Kommunale sundhedstilbud
Odder Kommune
Odder Kommune
Odder Kommune har to forskellige sundhedstilbud målrettet børn, unge og voksne med overvægt.
Sundhedsplejeklinikken tilbyder et forløb til børn og unge med overvægt samt deres familier, der er motiverede for en livsstilsændring. Til børne- og ungemålgruppen udbyder kommunen desuden motionstilbuddet Jump4fun, som henvender sig til 6-16-årige børn på tværs af køn, som har udfordringer af motorisk, fysisk, kognitiv eller social karakter, og som på grund af disse udfordringer oplever, at idrætsforeningernes traditionelle hold ikke appellerer til dem.
Voksne med overvægt kan tilmelde sig træningsforløbet ‘Stå stærkere med din overvægt’. Odder kommune tilbyder pt. ikke forløb til borger med overspisningsadfærd eller tvangsoverspisning (BED), men tilbyder i forløbet ‘Stå stærkere med din overvægt’ undervisning af én times varighed hver anden måned. Her kommer underviseren ind på emner som kropsopfattelse, spisevaner, spisning på følelser, spisning uden sult / efter mæthed mv.
Du kan læse mere om kommunens sundhedstilbud ved at klikke på nedenstående links.
Hvis du har kendskab til sundhedstilbud, der handler om overvægt og svær overvægt i Odder Kommune, som ikke er beskrevet her, er du meget velkommen til at kontakte os på ncfo@ncfo.dk.