Odder Kommune – Sundhedsplejeklinikken
‘Sundhedsplejeklinikken’ tilbyder et forløb for børn og unge, der lever med overvægt, samt deres familier.
‘Sundhedsplejeklinikken’ er et sundhedstilbud til familier med børn og unge med overvægt, som kan få hjælp, støtte og vejledning til at arbejde med familiens livsstil.
Formål og målgruppe
Fold ud Fold ind
Formål
Formålet er at støtte og vejlede familier til at opnå og fastholde livsstilsændringer.
Målgruppe
Tilbuddet henvender sig til familier med børn i alderen 3-16 år med en overvægtsproblematik.
Beskrivelse af tilbuddet
Fold ud Fold ind
Indhold
Sundhedsplejerskerne i Sundhedsplejeklinikken tilbyder familier hjælp, støtte og vejledning til at arbejde med familiens livsstil og udarbejder en plan for barnet eller den unge med aftale om livsstilsændringer.
Klinikken ser familierne ca. hver 5. – 7. uge det første år, og derefter 1-2 gange det følgende år. Barnet får målt højde, vægt og talje ved hvert møde. Forældrene deltager sammen med barnet/den unge.
Henvisning/rekruttering
For at komme i betragtning til sundhedstilbuddet, skal man sende en mail til sundhedsplejeklinikken@odder.dk med navn, telefonnummer samt en kort beskrivelse af, hvad man ønsker hjælp til som familie. Visitation til tilbuddet sker på baggrund af en samtale om bl.a. familiens motivation.
Betaling
Tilbuddet er gratis.
Resultater og evaluering
Fold ud Fold ind
Der findes ikke en offentlig tilgængelig evaluering af tilbuddet.
Links
Fold ud Fold ind
Læs mere på Odder Kommunes sundhedsplejes hjemmeside og på sundhed.dk.