Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Næstved Kommune – Sunde vaner – for hele familien

Næstved kommune tilbyder et forløb til børn og unge med overvægt samt deres familie

Børn og unge med overvægt har i Næstved Kommune mulighed for at deltage i forløbet ‘Sunde vaner’, som har fokus på at skabe sunde mad- og bevægelsesvaner i hverdagen.

Formål og målgruppe

Fold ud Fold ind

Formål
Formålet med forløbet er at støtte barnet/den unge og familien i at skabe sundere vaner i hverdagen.

Målgruppe
Målgruppen er familier med børn i alderen 5-8 år, som er bosiddende i Næstved Kommune.

Beskrivelse af tilbuddet

Fold ud Fold ind

Indhold
Forløbet er et familieforløb, hvor deltagerne får inspiration, viden og redskaber til at styrke sunde mad- og bevægelsesvaner i hverdagen. Familierne laver mad sammen, smager på nye fødevarer og arbejder med hverdagens udfordringer i samarbejde med kommunens sundhedsprofessionelle, der faciliterer forløbet. Når familierne mødes sluttes af med lege og bevægelsesaktiviteter, som er nemme at indarbejde i hverdagen derhjemme.

Familierne mødes hver anden uge over en periode på ca. 10 uger.

Henvisning/rekruttering
Tilbuddet kræver ikke henvisning.

For mere information, kan du kontakte Næstved Sundhedscenter på tlf. 55 88 14 00 eller mail sundhedsrehabilitering@naestved.dk.

Betaling
Tilbuddet er gratis.

Resultater og evaluering

Fold ud Fold ind

Der findes ikke en evaluering af tilbuddet, der er offentlig tilgængelig.

Links

Fold ud Fold ind

Du finder en beskrivelse af tilbuddet i denne folder.