Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Pige med langt, brunt hår kigger direkte ind i kameraet.

Børn og unge

STOB - målrettet børn og unge

Binge Eating Disorder

Hvad er Binge Eating Disorder? Det er en spiseforstyrrelse, hvor man blandt andet mister kontrollen over det, man spiser og ofte spiser i skjul. Uanset om du blot er nysgerrig på at vide mere eller selv tænker, du kunne lide af BED, er du velkommen til at læse mere.

De fleste kender til at spise for meget en gang imellem, for eksempel til højtider eller fødselsdage. Den slags overspisning kan være helt almindelig, men hos børn og unge med BED er overspisning noget andet. Det er ofte forbundet med at miste kontrollen over, hvad, hvor meget, eller hvor hurtigt man spiser. Det betyder, at man for eksempel spiser store mængder mad på kort tid eller ikke kan stoppe med at spise, når man først er i gang – også selv om man er mæt eller har fået ondt i maven.

Børn og unge med BED føler sig ofte alene og skammer sig over deres spisning – men BED er ikke ens egen skyld. BED er en spiseforstyrrelse, som kan være svær at komme ud af på egen hånd. For nogle kræver det behandling, og derfor er det vigtigt at fortælle det til nogen, hvis man tror, man lider af BED.

Vi har lavet et børne- og ungemagasin, som indeholder viden om BED, personlige oplevelser fra unge med BED og ekspertråd. Magasinet har til formål at støtte børn og unge med BED samt udbrede viden om spiseforstyrrelsen.

På denne side er der fokus på børn og unge, men vi har også udviklet materialer til pårørende til børn og unge med BED, som du finder her (link). Vi har også udviklet materialer til læger i almen praksis, som du kan læse, hvis du er interesseret i at vide mere om, hvilke spørgsmål lægen kan stille i en samtale om BED med børn og unge (link).

Børne- og ungemagasinet er udviklet i et samarbejde mellem Nationalt Center for Overvægt og Caretoons ApS og er finansieret af Sundhedsstyrelsen.