Kommunale sundhedstilbud
Varde Kommune
Varde Kommune
Varde Kommune har to sundhedstilbud målrettet familier, børn og unge med bl.a. overvægt, et forløb til børn og unge med overspisningsadfærd og evt. overvægt samt et tilbud til voksne med overvægt.
Varde Kommunes sundhedspleje tilbyder forløbet ‘Ligevægt i børnehøjde’ til familier med førskolebørn, som lever med overvægt. Tilbuddet tager udgangspunkt i den enkelte families behov og har fokus på at gøre det sunde valg til et lettere valg. Familier med børn og unge med overvægt kan også deltage i et tilbud i Center for Sundhedsfremme.
Varde Kommune tilbyder også forløbet ‘STIME – når tanker om mad og krop fylder for meget’ til børn og unge i alderen 10-17 år, som har overspisningsadfærd og evt. overvægt.
Voksne med overvægt har mulighed for at deltage i et forløb med fokus på sundhedsfremme og vaneændringer. Hvis der under samtalerne opstår mistanke om at borgeren har spiseforstyrrelsen binge eating disorder (BED) i let til moderat grad, henviser kommunen til psykiatriens online BED-behandlingstilbud i Region Syddanmark. Det sundhedsfaglige personale kontakter desuden, med borgerens samtykke, egen læge med henblik på henvisning til Lokal Psykiatriens tilbud for spiseforstyrrelser.
Du kan læse mere om kommunens sundhedstilbud ved at klikke på nedenstående links.
Hvis du har kendskab til sundhedstilbud, der handler om overvægt og svær overvægt i Varde Kommune, som ikke er beskrevet her, er du meget velkommen til at kontakte os på ncfo@ncfo.dk.