Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Sensommermøde om vægt og vejning – Vejle

Dansk Selskab for Adipositasforskning (DSAF) inviterer sammen med Nationalt Center for Overvægt til sensommermøde i Vejle, hvor vi sætter fokus på vægt og vejning af børn og unge.

05. sep Event
Sted: Sundhedshuset, Vestre Engvej 51, 7100 Vejle
Tid: 15.10-19.00

Vejning! Det er et tema, der optager mange, der arbejder med børn og unge og sundhedsfremme. Derfor sætter vi, sammen med Dansk Selskab for Adipositasforskning (DSAF), fokus på “vægt og vejning” på deres sensommermøder i Vejle og København. Hvad sker der i almen praksis og hos sundhedsplejen, når de vejer børn? Hvordan taler man til og med et barn og dets forældre om overvægt hos barnet? Hvad henviser man til? Hvorfor vejer vi overhovedet børn og unge? Er vejningen skadelig, og kan den lede til spiseforstyrrelse? Hvad siger forskningen?

Disse og mange andre spørgsmål i relation til vægt og vejning vil vi på møderne forsøge at komme omkring fra flere forskellige perspektiver.

Læs hele programmet her.

Formål

Det overordnede formål med møderne er at informere og oplyse om nyeste viden inden for “vægt og vejning”. Vores håb er også, at vi kan få en god debat i gang, der kan være med til at afsløre videnhuller, som kan give anledning til ny praksisnær forskning inden for området.

Målgruppen

Målgruppen for arrangementet er DSAFs medlemmer, men alle med interesse i emnet er velkommen til at deltage.

Pris: Gratis for DSAF-medlemmer og 50 kr. for ikke-medlemmer
Antal: 150 personer – fordeles efter først-til-mølle