Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Varde Kommune – Sundhedsfremme og ændring af vaner

Varde Kommune tilbyder et forløb til voksne med vægtproblematikker, herunder overvægt.

Varde Kommunes Center for Sundhedsfremme tilbyder et forløb til voksne, der ønsker at ændre vaner. Samtalerne har fokus på trivsel, vaneændring og sundhedsfremme.

Formål og målgruppe

Fold ud Fold ind

Formål
Formålet med tilbuddet er at fremme trivsel og mestring og forebygge forværring eller udvikling af følgeproblematikker ved høj vægt.

Målgruppe
Borgere over 18 år, der henvises med livsstilsrelaterede problematikker og er motiverede for vaneændring.

Beskrivelse af tilbuddet

Fold ud Fold ind

Indhold
Forløbet tager udgangspunkt i deltagernes vaner, værdier og ønsker. Tilbuddet starter med en afklarende samtale, hvor viden, ressourcer, handlekompetencer, motivation og behov afdækkes i samarbejde med deltageren. Ud fra den afklarende samtale, sammensættes et forløb i samarbejde med borgeren.

Forløbet kan indeholde emner, som:

  • Madens betydning for helbredet
  • Bevægelsens betydning for helbredet
  • Mental sundhed
  • Rygestop
  • Forebyggende samtale om alkohol
  • Søvn

Forløbet tilpasses individuelt, men indeholder som oftest op til 5 samtaler.

Hvis der opstår en formodning om, at deltageren skal udredes i forhold til spiseforstyrrelse (f.eks. BED), henvises til egen læge.

Henvisning/rekruttering
Borgeren skal henvises af egen læge, fra sygehuset eller fra kommunal side eller selv henvende sig.

Betaling
Tilbuddet er uden brugerbetaling.

Resultater og evaluering

Fold ud Fold ind

Der findes ikke en evaluering af tilbuddet, som er offentlig tilgængelig.

Links

Fold ud Fold ind

Du finder en beskrivelse af tilbuddet på Varde Kommunes hjemmeside og på sundhed.dk.