Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Kvinder, der sveder og er glad efter hård boksetræning.

Kommunale sundhedstilbud

Ikast-Brande Kommune

Ikast-Brande Kommune

Ikast-Brande Kommune har et sundhedstilbud til børn og unge med overvægt samt et forløb målrettet børn og unge med overspisningsadfærd og evt. overvægt eller svær overvægt. Derudover har kommunen et tilbud til voksne med overvægt.

Børn og unge, der lever med overvægt samt deres familier har mulighed for at deltage i et vejledningsforløb, der er inspireret af Holbæk-modellen. Til børne- og ungemålgruppen udbyder kommunen desuden motionstilbuddet Jump4fun, som henvender sig til 6-16-årige børn på tværs af køn, som har udfordringer af motorisk, fysisk, kognitiv eller social karakter, og som på grund af disse udfordringer oplever, at idrætsforeningernes traditionelle hold ikke appellerer til dem.

Derudover tilbyder kommunen forløbet ‘STIME – når tanker om mad og krop fylder for meget’ til børn og unge i alderen 10-17 år, som har overspisningsadfærd og evt. overvægt.

Til voksne med svær overvægt, der ønsker viden om og støtte til vaneændringer, tilbyder kommunen gruppeforløbet ‘Vægt de sunde forandringer’.

Du kan læse mere om kommunens sundhedstilbud ved at klikke på nedenstående links.

Ikast-Brande Kommune tilbyder pt. ikke forløb til borgere med overspisningsadfærd eller tvangsoverspisning/binge eating disorder (BED), men indgår i en tværkommunal taskforce på børne- og familieområdet samt voksenområdet, hvorigennem kommunen har adgang til psykologfaglig rådgivning og bistand ift. forløb, der kræver specialiseret viden om spiseforstyrrelser som tvangsoverspisning/binge eating disorder (BED).

Hvis du har kendskab til sundhedstilbud, der handler om overvægt og svær overvægt i Ikast-Brande Kommune, som ikke er beskrevet her, er du meget velkommen til at kontakte os på ncfo@ncfo.dk.