Kommunale sundhedstilbud
Nyborg Kommune
Nyborg Kommune
Nyborg Kommune har fire sundhedstilbud målrettet børn, unge og voksne med overvægt og svær overvægt samt et forløb målrettet børn og unge med overspisningsadfærd og evt. overvægt eller svær overvægt.
Nyborg Kommune tilbyder ‘Sunde vaner’ til børn og unge med overvægt. Tilbuddet inkluderer hele familien. Derudover tilbyder kommunen forløbet ‘STIME – når tanker om mad og krop fylder for meget’ til børn og unge i alderen 10-17 år, som har overspisningsadfærd og evt. overvægt.
Til voksne udbyder kommunen tre forskellige tilbud til voksne med overvægt. ‘Sunde vaner’ er et gruppebaseret forløb med fokus på at give borgeren handlekompetencer til vaneændringer. Derudover kan voksne deltage i et online forløb via app’en LIVA. De har også mulighed for at deltage i tilbuddet ‘Madro’, som er et dialogbaseret undervisningsforløb, hvor fokus flyttes væk fra vægttab og hen mod trivsel og et balanceret forhold til krop og vægt.
Kommune tilbyder pt. ikke behandlingsforløb til borgere med overspisningsadfærd eller tvangsoverspisning/binge eating disorder (BED).
Du kan læse om Nyborg Kommunes sundhedstilbud ved at klikke på linksne nedenfor.
Hvis du har kendskab til sundhedstilbud, der handler om overvægt og svær overvægt i Nyborg Kommune, som ikke er beskrevet her, er du meget velkommen til at kontakte os på ncfo@ncfo.dk.