge i alderen 5-18 år (12 og 13). ISO-BMI betyder lidt forsimplet, at barnets eller den unges BMI ”omregnes” i forhold til, hvad BMI ville være for en voksen.

Internationalt og i forskningssammenhænge benyttes også ofte en såkaldt BMI z-score, som beskriver variationen fra standardvækstkurven og kan anvendes på tværs af de tre ovenstående BMI-kurver (14 og 15).

Taljemål, hudfoldemåling og analyse af børn og unges kropssammensætningen med en såkaldt bioelektrisk impedans-analyse, også kendt som en kropsfedtmåler, kan også bruges til at vurdere fedtfordelingen på kroppen, men anvendes i Danmark kun hos børn og unge i pædiatrisk regi og i forskningssammenhænge. Disse målinger anbefales ikke anvendt i sundhedsplejen (12).

Hos børn og unge er det særligt vigtigt at se på vægtudviklingen frem for en enkelt BMI-værdi, for at vurdere om barnet er i risiko for at udvikle overvægt eller svær overvægt. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at den manglende enighed omkring BMI-vækstkurver og grænseværdier for overvægt og svær overvægt hos børn og unge betyder, at forekomsten af overvægt og svær overvægt kan variere, afhængigt af hvilken referenceramme der anvendes (1).

Læs mere om WHOs udregning af børns vækstkurver, som har været anvendt i Danmark siden 2011, her.

Du finder de danske BMI-vækstkurver med angivelse af ISO-BMI her for piger og her for drenge.

De senere år har der både i Danmark og internationalt været en del offentlig debat om, hvorvidt man bør eller skal veje børn og unge.

På den ene side er det oplagt at få mål for det enkelte barns vægtudvikling for at sikre, at barnet er i sundhedsmæssig trivsel, idet en enten stagnerende eller hastigt stigende vægt kan være et af tegnene på mistrivsel. Ud over en opmærksomhed på det enkelte barns vægt ift. den fysiske udvikling, trivsel og sundhed er et andet argument for at veje børn og unge, at man på denne måde kan følge, hvilken retning befolkningens (herunder børnenes) vægt bevæger. Det gør man for bedre at kunne lave nationale indsatser samt sammenligne med den internationale udvikling. Desuden kan måling af vægt og BMI have betydning, hvis man skal se på de mulige sundhedsmæssige fordele, som et vægttab kan have, såsom at mindske risikoen for, at barnet som voksen vil udvikle følgetilstande som f.eks. type 2-diabetes. Du kan læse mere om følgesygdomme i dette forskningstema her på hjemmesiden.

På den anden side af debatten står både enkeltpersoner med overvægt og forældre til børn med overvægt, men også sundhedsprofessionelle som læger, psykologer og sundhedskonsulenter, som fremhæver det stigmatiserende og potentielt psykisk skadelige ved et (for) stort fokus på vægt og vejning. Her fremhæves det, at selve det at skulle vejes kan opleves som meget skamfuldt og ydmygende af det enkelte barn med overvægt. Nogen udfordrer desuden den måde vægt og sundhedstilstand ofte nærmest per automatik kædes sammen og argumenterer for, at man godt kan være sund og overvægtig på én og samme tid. Det fremhæves også, at effekterne af diverse vægttabsindsatser kun viser beskedne eller kortvarige effekter, og at vægt, vejning og vægttab af den grund bør tildeles langt mindre opmærksomhed, end det er tilfældet lige nu, til fordel for et mere bredt sundhedsperspektiv.

Debatten er stadig aktuel og uafsluttet både nationalt og internationalt.

Overvægt og især svær overvægt kan allerede i barndommen have både fysiske og psykosociale konsekvenser for barnet, både på kort og lang sigt.

De fysiske konsekvenser hos børn med svær overvægt kan f.eks. være, at de udvikler forstadier til type 2-diabetes og forhøjet blodtryk. Børn med svær overvægt kan opleve, at deres vejrtrækning bliver påvirket bl.a. under søvnen, hvor nogle børn kan udvikle regulær søvnapnø, som forårsager afbrydelser af søvnen og forringelse af søvnkvaliteten til følge. Flere børn med svær overvægt udvikler desuden astma, hvilket ofte begrænser deres fysiske formåen. Børn med svær overvægt kan også udvikle ledsmerter, f.eks. fejlstillinger af fødder, knæ og hofte og kan få ondt i kroppen, hvilket kan begrænse deres lyst til fysisk bevægelse (16).

Hos mange børn med overvægt og især svær overvægt fylder de psykosociale konsekvenser dog mere end de fysiske. Mange børn med overvægt og svær overvægt oplever mobning og drillerier på grund af deres fysiske størrelse, f.eks. i skolen. Men det kan også dreje sig om kommentarer fra fremmede eller endda fra nære relationer, såsom familie og venner, nogle gange ud fra en misforstået opfattelse af, at udskamning vil motivere til vægttab (17 og 18). Oplevelser med stigmatisering kan føre til social isolation, ensomhed, forringet livskvalitet, lavt selvværd og i mange tilfælde også et uhensigtsmæssigt spisemønster (19 og 20). Du kan læse mere om overvægt og stigmatisering her på hjemmesiden i dette forskningstema.

Vidensråd for Forebyggelse udgav i starten af 2021 en rapport med en omfattende gennemgang af relevant videnskabelig litteratur om forebyggelse af overvægt blandt børn og unge med normalvægt. Rapporten har set nærmere på en lang række forskellige forebyggende indsatser, men konkluderer, at der endnu ikke er fundet indsatser, der effektivt forebygger, at børn med normalvægt udvikler overvægt, og at de fleste indsatser kun har haft ringe og/eller kortvarig effekt på børn og unges vægtudvikling. Til gengæld ser det ud til, at nogle indsatser fører til forbedringer i børn og unges generelle sundhedsadfærd.

Rapporten påpeger dog, at nogle tiltag ser ud til at virke bedre end andre, når det gælder sundhedsfremmende indsatser, som kan have en virkning på vægtudviklingen hos børn og unge. Det drejer sig bl.a. om langvarige og såkaldt multikomponente indsatser, dvs. indsatser der kombinerer flere forskellige strategier og indsatser. Det kan være indsatser, der er rettet mod hjemmet, skolen og lokalsamfundet, som har fokus på både motion, kost, mental sundhed, søvn, trivsel m.m. Derudover ser det også ud til, at lokalsamfundsindsatser med involvering af relevante aktører og arenaer, hvori børn og unge færdes – herunder forældreinddragelse – kan have effekt. Rapporten understreger desuden vigtigheden af også at have fokus på strukturelle faktorer i forbindelse med forebyggelse af overvægt.

Vidensråd for Forebyggelse foreslår desuden, at fremtidige, forebyggende indsatser på området knyttes sammen med praksisnær forskning og forskningsevaluering, der kan skabe ny viden om kombinationer af de mest lovende elementer og om implementering af disse indsatser. Der er derfor behov for endnu mere kreativ nytænkning og forskning fremover på forebyggelsesområdet.

Du kan læse hele Vidensråd for Forebyggelses rapport fra 2021 her.

WHO har også skrevet om forebyggelse af overvægt hos børn i denne rapport fra 2012.

Behandlingstilbud til børn og unge med overvægt i Danmark består som udgangspunkt af elementerne kost, fysisk aktivitet, adfærdsændring og familieinvolvering.

I dag varetages offentlige behandlingstilbud til børn og unge med overvægt hovedsageligt af kommunerne, og langt de fleste kommuner har mindst én indsats til børn og unge med overvægt. Du kan finde konkrete kommunale behandlingstilbud til børn med overvægt på NCFOs hjemmeside. Indsatserne i kommunerne varierer og indeholder alt fra henvisning til sygehus eller Julemærkehjem og ekstra samtaler med en sundhedsplejerske til individuelle eller gruppebaserede indsatser med fokus på kost og motion. De fleste tilbud er målrettet barnet og barnets forældre, mens nogle tilbud, f.eks. motionstilbud, kun er målrettet barnet (20). Du kan læse mere om anbefalinger for kommunale tilbud til børn og unge i Sundhedsstyrelsens rapport fra 2021 her.

Ud over de kommunale behandlingstilbud findes der en række andre tilbud til børn med svær overvægt. Børn og unge med overvægt har f.eks. mulighed for et ophold på Julemærkehjem, som er et behandlingstilbud, som har fokus på overvægt, ensomhed, mobning og mistrivsel hos børn i alderen 7-14 år. I Danmark er der fem Julemærkehjem fordelt rundt om i landet, som alle har fokus på sund livsstil, motion og fællesskab. For at kunne ansøge om et 10-ugers ophold på Julemærkehjem skal barnet henvises af egen praktiserende læge og skole. Du kan læse mere om Julemærkehjemmene her.

I Danmark findes der også efterskoler målrettet unge i 8., 9. og 10. klasse, som har særligt fokus på sundhed, bevægelse, trivsel og selvværd. Det drejer sig om følgende efterskoler:

• Livsstilsefterskolen Hjarnø, som har fokus på sundhed, livsstil og personlig trivsel. Læs mere om Livstilsefterskolen Hjarnø her.
• Kongensgaard Efterskole, som er en efterskole for unge med overvægt, der har fokus på trivsel og vægttab. Læs mere om Kongensgaard Efterskole her.

Læs mere om behandling af overvægt hos børn og unge:

• WHO (2016). Ending Childhood Obesity. Report of the commission on ending childhood obesity. Geneva: WHO. Link til rapport.
• Sundhedsstyrelsen (2021). Livsstilsintervention ved svær overvægt: Anbefalinger for tilbud til børn og voksne. København: Sundhedsstyrelsen. Link til anbefalinger.

1. Sundhedsstyrelsen (2021). Livsstilsintervention ved svær overvægt: Anbefalinger for tilbud til børn og voksne. København: Sundhedsstyrelsen. Link.
2. Bruun JM, Bjerregaard LG, Due P, Heitmann BL, Høy TV, Kierkegaard L, Michaelsen KF, Morgen CS, Olsen NJ, Sørensen TIA, Toft U, Østergaard JN. (2021). Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge. København: Vidensråd for Forebyggelse. Link.
3. Sundhedsstyrelsen (2018). Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt: En litteraturgennemgang. København: Sundhedsstyrelsen. Link.
4. Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed (2020). Social ulighed i sygdom og sundhed: Udviklingen i Danmark i perioden 2010-2017. København: Sundhedsstyrelsen. Link.
5. Statens institut for Folkesundhed (2020). Overvægt og svær overvægt blandt danske børn og unge: Forekomst og sociodemografisk fordeling. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk universitet. Link.
6. WHO (2020). Obesity and overweight. Online fact sheet. Link.
7. WHO (2017) Adolescent obesity and related behaviours: trends and inequalities in the WHO European Region, 2002–2014. Online publikation. Link.
8. NCD Risk Factor Collaboration (NCD-RisC) (2017). Worldwide trends in body-mass index, underweight, overweight, and obesity from 1975 to 2016: a pooled analysis of 2416 population-based measurement studies in 128·9 million children, adolescents, and adults. Lancet, 16;390(10113):2627-2642. doi: 10.1016/S0140-6736(17)32129-3.
9. Sundhedsstyrelsen (2015). Monitorering af vækst hos 0-5-årige børn: Kort vejledning til praktiserende læger. København: Sundhedsstyrelsen. Link.
10. Cole TJ & Lobstein T (2012) Extended international (IOTF) body mass index cut-offs for thinness, overweight and obesity. Pediatr Obes, 7, 284-294.
11. Centers for Disease Control and Prevention (2018). Defining Childhood Obesity. Online. Link.
12. Sundhedsstyrelsen (2018). Forebyggelsespakke: Overvægt. København: Sundhedsstyrelsen. Link.
13. Sundhedsstyrelsen (2014). Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen. Vejledning til skolesundhedstjenesten. København: Sundhedsstyrelsen. Link.
14. Cole TJ. (1990). The LMS method for constructing normalized growth standards. Eur J Clin Nutr. 44(1):45–60.
15. World Health Organization (n.d.). Child growth standards. Online. Link.
16. WHO (2020). Noncommunicable diseases: Childhood overweight and obesity. Online factsheet. Link.
17. Puhl RM & Latner JD (2007). Stigma, obesity, and the health of the nation’s children. Psychoogicall Buletinl, 133(4):557-80. doi: 10.1037/0033-2909.133.4.557. PMID: 17592956.
18. Pont SJ, Puhl RM, Cook SR & Slusser W (2017). Stigma Experienced by Children and Adolescents With Obesity. Pediatrics, 140 (6), e20173034; DOI: 10.1542/peds.2017-3034. Link.
19. WHO (2017). World Obesity Day: Understanding the social consequences of obesity. Online artikel. Link.
20. Statens Institut for Folkesundhed (2017). Kortlægning af livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt i regioner og kommuner. Statens Institut for Folkesundhed: København. Link.