Varde Kommune – Livsstilssamtaler
Varde Kommune tilbyder et forløb til voksne, der ønsker at ændre vaner.
Varde Kommunes Center for Sundhedsfremme tilbyder livsstilssamtaler til voksne, der lever med overvægt. Samtalerne har fokus på trivsel, vaneændring og sundhedsfremme samt på at forebygge udvikling eller forværring af livsstilsrelaterede sygdomme.
Formål og målgruppe
Fold ud Fold ind
Formål
Formålet med tilbuddet er at fremme sundhed og forebygge forværring eller udvikling af livsstilsrelaterede sygdomme.
Målgruppe
Borgere over 18 år, der henvises med livsstilsrelaterede sygdomme, overvægt og er motiverede for vaneændring.
Beskrivelse af tilbuddet
Fold ud Fold ind
Indhold
I livsstilssamtalerne er der fokus på trivsel, på at fremme sundhed og forebygge udvikling eller forværring af livsstilsrelaterede sygdomme samt på ændring af vaner. Tilbuddet starter med en afklarende samtale, hvor man afdækker borgerens viden, ressourcer, handlekompetencer, motivation og behov for videre forløb. Ud fra den afklarende samtale, sammensættes et forløb i samarbejde med borgeren.
Et forløb kan indeholde emner, som:
- Madens betydning for helbredet
- Bevægelsens betydning for helbredet
- Mental sundhed
- Rygestop
- Forebyggende samtale om alkohol
- Søvn
Forløbet tilpasses individuelt, men indeholder som oftest op til 5 samtaler.
Henvisning/rekruttering
Borgeren skal henvises af egen læge, fra sygehuset eller fra kommunal side.
Betaling
Tilbuddet er uden brugerbetaling.
Resultater og evaluering
Fold ud Fold ind
Der findes ikke en evaluering af tilbuddet, som er offentlig tilgængelig.
Links
Fold ud Fold ind
Du finder en beskrivelse af tilbuddet på Varde Kommunes hjemmeside og på sundhed.dk.