Allerød Kommune – Sundhedsplejens Klinik
Allerød Kommune tilbyder et forløb til børn og unge med overvægt samt deres familier i Sundhedsplejens Klinik for børn og unge med overvægt.
Sundhedsplejens Klinik tilbyder behandling til familier med børn og unge med overvægt, der tager udgangspunkt i Holbæk-modellen. Her kan familierne få støtte og vejledning til livsstilsændringer, der medvirker til et sundere liv. Der er i forløbet fokus på mad, motion, skærmtid m.m.
Formål og målgruppe
Fold ud Fold ind
Formål
Formålet er at give familierne støtte og vejledning til varige livsstilsændringer.
Målgruppe
Tilbuddet er målrettet familier med børn/unge mellem 3 og 18 år, som har et BMI over 90 % percentilen for køn og alder. Familien skal være motiveret for at ændre livsstil.
Indhold og organisation
Fold ud Fold ind
Indhold
Familierne bliver i forløbet fulgt af en sundhedsplejerske, der er uddannet i og arbejder efter Holbæk-modellen. Sundhedsplejersken rådgiver om mad, måltider, spisemønstre, daglig aktivitet, motion, skærmtid og søvn. Familierne får løbende hjælp og vejledning til de udfordringer og problemer, de står over for undervejs.
Første samtale varer 1 time. Her får barnet en individuel behandlingsplan med op til 20 planpunkter. Efterfølgende vil konsultationerne vare en halv time og ligge med 6-8 ugers interval.
Henvisning/rekruttering
Det kræver henvisning fra egen læge, kommune eller sygehus/hospitalsafdeling at deltage i forløbet.
Betaling
Tilbuddet er gratis.
Resultater og evaluering
Fold ud Fold ind
Der findes ikke en evaluering af tilbuddet, der er offentlig tilgængelig.
Links
Fold ud Fold ind
Du finder en beskrivelse af tilbuddet på Allerød Kommunes hjemmeside.