Om behandling af (svær) overvægt hos voksne i offentligt regi

Livsstilsinterventioner for voksne med overvægt foregår i kommunalt regi under flere forskellige navne, som f.eks. livsstilsomlægning, livsstilsændring, livsstilsforandring, vægttabsforløb og sundhedstilbud og kan tage sig ud på mange forskellige måder. Generelt for disse tilbud er dog, at de har fokus på ændret sundhedsadfærd, især i form af kost- og motionsvaner, men der er ofte også fokus på bedre livskvalitet og (mental) trivsel. Et direkte eller indirekte mål med interventionerne er ofte, at deltagerne opnår et (blivende) vægttab (1).

Som vist i figur 1 er livsstilsinterventioner den mest udbredte behandlingsform ift. overvægt i Danmark. Ikke desto mindre mangler vi stadig viden om og evidens på området, ift. hvordan behandlingen virker. Det skyldes blandt andet, at langt fra alle livsstilsinterventioner evalueres. På baggrund af en omfattende dansk litteraturgennemgang fra 2018 (2) blev der dog fundet nogen evidens for, at livsstilsinterventioner kan give moderat vægttab hos voksne, og at vægttabene i nogen grad kan fastholdes over længere tid, hvis de følges op af vedligeholdelsesinterventioner. Der var også god evidens for, at når elementerne kost, fysisk aktivitet og adfærdsterapi alle indgik samlet i en intervention, gav det større vægttab, end hvis elementerne blev brugt hver for sig (2).

Samme undersøgelse viser, at der stort set ingen alvorlige bivirkninger er ved livsstilsinterventioner til voksne med overvægt, men dette er et underbelyst område. I det hele taget mangler der stadig i høj grad viden om effekt og bivirkninger ved livsstilsinterventioner og f.eks. også om, hvilke tiltag der virker bedst for forskellige målgrupper. I forhold til indholdet i livsstilsinterventioner for voksne med overvægt anbefaler Sundhedsstyrelsen da også bl.a., at interventionerne som udgangspunkt:

• bør bestå af elementer som kost, fysisk aktivitet, trivsel og livskvalitet
• bør have fokus på psykosociale forhold
• bør have fokus på at undgå stigmatisering
• bør have en varighed på omkring 12 måneder (1).

Læs alle Sundhedsstyrelsens anbefalinger for livsstilsintervention ved svær overvægt i denne rapport (1).

I Danmark findes der flere typer receptpligtig medicin til behandling af svær overvægt. Fælles for dem er, at de ikke kan stå alene i forhold til et vægttab, men gives som et supplement til livsstilsændringer med kostomlægning og øget fysisk aktivitet for at optimere udbyttet af præparatet (3). Der findes desuden mange forskellige typer af ”slankepiller” på markedet, som kan fås i håndkøb. Der er oftest ingen krav til, at virkning og/eller bivirkninger skal dokumenteres.

Medicinsk behandling af svær overvægt, som kræver en lægeordination, kan blive aktuelt for voksne (over 18 år), som ikke har opnået et tilfredsstillende vægttab (betegnet som mindst 5 % af den kropsvægt, personen havde som udgangspunkt) efter 3-6 måneders livsstilsintervention, men som fortsat er motiveret for et vægttab (3). I disse tilfælde vil en supplerende medicinsk behandling typisk kunne føre til et ekstra vægttab på 3-10 kg. Det er dog vigtig at være opmærksom på, at effekten af den medicinske behandling ophører, når man stopper med at tage medicinen, hvorefter vægten typisk vil stige igen (3 og 4).

Den medicinske behandling kan virke på forskellige måder, f.eks. ved at begrænse fedtoptagelsen i tarmen, øge forbrændingen og/eller ved at virke appetitnedsættende/øge mæthedsfornemmelsen. En del mennesker oplever forskellige bivirkninger ved brug af medicinen såsom diarre, kvalme, opkast, mavesmerter, luft i maven og tør mund (4).

Se de forskellige typer af medicinsk behandling på Dansk Endokrinologisk Selskabs hjemmeside, hvor de har en national behandlingsvejledning for non-kirurgisk behandling af svær overvægt.

Der tilbydes også kirurgisk behandling af svær overvægt i offentligt regi, også kaldet bariatrisk kirurgi og populært kaldet fedmekirurgi. Kirurgisk behandling kommer dog først i betragtning, når livsstilsintervention og typisk medicinsk behandling er afprøvet uden den ønskede effekt. For at komme i betragtning til kirurgisk behandling skal man henvises via sin egen læge eller en anden hospitalsafdeling og gennemgå et medicinsk udredningsforløb. Voksne over 18 år kan henvises, hvis de enten har et BMI over 35 og mindst én overvægts-relateret følgesygdom f.eks. type 2 diabetes, søvnapnø, hypertension artrose (slidgigt) eller fertilitetsproblemer (PCOS) eller har BMI over 40 eller 50 (5).

I Danmark benyttes to former for kirurgisk indgreb, gastrisk bypass hvor mavesækken opereres mindre og samtidig begrænser optagelsen af føde i tarmen, og gastrisk sleeve operation hvor en større del af mavesækken fjernes (se figur 2).

Det gennemsnitlige vægttab efter gastrisk bypass ligger typisk på 20-40 % reduktion af udgangsvægten. Det er efterhånden veldokumenteret, at gastric bypass medfører et stort og blivende vægttab (op til ca. 30% af udgangsvægten) hos personer med svær overvægt (6 og 7), og at et så stort vægttab kan medføre forbedringer og endog remission, dvs. normalisering af blodsukker (6 og 7). Desuden viser forskning, at dødeligheden hos personer med svær overvægt, som har fået denne type indgreb, er lavere end hos de, som ikke har (6 og 7).

Fedmekirurgi kan dog, ligesom anden kirurgi, være forbundet med komplikationer, og den opererede kan efter operationen opleve f.eks. akutte og kroniske mavesmerter, ligesom der på sigt kan opstå andre komplikationer såsom anæmi, populært kaldet blodmangel, og dumping som betegner stærkt ubehag efter et måltid med for meget sukker og et efterfølgende fald i blodsukkeret (5, 8 og 9).

1) Sundhedsstyrelsen (2021). Livsstilsintervention ved svær overvægt: Anbefalinger for tilbud til børn og voksne. Rapport. København: Sundhedsstyrelsen. Udkommer 4. marts.
2) Lind MV, Michaelsen KF, Mølgaard C, Astrup A, & Larsen TM (2018). Evidens For Livsstilsinterventioner Til Børn Og Voksne Med Svær Overvægt: En litteraturgennemgang. (1. udg.) København: Sundhedsstyrelsen. Link.
3) Sundhedstyrelsen (2018): Den nationale rekommendationsliste – farmakologisk behandling af overvægt. Sundhedsstyrelsen: København. Link.
4) Medicin.dk (2019): Overvægt. Link.
5) Sundhedsstyrelsen (2017): National klinisk retningslinje for fedmekirurgi. Sundhedsstyrelsen: København. Link.
6) Carlsson LMS et al. (2020). Life Expectancy after Bariatric Surgery in the Swedish Obese Subjetcs Study. The New England Journal of Medicine, 383:1535-1543
DOI: 10.1056/NEJMoa2002449.
7) Sjöström L (2013). Review of the key results from the Swedish Obese Subjects (SOS) trial – a prospective controlled intervention study of bariatric surgery. Journal of Internal Medicine, 273(3):219-34. doi: 10.1111/joim.12012.
8) Sundhedsstyrelsen (2017): Visitation til behandling af svær fedme. Sundhedsstyrelsen: København. Link.
9) Dansk Endokrinologisk Selskab (2020): Kirurgisk behandling af svær overvægt. Link.

Livsstilsinterventioner

• Kierkegaard L, Ammitzbøll J, Lauemøller SG, Nielsen KA & Due P (2017). Kortlægning af livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt i regioner og kommuner. Rapport. Udarbejdet af Syddansk Universitet/Statens Institut for Folkesundhed på vegne af Sundhedsstyrelsen: København. Link.
• Dansk Endokrinologisk Selskab (2020): Non-kirurgisk behandling af overvægt. Link.
• Se konkrete kommunale sundhedstilbud her på Nationalt Center for Overvægts hjemmeside.

Medicinsk behandling

• Promedicin.dk (2019): Overvægt. Online. Link.
• Apovian CM, Aronne LJ, Bessesen DH, McDonnell ME, Murad MH, Pagotto U, Ryan DH, Still CD; Endocrine Society (2015). Pharmacological management of obesity: an endocrine Society clinical practice guideline. The Journal of Endocrinology and Metabolism, 100(2):342-62. doi: 10.1210/jc.2014-3415.

Kirurgisk behandling

• På Sundhed.dk (2019). Fedmekirurgi. Link:
• Frühbeck G (2015). Bariatric and metabolic surgery: a shift in eligibility and success criteria. Nature Reviews. Endocrinology, 11(8):465-77. doi: 10.1038/nrendo.2015.84. Epub 2015 Jun 9. PMID: 26055046.
• Se konkrete regionale sundhedstilbud her på Nationalt Center for Overvægts hjemmeside.