Kommunale sundhedstilbud
Solrød Kommune
Solrød Kommune
Solrød Kommune har sundhedstilbud målrettet voksne borgere, herunder borgere med overvægt, med fokus på at understøtte en sundere livsstil. Derudover tilbyder kommunen forløb målrettet børn og unge med tidlige tegn på spiseforstyrrelse, herunder overspisningsadfærd samt vejledningstilbud til børn med overvægt og deres familier
Solrød Kommune tilbyder hjælp og vejledning til skolebørn med overvægt i 0.-9. klasse samt deres familier. Derudover tilbyder Solrød Kommune forløbet ‘STIME – når tanker om mad og krop fylder for meget’ til børn og unge i alderen 10-17 år, som har overspisningsadfærd og evt. overvægt. Til børne- og ungemålgruppen udbyder kommunen desuden motionstilbuddet fun4all, der tilbyder bevægelse, sjov og fællesskab for børn og unge (6-16 år), som ikke er vant til at dyrke idræt, eller som ikke har fundet sig til rette på et alment idræts- eller foreningshold.
Til voksne med overvægt tilbyder Kommune forløbet ‘Godt på vej mod en sundere livsstil’, som har fokus på hjælpe borgeren med en sundere livsstil og mere bevægelse i hverdagen.
Kommune tilbyder pt. ikke forløb til voksne med overvægt og samtidig overspisningsadfærd eller tvangsoverspisning/binge eating disorder (BED).
Du kan læse om Solrød Kommunes sundhedstilbud ved at klikke på nedenstående links.
Hvis du har kendskab til sundhedstilbud, der handler om overvægt og svær overvægt i Solrød Kommune, som ikke er beskrevet her, er du meget velkommen til at kontakte os på ncfo@ncfo.dk.