Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Ringsted Kommune – Kostvejledning

‘Kostvejledning’ er et af Ringsted Kommunes sundhedstilbud til voksne med svær overvægt.

Ringsted Kommune tilbyder kostvejledning til voksne med BMI over 30. På baggrund af en afklarende samtale kan voksne med svær overvægt blive tilbudt diætvejledning ved klinisk diætist eller kostvejledning via app’en LIVA eller ved individuelle kostsamtaler i Sundhedshuset med en sundhedskonsulent.

Formål og målgruppe

Fold ud Fold ind

Formål
Formålet med tilbuddet er at hjælpe borgere med overvægt med at ændre vaner.

Målgruppe
Tilbuddet henvender sig bl.a. til voksne borgere med svær overvægt (BMI over 30).

Beskrivelse af tilbuddet

Fold ud Fold ind

Indhold
Tilbuddet består af en afklarende samtale med en sundhedskonsulent, der vurderer borgerens aktuelle behov, herunder motivationen for at arbejde med omlægning af kostvaner. Sundhedskonsulenten vil i samarbejde med borgeren vurdere, om borgeren har størst gavn af at blive tilbudt:

  • Diætvejledning ved en klinisk diætist, som tilbyder 3 individuelle kostsamtaler. Dette tilbud forudsætter, at borgeren, foruden BMI over 30, har én eller flere kroniske sygdomme.
  • Vejledning om kost, motion og livsstil via LIVA-app’en.
  • Et individuelt kostvejledningsforløb bestående af 4 sundhedssamtaler.

Henvisning/rekruttering
Borgeren kan blive henvist af egen læge samt selv henvende sig til Sundhed & Træning i Ringsted Kommune.

Betaling
Tilbuddet er gratis.

Resultater og evaluering

Fold ud Fold ind

Der findes ikke en evaluering af tilbuddet, der er offentlig tilgængelig.

Links

Fold ud Fold ind

Du finder en beskrivelse af tilbuddet på Ringsted Kommunes hjemmeside, på sundhed.dk og i denne pjece.