Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Ikast-Brande Kommune – Livsstilsklinik

Ikast-Brande Kommune tilbyder et behandlingsforløb til børn og unge med overvægt og deres familier.

Tilbuddet, som finder sted i Livsstilsklinikken i Ikast-Brande kommune, ønsker at give barnet, den unge og familien inspiration og vejledning til en sundere hverdag.

Tilbuddet er inspireret af Holbæk-modellen og henvender sig til familier hvor et barn/ung mellem 3-17 år lever med overvægt.

 

Formål og målgruppe

Fold ud Fold ind

Formål
At barnet/den unge oplever en større sundhed og trivsel. At barnet/den unge opnår et vægtstop eller et vægttab. At forældre oplever at få redskaber til at hjælpe deres barn ift. overvægt.

Målgruppe
Tilbuddet henvender sig til familier, hvor et barn/ung mellem 3-17 år lever med overvægt.

Indhold og organisation

Fold ud Fold ind

Indhold
Et forløb i Livsstilsklinikken strækker sig typisk over 12 måneder. Tilbuddet, som er familiebaseret og individuelt sammensat med løbende tilpasning, har fokus på både sundhed og trivsel. Der er individuelle samtaler ca. hver 8. uge. Deltagende familier får vejledning om bl.a. mad- og drikkevarer, motion, skærmtid og søvn af en sundhedsplejerske.

Det er en forudsætning for at indgå i et forløb, at familien er motiveret for et forløb i Livsstilsklinikken. Det er desuden et krav at mindst 1 forælder skal deltage i alle samtaler.

Livsstilsklinikken har mulighed for et samarbejde med Forebyggelse Børn og Unge, Familierådgivning og Familiehuset hos de familier, hvor der er brug for det. Desuden har Livsstilsklinikken også et samarbejde med de praktiserende læger og Regionshospitalet Gødstrup ved behov.

Henvisning/rekruttering
Familien kan kontakte barnets/den unges sundhedsplejerske på skolen eller i daginstitution, som vil formidle den videre kontakt til tilbuddet.

Betaling
Tilbuddet er gratis.

Resultater og evaluering

Fold ud Fold ind

Der findes ikke en evaluering af tilbuddet, der er offentlig tilgængelig.

Links

Fold ud Fold ind

Du finder en beskrivelse af tilbuddet på Ikast-Brande Kommunes hjemmeside, sundhed.dk eller i denne pjece.