Kommunale sundhedstilbud
Næstved Kommune
Næstved Kommune
Næstved Kommune har et sundhedstilbud til familier med børn, der lever med overvægt samt to sundhedstilbud til voksne med overvægt. Derudover tilbyder kommunen også et forløb til børn og unge med overspisningsadfærd og evt. overvægt eller svær overvægt.
Kommunen tilbyder familieforløbet ‘Sunde vaner’ til familier med børn i alderen 5-8 år, som lever med overvægt. Derudover tilbyder kommunen forløbet ‘STIME – når tanker om mad og krop fylder for meget’ til børn og unge i alderen 10-17 år, som har overspisningsadfærd og evt. overvægt.
Kommunen henviser desuden til landets Julemærkehjem.
Til voksne med overvægt tilbyder Næstved Kommune to forskellige gruppeforløb. Det ene tilbud handler om mad- og spisevaner, mens det andet forløb omhandler vaneændringer i forhold til fysisk aktivitet og bevægelse.
Du kan læse mere om alle kommunens tilbud ved at klikke på nedenstående links.
Næstved Kommune tilbyder pt. ikke forløb til voksne med overvægt og samtidig overspisningsadfærd eller tvangsoverspisning/binge eating disorder (BED).
Hvis du har kendskab til sundhedstilbud til børn eller unge med overvægt i Næstved Kommune, er du meget velkommen til at kontakte os på ncfo@ncfo.dk. Vi hører også gerne fra dig, hvis du har rettelser til de to nedenstående tilbud.