Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Nyborg Kommune – Sunde vaner

Nyborg Kommune har et sundhedstilbud målrettet voksne med overvægt.

Forløbet har fokus på vaneændringer og indledes med en individuel samtale hvor motivation, mål med forløbet og kostindtag afdækkes. Tilbuddet bygger på dialogbaseret undervisning og kommer omkring emner, såsom vaner, mad, fysisk aktivitet, krop og sind.

Formål og målgruppe

Fold ud Fold ind

Formål og mål
Formålet er at give voksne med overvægt redskaber og handlekompetencer til at gennemføre vaneændringer der forbedrer sundhed, set i et bredt perspektiv og arbejde mod de mål deltageren har for eget liv.

Målgruppe
Tilbuddet er rettet mod voksne, som har et BMI over 30 eller voksne med et BMI over 25 samt en kronisk sygdom. En forudsætning for at deltage er, at borgeren skal være motiveret for en ændring af kostvaner. Også gravide med overvægt kan gøre brug af tilbuddet.

Beskrivelse af tilbuddet

Fold ud Fold ind

Indhold
Alle forløb starter med en individuel samtale, hvor motivation, mål med forløbet og kostindtag afdækkes. I samtalen vil der være fokus på konkrete målsætninger for den enkelte deltager.

Holdet finder sted cirka hver anden mandag i Sundhedshuset. Der udbydes et formiddagshold kl. 10-11.30 og eftermiddagshold kl 16-17.30. Der er plads til 12 deltagere pr. hold.

Forløbet består af 10 mødegange, hvor varighed af deltagelse kan tilpasses individuelt.

Der er løbende optag på holdet.

Forløbet er et dialogbaseret undervisningsforløb med følgende emner:

  • Motivation og mål
  • Sult, mæthed og måltidsmønster
  • Indkøb og varedeklarationer
  • Vaner og følelsesmæssig spisning
  • Kulhydrater og fedt
  • Protein
  • Fysisk aktivitet
  • Spiseadfærd
  • Mad og måltidsinspiration
  • Krop, vægt og sundhed

Der er mulighed for individuelle forløb til borgere med særlige behov, herunder sproglige udfordringer, problemer med hørelsen eller med psykiske udfordringer.

Henvisning/rekruttering 
Borgeren kan henvises af egen læge, kommune eller fra sygehus/hospitalsafdeling. Borgeren kan også selv henvende sig.

Betaling
Tilbuddet er gratis.

Resultater og evaluering

Fold ud Fold ind

Der findes ikke en evaluering af tilbuddet, der er offentlig tilgængelig.

 

Links

Fold ud Fold ind

Du finder en beskrivelse af tilbuddet på Nyborg Kommunes hjemmeside.