Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Overvægt, etnicitet og ulighed i sundhed

Hvordan påvirker etnicitet risikoen for overvægt, mødet med sundhedsvæsenet og mulighederne for behandling? Det internationale symposium “Understanding Obesity across Ethnicities” samler forskere og klinikere fra ind- og udland til en dag med fokus på overvægt, etniciteter og ulighed i sundhed.

24. sep Event
Sted: Esbjerg Sygehus Auditorium
Tid: 09.15-16.30

Hvordan påvirker etnicitet risikoen for overvægt? Hvordan oplever etniske minoriteter mødet med sundhedsvæsenet? Og hvordan skaber vi mere lige og målrettede indsatser på tværs af befolkningsgrupper?

Det er nogle af de spørgsmål, der er på dagsordenen, når NCFO sammen med Syddansk Overvægtsinitiativ og Excellencecenter HELIOS inviterer til internationalt symposium med titlen: Understanding Obesity across Ethnicities – Building a Comprehensive Understanding den 24. september 2026 på Esbjerg Sygehus.

Symposiet samler internationale og nationale forskere, klinikere og sundhedsprofessionelle til en dag med fokus på sammenhængen mellem overvægt, etnicitet og ulighed i sundhed. Programmet byder blandt andet på oplæg om etniske mønstre i forekomsten af overvægt, evolutionær biologi, migration, vægtstigma og patienters erfaringer med sundhedsvæsenet.

Derudover sætter vi fokus på, hvordan indsatser og behandling kan tilpasses forskellige befolkningsgrupper for at skabe mere lige muligheder for behandling og sundhedsfremme.

Blandt oplægsholderne er blandt andre:

  • Seeromanie Harding, Professor of Social Epidemiology, King’s College London
  • Marit Eika Jørgensen, Steno Diabetes Center Greenland og Syddansk Universitet
  • Sarah Nutter, Associate Professor, University of Victoria, Canada
  • Charles Agyemang, Professor of Global Migration, Ethnicity and Health, Amsterdam UMC
  • Jennifer Kuk, Professor, York University, Toronto
  • Jens Meldgaard Bruun, Klinisk Professor og lægefaglig leder, Nationalt Center for Overvægt

Symposiet afholdes på engelsk, og det er gratis at deltage.

Målgruppe

Symposiet er relevant for forskere, klinikere og medarbejdere i hospitaler, kommuner og almen praksis, som møder, eller har særlig interesse i, mennesker med overvægt og etnisk minoritetsbaggrund.

Praktisk info, program og tilmelding

Fold ud Fold ind

Program

Du finder det fulde program i denne invitation: Invitation_Understanding Obesity across Ethnicities.

Tilmelding

Det er gratis at deltage.

Tilmelding sker ved at sende en mail til SDOI@rsyd.dk med følgende oplysninger:

  • Fulde navn
  • Arbejdsplads og faglig baggrund
  • Kontaktoplysninger (mail og telefonnummer)
  • Eventuelle allergier eller særlige hensyn ift. forplejning

Frist for tilmelding er den 16. september 2026 kl. 12.00.

Sted
Esbjerg Sygehus Auditorium
Haraldsgade 12
6700 Esbjerg

Tid
Torsdag den 24. september 2026 kl. 09.15-16.30
Registrering fra kl. 08.45.

Der serveres kaffe, te, let frokost samt eftermiddagskaffe og kage i løbet af dagen.