De officielle Kostråds historie
Forskningstema
De officielle Kostråds historie
Det forhenværende Statens Husholdningsråd begyndte i 1936 at oplyse den danske befolkning om god og sund ernæring. Siden er det blevet til forskellige kostanbefalinger, som gennem tiden har ændret form, i takt med at ny viden er udviklet. Her kan du læse om De officielle Kostråds historie fra 1936 og frem til i dag.
Indtaget af de rette mængder af fedt, protein, kulhydrater, kostfibre, vitaminer og mineraler har betydning for livskvalitet og forebyggelse af sygdom. Ifølge WHO er dårlig ernæring skyld i omkring 10-15 % tabte leveår i Europa (1). For personer, som ikke har omfattende ernæringsfaglig viden, kan det være vanskeligt at planlægge og spise den rette kost. Derfor blev det fra statslig side for ca. 50 år siden besluttet at udarbejde kostanbefalinger i form af officielle kostråd med det mål at få danskerne til at spise sundere. I løbet af årene er kostrådene blevet revideret fem gange, men et overordnet formål er gået igen; at guide danskerne til at få dækket kroppens behov for de rette mængder af forskellige mikro- og makro-næringsstoffer (2).
De officielle Kostråd er evidensbaserede og udarbejdet for at fremme sundhed og reducere risikoen for kostrelaterede sygdomme i den generelle befolkning igennem forbedret ernæring og sundere kostvaner. Gennem årene er de suppleret med anbefalinger om fysisk aktivitet (2). Siden 1936 har Staten gennemført oplysningsindsatser om sunde kostvaner, men hvor de før i tiden havde et bredt fokus på både sygdomsforebyggelse, traditioner, økonomi, sult, mæthed og madglæde, ser vi med tiden et stigende fokus på sygdomsforebyggelse alene og i mindre grad de øvrige områder. Denne udvikling taler ind i en sundhedspolitisk tendens, der lægger øget vægt på sundhedsfremme og individuelt ansvar. Det handler således om at reducere risikoen for at raske mennesker bliver syge og forbedre kosten for mennesker med sygdom. Kosten er så at sige et middel til at holde befolkningen sund (3).
Forebyggelse af overvægt er ikke et særskilt mål for kostrådene, men spiser man i henhold til dem, vil det være nemmere at opretholde en sund vægt. Derfor retter vi fokus på kostrådenes forebyggende effekter på overvægt og svær overvægt i et kommende forskningstema.
Før Danmark fik De officielle Kostråd
Fold ud Fold ind
Statens Husholdningsråd har siden 1936 oplyst befolkningen om den rette ernæring (3). I 1940’erne lancerede Statens Husholdningsråd “Kostens seks grundpiller”, som en illustration af, hvordan den rette kostsammensætning burde se ud. “Kostens seks grundpiller” bestod af seks forskellige fødevaregrupper, hvor alsidighed var i fokus. Grundpillerne sigtede mod et bredt publikum og flyttede opmærksomheden fra et ernæringsvidenskabeligt perspektiv til mere generelle kostråd og en direkte statslig indblanding i befolkningens kostvaner (4). I 1950’erne og til dels i 1960’erne havde Statens Husholdningsråd fokus på at opnå en optimal sundhed gennem en afbalanceret kost. I 1960 supplerede Statens Husholdningsråd grundpillerne med kostcirklen i den officielle formidling af kostråd. Her blev der med den cirkulære tallerkenform lagt mere vægt på at tydeliggøre den kostmæssige balance, dvs. hvor store mængder man skulle have fra hver fødevaregruppe (4).
De officielle Kostråd opstår
Fold ud Fold ind
I 1970 blev De første officielle Kostråd formuleret af Statens Husholdningsråd og bestod af fem råd (1). De fem Kostråd var udtryk for datidens kostopfattelse (som du kan læse mere om i dette forskningstema); man skulle stadig spise varieret, men man skulle først og fremmest spare og skære ned på sukker og fedt (5). Madens indhold af fedt og sukker blev sat i forbindelse med hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes (4). I dette forskningstema kan du læse mere om disse og andre følgesygsomme og -tilstande til overvægt.
Kostrådene revideres
Fold ud Fold ind
De fem kKstråd var gældende frem til 1994, hvor Statens Husholdningsråd i samarbejde med Forskningsinstitut for Human Ernæring, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og Levnedsmiddelstyrelsen reviderede dem, så der efterfølgende var syv kostråd (1). Kostrådene var nu mere fremadskuende og positive i formuleringerne (4).
Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning reviderede i 2005 kostrådene. Siden udgivelsen i 1994 var der sket ændringer i danskernes livsstil, kostvaner og sygdomsmønstre, og der var udviklet ny viden inden for ernæring, hvilket gav anledning til revideringen. Ud over forebyggelse af sygdom generelt havde kostrådene nu særligt fokus på at forebygge overvægt og svær overvægt (1). Med det fokus var kostrådene blevet bredere og inddrog råd om fysisk aktivitet. Kostrådene var nu blevet til i alt otte råd (1).
I 2009 blev fuldkorn tilføjet til kostrådene og lød: “Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød – hver dag”. Derudover var de otte Kostråd identiske med dem fra 2005, dog med den forskel at Fødevarestyrelsen nu var afsender (6).
Fødevarestyrelsen reviderede i 2013 kostrådene grundet ny videnskabelig evidens om ernæring (2). De otte Kostråd undergik en række omformuleringer og blev til 10 kostråd (7).
Du kan kan læse om “Kostrådene gennem tiden” i denne artikel.
De officielle Kostråd i dag
Fold ud Fold ind
I januar 2021 lancerede Fødevarestyrelsen “De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima“, som består af syv råd (8). Med kostrådene i 2021 sætter Fødevarestyrelsen fokus på, hvordan danskerne kan spise både sundt og samtidig klimavenligt (9-11). Kostrådene fra 2021 er fortsat gældende.
Referencer
Fold ud Fold ind
- Astrup AA, Niels Lyhne , Stender ST, Ellen. Kostrådene 2005. 2005.
- Tetens I, Andersen LB, Astrup A, Gondolf UH, Hermansen K, Jakobsen MU, et al. Evidensgrundlag for danske råd om kost og fysisk aktivitet. 2013.
- Ditlevsen K, L. H. Sundhed og hverdagens mad. In: Holm L, Kristensen ST, editors. Mad, mennesker og måltider – samfundsvidenskabelige perspektiver. 3. udg. 1. oplag: Munksgaard; (2022). p. 315-28.
- Overgaard SS. Fra mangel til overflod – Ernæring og sundhed 1905-2005 (2005).
- Christensen G. Diskursiv regulering af ernæringspraksis : en vidensarkæologisk og genealogisk analyse af rationaliseringstendenser i Statens Husholdningsråds pjecer om mad og ernæring 1936-1985. København: Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Forskningsinstitut for Human Ernæring; 1998. 239 s. p.
- Vestergaard N. Kostrådene gennem tiden 2013, 17 september. Link.
- Sundhedsstyrelsen. De ti kostråd: Sundhedsstyrelsen; 2013 [updated 17. september 2013. Link.
- Ministeriet for Fødevarer LoF. Bælgfrugter, mindre kød og planterig kost – officielle kostråd har placeret sig i danskernes bevidsthed 2021, 12. juli. Link.
- Ministeriet for Fødevarer LoF. CO2’en skal ned med nye officielle kostråd 2021, 7. januar. Link.
- Ministeriet for Fødevarer LoF. De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima 2022 [cited 2022 6. december]. Link.
- Lund TB. Bæredygtigt fødevareforbrug. In: Holm L. KS, editor. Mad, mennesker og måltider. København: Munksgaard; 2022. p. 227-43.