De officielle Kostråd og deres indvirkning på vægten

Dette afsnit beskriver fuldkorns forebyggende effekt på overvægt og svær overvægt. De inddragede forskningsartikler undersøger de typer af fuldkorn, som er godkendt i Danmark. Fuldkorn bliver i studierne både undersøgt som selvstændige råvarer og som ingredienser i fødevarer.

Fuldkorn betyder, at man bruger hele kornet. Det kan være enten som formalet mel eller som skårne, knækkede eller hele kerner (4). Fuldkorn indgår i dag i en lang række fødevarer som rugbrød og knækbrød, pasta og morgenmadsprodukter, men sådan har det ikke altid været, selv om vi i Danmark har en lang tradition for at spise korn. Inden for de seneste 40-50 år er man blevet opmærksom på fuldkorns sundhedsmæssige fordele, som bl.a. skyldes fuldkorns indhold af kostfibre, vitaminer og mineraler (5).

Fra fattigmandskost til sund kost
I Danmark har man dyrket korn i over 6000 år. Korn blev i starten kun brugt til grød, men senere hen er også brødbagning kommet til (6). I vikingetiden så man de første ovne af ler, som gjorde, at man kunne bage hævede brød. Under 1. verdenskrig førte stigende priser på fødevarer og mangel på mad til, at danskerne var tvunget til at øge deres indtag af korn og kornprodukter. Det øgede indtag af korn bidrog til, at der i denne periode skete en forbedring i danskernes sundhed. Korn, gryn og groft brød, der indtil 1. verdenskrig blev opfattet som fattigmandskost, blev herefter en mulig vej til at spise sundt og nærende. Det øgede indtag af kornprodukter har formentlig bidraget til, at der er sket en forbedring i danskernes sundhed (6, 7).

Danskernes fuldkornsindtag er steget siden årtusindskiftet, fra et indtag på 33 gram pr. dag i 2000-2004 til et indtag på 58 gram pr. dag i 2011-2013 (8). Og i 2019 var danskernes indtag af fuldkorn steget til 82 gram pr. dag (9).

Kostråd om fuldkorn
Omfattende forskning viser, at fuldkorn er godt for sundheden, og fuldkorn har derfor indgået som en del af Fødevarestyrelsens officielle kostråd siden 2009 (10). Et af de officielle kostråd lyder således i dag: ‘Spis mad med fuldkorn’ (5). Fuldkorn kan mindske risikoen for en række sygdomme (5) og have regulerende effekt på overvægt (11). Læs mere om, hvor meget det anbefales, at du indtager om dagen på Fødevarestyrelsens hjemmeside her.

Fuldkorns indflydelse på overvægt og svær overvægt
Fuldkorn har mættende effekter grundet dets indhold af kostfibre, som kan forebygge udvikling af bl.a. overvægt (11, 12). Forskning viser, at fuldkorn giver en reduceret risiko for overvægt/svær overvægt og vægtøgning (13). Et review fra 2023, der har samlet forskning om kostmønstre, viser, at lavere BMI og taljeomkreds kan opnås ved et højere indtag af fuldkorn (11, 14). Fuldkorns mættende effekter skyldes det store indhold af kostfibre, som binder vand og dermed øger volumen af indholdet i tarmen, hvorved mavens tømningshastighed sænkes (12). En længere mæthed kan føre til et reduceret indtag af energi (færre kJ/kalorier), og dermed bidrage til både vægtvedligeholdelse og vægttab (15).

Der foreligger i dag solid forskning, der viser, at fuldkorn har beskyttende effekter i forhold til vægtøgning, vægtvedligehold samt vægttab, men vi mangler fortsat viden om, hvordan de forskellige fuldkornsvarianter hver især påvirker kropsvægten. Der er desuden sparsom viden om fuldkorns påvirkning af tarmbakterierne, og dermed om der også er sundhedsgavnlige effekter at finde her i forhold til overvægt.

Mere viden om fuldkorn
Har du lyst til at læse mere om fuldkorns opbygning, indhold og forebyggende/behandlende effekt, kan du læse DTU’s rapport om fuldkorn, eller kigge på Fuldkornspartnerskabets hjemmeside.

• DTU: Fuldkorn, Definition og vidensgrundlag for anbefaling af fuldkornsindtag i Danmark (link)
• Fuldkornspartnerskabet – Vælg fuldkorn først (link)
• Fuldkornsrige morgenmadsprodukters effekt på sundheden (kræver adgang til statsbiblioteket – link)

Dette afsnit beskriver frugt og grøntsagers indvirkning på overvægt og svær overvægt. I forskningen bliver frugt og grøntsager undersøgt for deres samlede indflydelse på overvægt og svær overvægt. Af denne grund vil dette forskningstema gøre det samme. Bælgfrugter er også grøntsager, men da bælgfrugter hører under kostrådet “spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk”, vil det ikke blive omtalt i dette afsnit.

Frugt og grøntsager indeholder vigtige vitaminer, mineraler og kostfibre, som har sundhedsfremmende effekter (16). Frugt og grøntsager findes i mange farver, hvor de forskellige farver bidrager med forskellige vitaminer og mineraler. F.eks. indeholder de røde og orange grøntsager betacaroten (vitamin A), de mørkegrønne bidrager med calcium, folat og jern (16), og frugt er en god kilde til f.eks. C-vitamin og kalium (17).

Frugt og grøntsager har indgået i danskernes kost siden middelalderen
I middelalderen (omkring år 1000 til midt 1500-tallet) blev frugt og grøntsager både brugt som spise, men også til at forebygge eller kurere sygdomme og lidelser som hovedpine og hjertekarsygdomme. Et eksempel herpå er den tidligste danske bog i lægekunst “Urte- og stenbogen” af Henrik Harpestreng fra 1244 (18, 19). Indtil starten af 1900-tallet var frugt og grøntsagers sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende egenskaber baseret på tro og ikke videnskab (18, 20, 21). Efter opdagelsen af vitaminer i starten og midten af 1900-tallet har forskning påvist en række sundhedsgavnlige effekter ved frugt og grønt i forhold til sundhed (21).

I Danmark har vi siden middelalderen spist frugter og grøntsager til vores måltider (22). I løbet af 1500-tallet steg indtaget af grøntsager hos danskerne. Dette skete, fordi dygtige grøntsagsdyrkere fra Holland blev inviteret til Amager for at dyrke grøntsager til kongens have og senere hen til Københavns øvrige indbyggere (23). Lægen Mikkel Hindhede, som var en af de toneangivende ernæringsforskere i 1900-tallet, placerede i 1906 grøntsager sammen med kartofler og korn i gruppen af de fødevarer, han mente, man skulle spise mest af. Både fordi grøntsager var gode ernæringsmæssigt, men også fordi grøntsager var sunde og billige, og dermed en mulig spise for alle (24).

Med opdagelsen af vitaminer og mineraler kom der i mellemkrigstiden (1918-1939) øget fokus på, hvad vi skulle spise, og hvordan maden skulle tilberedes. Dette afspejlede sig især i den råkost- og vegetarbølge, som for alvor tog fart i perioden mellem første og anden verdenskrig. Ernæringsvidenskaben inddelte maden hierarkisk, hvor årstidens danske frugter og grøntsager fik topplacering (25).

Danskernes indtag af frugt og grønt blev første gang bestemt i 1995. Fra 1995-2002 steg indtaget af frugt og grøntsager til 545 gram pr. dag. Herefter faldt indtaget til 389 gram pr. dag frem til 2013, hvor danskernes indtag af frugt og grønt sidst er blevet registreret (26-29).

Kostråd om frugt og grønt
Frugter og grøntsager har siden 1994 været en del af de officielle kostråd i Danmark (30). Årsagen hertil var, at frugt og grønt skulle være forebyggende for hjertekarsygdomme og kræft. Denne årsag er stadig gældende for kostrådende (16). I dag lyder ét af Fødevarestyrelsens officielle Kostråd ‘Spis flere frugter og grøntsager’ (16). Anbefalingen for det daglige indtag af frugter og grøntsager kan du læse mere om på Fødevarestyrelsens hjemmeside her.

Grøntsager og frugters indflydelse på overvægt og svær overvægt
På overvægtsområdet findes der kun få forskningsstudier, som undersøger frugt og grøntsagers effekt. Den forskning, som foreligger, fastslår, at et indtag af mange frugter og grøntsager gør det nemmere at opretholde eller opnå en sund vægt. Derudover finder forskningsstudier sammenhæng mellem et større indtag af frugt og grønt og reduceret risiko for overvægt og vægtøgning (31-33).
Frugt og grønt har, sammenlignet med mange andre fødevarer, en større volumen i forhold til energiindholdet (34). Den større volumen frigiver mæthedssignaler, uden at man har indtaget en stor mængde energi (34), og dermed reduceres risikoen for overvægt og svær overvægt.

En del forskning peger på, at et højt indhold af frugt og grønt i kosten er medvirkende til at sikre en mættende kost med et samtidig lavt energiindhold. Kigger vi på hvorvidt, der er en sammenhæng mellem et højt indtag af frugt og grønt og overvægt eller svær overvægt, er forskningen noget svagere, og der er ikke fundet en direkte sammenhæng mellem et øget frugt- og grøntindtag og overvægt/svær overvægt. Der er således brug for mere forskning på området for at kunne klarlægge, om der er en sådan sammenhæng.

Mere viden om grøntsager og frugter
Bliv klogere på frugt og grøntsagers sundhedsmæssige fordele i dette review, der ligger til grund for de nordiske kost-anbefalinger.

I dette afsnit kigger vi nærmere på kød, bælgfrugter og fisks påvirkning på overvægt og svær overvægt. Kød bliver opdelt i rødt og forarbejdet kød samt hvidt kød. I afsnittet om fisk indgår også skalddyr.

Kød indeholder en række vigtige næringsstoffer og bidrager med bl.a. proteiner, vitaminer, mineraler og fedt. Ser vi på fedtindholdet varierer dette mellem de forskellige kødtyper. Kød fra de to- og firbenede dyr har et højt indhold af mættet og enkeltumættet fedt, hvor kød fra fisk indeholder flest enkelt- og flerumættet fedtsyrer. Bælgfrugter, som i dag anses for at være en god erstatning for kød grundet deres høje indhold af protein, kostfibre, vitaminer og mineraler, har samtidig et lavt indhold af fedt (35).

En lang tradition for at spise kød
Sammen med korndyrkningens og landbrugets udbredelse, som tog sin begyndelse for 5.000-10.000 år siden, voksede bestanden af kvæg, svin, får og geder i husholdningerne (36). I de sidste årtier af 1800-tallet undergik det danske landbrug en gradvis omlægning fra korn til kvæg og svin, hvilket betød, at kød blev tilgængeligt for befolkningen i større mængder end hidtil. Samtidig oplevede befolkningen stigende realløn, hvilket medførte, at flere fik råd til at erhverve sig et komfur, der sammen med kødhakkeren spillede en betydelig rolle for mulighederne for at tilberede råvarer på nye måder og over flere blus. Nye kødrige måltider fandt på den baggrund vej til middagsbordet (37). Op gennem 1900-tallet steg og faldt kødforbruget i takt med økonomiske, politiske og socialt stabile såvel som mere ustabile perioder (36).

Ernæringsvidenskaben fremhævede i 1800-tallet kødet som vigtigt for blandt andet den enkeltes fysiske styrke og aktivitet, men også nationens produktion og intellekt (38). En opfattelse som fik betydning for befolkningens kødforbrug, der steg betragteligt med 1960’ernes og 1970’ernes velstandsstigning. Særligt i 1980’erne spiste danskerne væsentlig større mængder kød end tidligere (38, 39). Siden midten af 1990’erne er kødindtaget først faldet hen mod årtusindeskiftet (40) og derefter steget igen frem til 2013, hvor danskernes kostvaner senest er registreret (41-43).

Samtidig med det stigende forbrug af kød, så man en øget forekomst af livsstilssygdomme, hvilket satte gang i en faglig debat om, hvilke sundhedsmæssige konsekvenser et højt indtag af kød kunne medføre (36, 39).

Bælgfrugter på menuen
Når det kommer til danskernes indtag af bælgfrugter, er traditionen herfor ikke så indgroet i befolkningen. Brugen af bælgfrugter i maden går tilbage til bronzealderen, men blev i midten af 1800-tallet udkonkurreret af kartoflen, som blev dominerende på danskernes tallerkener (44). Inden for de seneste 5-7 år er bælgfrugterne dog kommet tilbage i danskernes måltider (45, 46), omend de fortsat udgør en ganske lille andel af befolkningens samlede kost. I DTU Fødevareinstituttets seneste undersøgelse af danskernes kostvaner indtog danskerne i gennemsnit 2 gram bælgfrugter om dagen (47).

Fisk på bordet
Danskernes indtag af fisk går flere århundreder tilbage, om end indtaget var beskedent og mest udbredt i kystsamfundene frem til første halvdel af 1800-tallet. Det var først fra starten af 1900-tallet, der for alvor blev sat fokus på at gøre fisk til en større del af danskernes kostindtag. Den teknologiske udvikling i de forudgående årtier muliggjorde nu store fiskerier og forarbejdning af fisk, så danskerne kunne få fisk på bordet hver dag. Gennem 1900-tallet steg antallet af fiskehandlere og udbuddet af fiskeprodukter. Der pågik forskellige former for markedsføring og kampagner for at få danskerne til at spise mere fisk (48). Målinger af danskernes kostvaner viser, at befolkningens indtag af fisk har været faldende fra midten af 1980’erne og frem til årtusindskiftet, hvor det herefter er stigende frem seneste måling i 2011-2013 (40-43). Indtaget af fisk lå i gennemsnit på 37 gram pr. dag (43).

Kostråd om kød, bælgfrugt og fisk
Anbefalinger om kød og fisk kom første gang med i kostrådene i 1994 og har været en del kostrådene siden (49). Årsagen til anbefalinger om kød og fisk er de samme i 2021 som i 1994. Kød kan indeholde store mængder fedt, og fisk indeholder blandt andet mange n-3 fedtsyrer, som er forebyggende for hjertekarsygdomme (50). I Fødevarestyrelsens nyeste udspil af kostrådene lyder et af rådene: ‘Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk’ (50). På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du læse mere om, hvor meget kød, bælgfrugter og fisk det anbefales, at voksne indtager om ugen. Anbefalingen om at tilføje bælgfrugter til kosten er nyt i de officielle kostråd fra 2021 og har derfor ikke indgået i de forudgående officielle kostråd.

Kød og forarbejdet køds indflydelse på overvægt og svær overvægt
Udtrykket “de røde kødtyper” vil i dette afsnit omfatte okse, kalve-, svine-, lamme- og fårekød. Forarbejdet kød indbefatter kød, der er røget, tørret eller saltet, som f.eks. pølser, bacon og kødpålæg.

Forskningsstudier, der har sammenholdt et indtag af rødt kød og forarbejdet kød med vægtøgning og/eller udvikling af overvægt eller svær overvægt, viser ikke entydige resultater. Nogle studier finder således en sammenhæng, mens andre ikke gør (51, 52). De studier, som har fundet en sammenhæng, peger på, at denne skal findes i enten mængden af kødindtag eller kødets høje energitæthed og indhold af mættet fedt og kolesterol, der bidrager til et energioverskud og dermed øget risiko for overvægt og svær overvægt.

Hvidt kød
Ser vi på sammenhæng mellem indtag af hvide kødtyper og vægtøgning, overvægt og svær overvægt, findes der kun ganske få studier, som har undersøgt dette nærmere. Studierne finder en sammenhæng mellem et indtag af fjerkræ og vægtøgning (52) samt mellem et indtag af kylling med skind og vægtøgning (53). Der er tale om en svag vægtøgning over tid i begge studier. Sidstnævnte studie finder, at indtag af kylling uden skind giver et mindre vægttab over tid (53).

Bælgfrugters indflydelse på overvægt og svær overvægt
Bælgfrugters indflydelse på overvægt og svær overvægt er endnu ikke velundersøgt, men blandt de studier, som er gennemført, finder forskere, at indtagelse af bælgfrugter kan bidrage til vægttab og være med til at forebygge svær overvægt. Ifølge studierne vil et højt indtag af bælgfrugter (i gennemsnit 132 gram om dagen), grundet deres høje fiber- og proteinindhold, øge mæthedsfølelsen og bidrage til et vægttab (54, 55).

Et review, der samler forskning vedrørende bælgfrugters effekt på sundheden hos personer med overvægt, finder forskellige gavnlige effekter. I nogle studier observeredes vægttab ved et gennemsnitligt indtag på 150 gram tilberedte bælgfrugter om dagen sammenlignet med personer, der indtog en minimal mængde bælgfrugter. Et andet studie fandt både vægttab, reduktion i taljeomkreds og mindre fedtmasse ved et lignende dagligt bælgfrugtindtag (56).

Det ser ud til, at der er en sammenhæng mellem et indtag af bælgfrugter og forebyggende effekter på overvægt og svær overvægt, men der er behov for mere forskning, før denne sammenhæng kan fastslås med større sikkerhed.

Fisk og skalddyrs indflydelse på overvægt og svær overvægt
Fisk og skaldyr anses for at være essentielle dele af en sund kost (57). Hyppig indtagelse af magre fisk og skaldyr sammenlignet med indtagelse af hvidt og rødt kød fra landlevende dyr reducerer energiindtaget med 4-9 % og kan derved bidrage til vægtvedligehold eller et vægttab (57). Anden forskning har fundet, at polyumættede fedtsyrer (PUFA’er), som findes i høje mængder i fisk, ikke har direkte sammenhæng med vægttab, men at et indtag kan begrænse yderligere vægtøgning, og derved kan være nyttig som et supplement i kosten til vægtvedligehold (58).

Studier, der har sammenholdt et indtag af fisk og skalddyr med vægttab, viser ikke entydige resultater. Nogle studier finder således en sammenhæng, mens andre ikke gør. Et studie, som har samlet resultaterne vedrørende fisks påvirkning på vægt, finder ikke forskel i BMI ved øget indtag af omega-3 fedtsyre. Til gengæld viser studiet, at øget indtag af omega-3 fedtsyre har gavnlige effekter på taljeomkreds og HDL-kolesterol (59). Et andet studie viser derimod, at en kost, hvori der indgår fisk efter anbefalingerne, giver en lille reducering af kropsvægten og taljemålet sammenlignet med en kost, hvori der ikke indgår fisk (60).

Forskningen viser som nævnt ikke entydige resultater, når det kommer til fisk og skalddyrs indflydelse på overvægt og svær overvægt. Selvom fisk og skaldyr ikke ser ud til at påvirke vægten, har de dog flere gavnlige effekter på den generelle sundhed.

Mere viden om kød
Via nedenstående links kan du blive klogere på rødt, hvidt og forarbejdet kød , både køds opbygning, sundhedsmæssige fordele og dets klimaaftryk.

• Rødt, hvidt og forarbejdet køds indhold af næringsstoffer, vitaminer og mineraler (link)
• Ernæringsmæssige fordele og ulemper ved rødt og forarbejdet kød (link)
• Kød og klimaaftryk (link)
• Køds rolle i kosten (link)

Mere viden om bælgfrugter
Via nedenstående links kan du blive klogere på bælgfrugters indholdsstoffer, de mange forskellige typer af bælgfrugter, og hvordan du skal håndtere bælgfrugterne, inden du spiser dem.

• En introduktion til bælgfrugter (link)
• Bælgfrugters indhold af næringsstoffer, vitaminer og mineraler (link)
• Håndtering af bælgfrugter (link)

Mere viden om fisk og skalddyr
Via nedenstående link kan du blive klogere på de fede og magre fisk samt skaldyr:

• Omega-3 fedtsyre (link)

Dette afsnit beskriver planteoliers, andre fedtstoffers og mejeriprodukters effekt på overvægt og svær overvægt. I forskningen bliver mejeriprodukter ofte undersøgt for deres samlede indflydelse på overvægt og svær overvægt, og dermed ikke opdelt på type af mejeriprodukt. Af denne grund vil dette forskningstema gøre det samme.

Planteolier indeholder flere af de fedtstoffer, som kroppen har brug for og kan derfor bidrage positivt til sundheden. Planteolier indeholder primært umættet fedt, ofte omtalt som “det sunde fedt”, mens f.eks. smør og kokosolie derimod er rige på mættet fedt, som er kendt som det mindre sunde fedt (61). Mejeriprodukter, som både omfatter mælk, syrnede produkter og ost, indeholder foruden fedt også protein og forskellige vitaminer og mineraler som B-vitaminer og calcium (61).

Olie i dansk madlavningshistorie
Det har ikke været muligt at fastslå, hvornår danskerne begyndte at importere og anvende olie i madlavning, hvorfor dette ikke belyses yderligere i dette forskningstema. Dog fremgår det af kogebøger fra begyndelsen af det 20. århundrede, at madolie primært blev anvendt til salater og mayonnaise, mens stegning hovedsageligt blev udført med animalske fedtstoffer såsom smør og svinefedt (62).

Fra almuevis til andelsbevægelse: Mejeridriftens udvikling i Danmark
I løbet af 1700-tallet vandt mejeridriften ind i Danmark. Inden da blev mejeriprodukter som smør fremstillet på almuevis , hvor smørkvaliteten var uensartet, og hvor der ofte var fluer og utøj i mælken. I løbet af 1870’erne sås en gradvis produktionsomlægning fra korn til animalske fødevarer, herunder mejeridrift (63). Dette skete som en reaktion på den stigende konkurrence på kornmarkedet. I løbet af 1880’erne begyndte andelsbevægelsen at tage form, og danske landmænd gik sammen om deres egen industrielle forarbejdning af mælken. Andelsmejerierne producerede primært smør til eksport, mens private by-mejerier og et større mejeri, Enigheden, producerede mælkeprodukter til hjemmemarkedet. Enkelte privatmejerier specialiserede sig på denne tid i ostefremstilling. I 1930 nåede antallet af mejerier i Danmark sit højdepunkt med knap 1800 mejerier, hvoraf 80 % var andelsmejerier. I løbet af 1960’erne gennemgik mejerisektoren en markant forandring, hvor mange små mejerier lukkede eller blev sammenlagt, og produktionen blev koncentreret i færre, større enheder (64). I 1990 var mælkeproduktionen i Danmark hovedsageligt koncentreret omkring to store mejerier, som senere blev en del af det samme andelsselskab og i 1999 fusionerede til én virksomhed (65).

Danskernes mælkekultur gennem tiden
Centrifugen blev introduceret i 1878, hvilket revolutionerede mælkeproduktionen ved at muliggøre en effektiv adskillelse af fløde fra mælk. Denne teknologi lagde grundlaget for fremtidig produktion af mælk med forskellige fedtprocenter, selvom dette ikke var centrifugens umiddelbare anvendelse på daværende tidspunkt (66).

Sødmælk, den ældste mælketype, var den mest populære mælk i Danmark i mange årtier. Det er uklart, hvornår skummetmælk, som vi kender den i dag, præcis blev introduceret på markedet. Oprindeligt var skummetmælk ikke særlig populær, da mange ikke betragtede det som “rigtig” mælk på grund af den lave fedtprocent. I 1972 markerede introduktionen af ‘letmælk’, det første fedtreducerede mælkeprodukt, begyndelsen på en gradvis ændring i danskernes mælkepræferencer. Letmælk vandt hurtigt popularitet og blev danskernes foretrukne mælk fra 1984 til 2001. I 80’erne, 90’erne og 00’erne oplevede skummetmælk en stigende popularitet, hvilket afspejlede et øget fokus på fedtreduktion i kosten. I 2001 blev minimælken introduceret og overtog hurtigt pladsen som danskernes foretrukne mælk. Denne udvikling understregede den voksende interesse for mælkeprodukter med lavere fedtindhold (67).

Danskernes indtag af mejeriprodukter
Danskernes kostvaner har siden 1995 målt den danske befolknings indtag af fedtstoffer, ost og osteprodukter samt mælk og mælkeprodukter. Danskernes indtag af fedtstoffer såsom smør, margarine, minarine og blandingsprodukter samt olier, svinefedt, mayonnaise og remoulade faldt fra 43 gram pr. dag i 1995 til 35 gram pr. dag i 2003-2008, hvorefter det steg igen til 41 gram pr. dag, målt i 2011-2013. Danskernes indtag af ost og osteprodukter er steget fra 29 gram pr. dag i 1995 til 44 gram pr. dag i perioden 2011-2013. Indtaget af mælk toppede i 1985 med 364 gram pr. dag, hvor det herefter faldt til 238 gram pr. dag i år 2000. I de efterfølgende målinger blev både mælkeprodukter og fløde medregnet sammen med mælk. Siden 2000 har indtaget af mælk og mælkeprodukter ikke ændret sig væsentligt. I perioden 2000-2002 indtog danskerne i gennemsnit 307 gram pr. dag, mens det i perioden 2011-2013 var faldet til 304  gram pr. dag (68-71).

Kostråd om planteolier/fedt og mejeriprodukter
Anbefalinger om indtag af planteolier/fedt og mejeriprodukter blev en del af De officielle Kostråd i 1994. Dengang var anbefalingerne delt op i to separate kostråd. I dag er anbefalingerne samlet under ét kostråd og lyder således ‘Vælg planteolier og magre mejeriprodukter’ (61). Hvilke planterolier der anbefales, og hvilke produkter der er magre mejeriprodukter, kan du læse mere om på Fødevarestyrelsens hjemmeside (link).

Planteolier og fedtstoffers indflydelse på overvægt og svær overvægt
Et europæisk studie har undersøgt effekten på overvægt ved en erstatning af mættet fedt (SFA ) med umættet fedt (MUFA og PUFA ). Resultaterne viser, at et øget indtag af umættede fedtsyrer, især PUFA, på bekostning af SFA kan have positive effekter på kropsvægt og resultere i vægtreduktion. Derudover viser studiet, at voksne mennesker med overvægt har 58 % større sandsynlighed for at opnå et vægttab på ≥ 10 %, hvis de erstatter SFA med PUFA, sammenlignet med dem, der ikke foretager denne kostændring (72).

Flere studier har undersøgt forskellige typer madoliers effekt på kropsvægten. Resultaterne viser, at sojaolie, palmeolie og solsikkeolie kan medføre en mindre vægtøgning sammenlignet med rapsolie (73), hvorimod sesamolie kan medføre reduktion i kropsvægten i forhold til olivenolie (73, 74). Planteolierne bidrager med cirka samme energiindhold, så de forskellige effekter i forhold til overvægt og svær overvægt skal findes ved andre faktorer (73). Olivenolie er særlig populær i Danmark sammen med rapsolie og solsikkeolie. Et studie, der har samlet forskningen vedrørende olivenolie og overvægt, finder en mindre, men ikke signifikant reducering i både kropsvægt og BMI ved indtagelse af tilskud med ekstra jomfruolivenolie (75).

Mejeriprodukters indflydelse på overvægt og svær overvægt
Evidensen vedrørende mejeriprodukters indflydelse på overvægt er ikke entydig. Der er således både forskning, der finder en beskyttende effekt, men også forskning, der ikke finder en beskyttende effekt i forhold til risikoen for at udvikle overvægt og svær overvægt (76).

Et studie, der har samlet en række forskningsartikler på området, finder ingen signifikant sammenhæng mellem indtagelse af mejeriprodukter og vægtøgning. Flere af de medtagne studier viser, at mejeriprodukter kan have en neutral eller beskyttende effekt mod vægtøgning. Dette gælder især for de fedtfattige mejeriprodukter (77). Et andet studie viser også blandede resultater, men konkluderer, at der ikke er en stærk sammenhæng mellem indtaget af mejeriprodukter og risikoen for at udvikle overvægt eller svær overvægt (78).

Studier antyder en mulig sammenhæng mellem øget yoghurtindtag og lavere risiko for vægtøgning og overvægt (79, 80), primært grundet yoghurts høje proteinindhold, probiotiske bakterier og lave kalorieindhold (79). Mejeriprodukter generelt kan potentielt reducere overvægt på grund af deres indhold af calcium, protein og andre bioaktive komponenter, der påvirker energibalancen. Calcium kan muligvis mindske optaget af fedt i tyndtarmen. Det er dog vigtigt at bemærke, at fedtrige mejeriprodukter som smør, fløde og fedtrige oste er energirige og kan bidrage til positiv energibalance (76, 81). Sammenhængen mellem yoghurtindtag og vægtregulering anses ikke for at være stærk (79), og mere forskning er nødvendig for at bekræfte disse effekter.

Generelt tyder den samlede evidens på, at mejeriprodukter kan have en beskeden beskyttende effekt på vægtøgning og udvikling af overvægt. Dette gælder særligt for specifikke produkter som yoghurt og fedtfattige mejeriprodukter. Resultaterne er dog ikke entydige, og størstedelen af undersøgelserne påpeger, at effekten ofte er lille og ikke signifikant. Mens mejeriprodukter i nogle tilfælde kan have positive effekter på vægtkontrol, viser andre studier en neutral effekt. Der er således brug for mere forskning på området.

Mere viden om planteolier og mejeriprodukter
Har du lyst til at blive klogere på nyeste forskning i madoliers indvirkning på kropsvægt, kan du læse mere her:

• Forskellige madoliers effekt på kropsvægt (link)
• Anbefalede madolier (link)

Mere viden om mejeriprodukter
Har du lyst til at blive klogere på fremstilling af mejeriprodukter og deres indvirkning på forskellige sygdomme, kan du læse mere her:

• Fremstilling af mejeriprodukter (link)
• Indtag af mejeriprodukter og udvikling af hjerte-kar-sygdomme, type 2 diabetes og metabolisk syndrom (link)
• Anbefalede mejeriprodukter (link).

I dette afsnit bliver sukker som selvstændig råvare undersøgt for dens indflydelse på overvægt og svær overvægt. Energitætte og næringsfattige fødevarer, der indeholder større mængder fedt og salt, hører ofte under kategorien fastfood, og derfor vil dette afsnit have fokus på fastfoods indflydelse på overvægt og svær overvægt frem for fedt og salt som enkeltkomponenter.

Sukker, salt og fedt findes naturligt i mange fødevarer, men tilsættes også til fødevarer for blandt andet at give smag og konservere. Fødevarer med et højt indhold af energi, f.eks. tilsat sukker, mættet fedt, salt og/eller alkohol, samt et lavt indhold af vitaminer, mineraler og kostfibre er ofte energitætte og næringsfattige. De går blandt andet under betegnelsen ‘tomme kalorier’ (82). Eksempler herpå er slik, kage, fastfood og sukkersødede drikke.

Smagen af sødt har længe været elsket og eftertragtet
I 1600-1700-tallet havde de fleste lande i Europa kolonier rundt omkring i verden, hvor sukkerrør kunne dyrkes. Råsukker blev fragtet til Europa, hvor den endelige raffinering skete. Sukker var på dette tidspunkt en dyr vare og derfor en luksusvare, som kun de velhavende havde i deres hjem. Efter blokering af handelsruterne over havet i 1800-tallet måtte europæerne søge efter en måde at dyrke sukker på i et koldere klima. Dette lykkedes i form af sukkerroer, og i 1872 grundlagde C. F. Tietgen den første danske sukkerfabrik (83). Sukkerroerne gav mulighed for, at man nu kunne konservere mange fødevarer med sukker, såsom asier, rødbeder og marmelade. Med brændekomfurets ankomst i de danske køkkener i 1860’erne, blev sukker også brugt til at bage kager med (84). Danskernes indtag af sukker blev på dette tidspunkt ikke målt, men den øgede tilgængelighed har gjort det lettere for danskerne at indtage mere sukker.

I begyndelsen af anden halvdel af 1900-tallet blev sukker erstattet af sødemidler i flere fødevarer, hvilket medførte et fald i industriens brug af sukker. I 1976 førte en prisstigning på sukker, som følge af en afgift på husholdningssukker, til et fald i den danske befolknings sukkerforbrug. Da afgiften blev fjernet i 1989, steg befolkningens forbrug igen (85).

Danskernes kostvaner, herunder indtag af sukker, blev første gang målt i 1985 og er efterfølgende blevet målt i 1995, 2000-2002, 2003-2008, 2011-2013. Sukkerindtaget har i Danmark ligget højt i mange år. I 1995 indtog cirka 8 % af alle danske børn over det dobbelte af den daglige anbefaling. I 2001 var dette steget til 13 % af alle børn, og samme tendens var gældende for voksne (86). Sidenhen har det gennemsnitlige indtag af sukker ligget over de officielle kostanbefalinger på højst 10 E% dagligt. Børnenes gennemsnitlige sukkerindtag har fra 2000-2013 ligget en anelse over de voksnes. Dette gælder især for de større børn. Indtaget af sukker fra sodavand og andre sukkersødede drikke er ikke med i rapporterne fra 2000-2013 (87-89). Danskerne indtag af sukker stammer hovedsageligt fra slik, chokolade, saftevand og sodavand. I 1985 indtog danskerne 90 gram slik og chokolade og cirka en halv liter sodavand om uge. Dette var i perioden 2011-2013 steget til 315 gram slik og chokolade og 1 liter sodavand om ugen (90).

Salt har været en vigtig råvare gennem tiden
Salt har, ligesom sukker, været en dyr råvare og blev i middelalderen brugt som betalingsmiddel i stedet for penge (91). Salt er siden middelalderen både blevet brugt som krydderi til mad og til at forlænge holdbarheden på fødevarer som f.eks. kød, indtil køleskabet overtog denne opgave (91, 92).

Danskernes saltindtag bliver målt gennem indtaget af natrium. Natrium udgør ca. 40 % af vægten af salt. Danskernes indtag af salt blev første gang målt i 2000-2002 og er efterfølgende blevet målt i 2003-2008 og 2011-2013. Fra første til anden måling falder indtaget af salt en smule (87, 88), hvor det så stiger ved sidste måling (89). Fælles for alle tre perioder er, at indtaget af salt ligger en del over anbefalingen på højest 5-6 gram dagligt (93). I disse tal indgår salt i levnedsmidler og salt tilsat i køkkenet, men ikke salt tilsat ved middagsbordet. Det faktiske saltindtag forventes derfor at være højere (89). Danskernes indtag af salt stammer ikke kun fra fastfood, men også fra en lang række andre fødevarer som ost, kød, brød, pålæg, supper, dressinger og saucer, soltørrede tomater og oliven samt saltede nødder (93).

Fastfood – en populær spise
Ser vi på befolkningens indtag af fastfood med et højt indhold af sukker, salt og fedt, er dette også steget gennem tiden. Forløberen til fastfood var pølsevognen (94), og den første danske pølsevogn kom til i 1921. Siden 1970’erne er pølsevognen blevet overhalet af stærke konkurrenter såsom pizzeriaer og burgerkæder som danskernes foretrukne fastfood. Op gennem 1980’erne og 1990’erne åbnede der nye fastfoodrestauranter over hele landet. I 2019 var der f.eks. registreret 1430 pizzarier rundt om i Danmark (95). En undersøgelse fra 2012, foretaget af DTU Fødevareinstituttet, viser at en mindre del af befolkningen er hyppige brugere af fastfood (mindst 1-2 gange om ugen). Over halvdelen af danskerne spiser fastfood en gang om måneden, hvor de yngre (18-24 årige) er den målgruppe, der spiser mest (96). Statens Institut for Folkesundhed har ligeledes undersøgt dette. Her har de spurgt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning på 16 år eller derover om deres forbrug af fastfood. Undersøgelsen viser en stigning i indtaget af fastfood. Derudover ses samme tendens som ved DTU’s undersøgelse, at de unge indtager mest fastfood sammenlignet med de ældre (97).

Kostråd om sukker, salt og fedt
De første kostråd fra 1976 anbefalede, at man sparede på sukkeret. Denne anbefaling har holdt ved i de efterfølgende kostråd. Hvor begrundelsen for at spare på sukkeret i kostrådene fra 1976 var risikoen for huller i tænderne, var begrundelsen senere, at de mange tomme kalorier i sukker bevirkede mangel på vitaminer, mineraler og kostfibre (98). I kostrådene fra 2005 omtales forbindelsen mellem sukker og overvægt for første gang (99). Anbefalinger om indtag af fedt og salt kom med i kostrådene i 1994 (100).

I dag lyder et af de officielle kostråd således: ‘Spis mindre af det søde, salte og fede’. Hvor stor en mængde søde, salte og fede fødevarer, man højest bør indtage om ugen, afhænger af alder (101). Det kan du læse mere om på Fødevarestyrelens hjemmeside (link).

Sukkers indflydelse på overvægt og svær overvægt
Når man taler om sukker, kan det både hentyde til det sukker, som forekommer naturligt i fødevarer, men også tilsat sukker. Udtrykket ’tilsat sukker’, der nogle gange bruges i flæng med ‘naturligt forekommende sukker’, anses for at omfatte sukker og sirupper tilsat fødevarer under forarbejdning, madlavning eller ved bordet – men inkluderer ikke honning, sirupper eller frugtjuice (102). Når vi i dette afsnit kigger på sukkers betydning for udvikling af overvægt, refereres til alle typer af monosaccharider og disaccharider (simple sukkerarter) tilsat fødevaren af producenten, kokken eller forbrugeren, plus sukkerarter, der naturligt er til stede i honning, sirup og frugtjuice.

I 2003 blev forbindelsen mellem sukker og overvægt første gang omtalt i officielle danske publikationer. Disse publikationer omhandlede tiltagende overvægt og svær overvægt hos danskerne, og blev udgivet af Sundhedsstyrelsen og Ernæringsrådet (98).

Søde sager såsom slik, chokolade, kage, kiks, konfekt og sukkersødede drikke har et højt energiindhold og indeholder en stor del tilsat sukker (103). Sukker er en medbestemmende faktor i forhold til kropsvægt, da et øget indtag af sukker ofte vil fører til overskydende energiindtag og dermed til vægtøgning (104). Forskning finder moderat sammenhæng mellem indtag af fødevarer med tilsat sukker samt fødevarer med naturligt forekommende sukker og risiko for overvægt (105).

Andre studier viser, at man i gennemsnit har et vægttab på 0,8 kg på 4 måneder, hvis man skærer ned på indtaget af naturligt forekommende eller tilsat sukker sammenlignet med, hvis man ikke skærer ned (102). Dette er undersøgt i en periode på 10 uger til 8 måneder. Tilsvarende fandt andre studier, at et øget indtag af naturligt forekommende eller tilsat sukker (primært via sukkersødede drikke) fører til en gennemsnitlig vægtøgning på 0,75 kg på 8 uger (102).

Sukkersødede drikkevarer
Forskning finder sammenhæng mellem indtaget af sukkersødede drikkevarer og vægtøgning og dermed risiko for overvægt og svær overvægt (106, 107), samt en sammenhæng mellem reduktion af sukkersødede drikkevarer og lavere BMI (108). Et af forskningsstudierne finder sammenhæng mellem et øget forbrug af sukkersødede drikke (355 ml om dagen) og vægtøgning på 0,2 kg på et år (106). Dette understøttes af ny forskning, der både har undersøgt, hvad der sker, hvis man øger sit indtag af sukkersødede drikkevarer med 355 ml om dagen i 1 år, og hvad der sker med vægten, hvis man reducerer sit indtag af sukkersødede drikkevarer. Et øget forbrug af sukkersødede drikkevarer på 355 ml om dagen giver i gennemsnit en vægtøgning på 0,2 kg på et år, hvor en reduktion af sukkersødede drikkevarer giver i gennemsnit et vægttab på 0,5 kg på en måned (109). Derudover finder forskning moderat sammenhæng mellem indtag af sukkersødede drikke (sammenlignet med sukkerfrie alternativer) og øget kropsvægt hos mennesker med overvægt og mennesker med svær overvægt (105). Der er fundet meget lav eller ingen sammenhæng mellem indtaget af juice og risiko for svær overvægt (103, 105).

Fastfood/ultraforarbejdede fødevarers indflydelse på overvægt og svær overvægt
En stor del af menneskers salt- og fedtindtag kommer fra fastfood, forstået som manipulerede fødevarer, som er ultraforarbejdede . Ultraforarbejdede fødevarer er fødevarer med højenergitæthed, meget fedt, salt og sukker, men det er også fødevarer som morgenmadsprodukter og modermælkserstatning (110, 111).

Et indtag af ultraforarbejdede fødevarer er forbundet med øget risiko for overvægt, svær overvægt og abdominal fedme (112-114). Studier finder, at for hver 10 % stigning i forbruget af ultraforarbejdede fødevarer set i forhold til det daglige kalorieindtag, ses en 7 % højere risiko for svær overvægt, 6 % for overvægt, og 5 % for abdominal fedme (115). Derudover finder forskning, at mennesker med normalvægt har 15 % højere risiko for at udvikle overvægt eller svær overvægt, når de indtager ultraforarbejdede fødevarer. Resultatet er fundet ved sammenligning af dem, som indtog flest ultraforarbejdede fødevarer (686 gram pr. dag), med dem som spiste færrest ultraforarbejdede fødevarer (176 gram pr. dag). Ligeledes fandt man en 16 % højere risiko for, at mennesker med overvægt udviklede svær overvægt som følge af et øget indtag af ultraforarbejdede fødevarer. Resultaterne her er opnået ved en sammenligning af dem, som spiste flest ultraforarbejdede fødevarer (686 gram pr. dag), sammenlignet med dem som spiste færrest ultraforarbejdede fødevarer (176 gram pr. dag) (116).

Mere viden om sukker
Her kan du læse mere om, hvor meget sukker der er plads til i en sund kost og de videnskabelige grunde til disse anbefalinger.

• Råderummet til tomme kalorier (link)
• Videnskabelige grunde til at anbefale børn at indtage færre søde sager og søde drikke (link)
• Nye maksimumsgrænser for søde sager, snacks, søde drikke og alkoholiske drikke (link)

Mere viden om fedt
Læs mere om næringsstofindholdet i fedt:

• Næringsstofindhold i fedtstoffer (link)

Mere viden om salt
Bliv klogere på, hvordan man får gode saltvaner:

• Guide til gode saltvaner (link)

Introtekst: reference 1-3
Spis mad med fuldkorn: reference 4-15
Spis flere grøntsager og frugter: reference 16-34
Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk: reference 35-60
Vælg planteolier og magre mejeriprodukter: reference 61-81
Spis mindre af det søde, salt og fed: reference 82-116

1. Fødevarestyrelsen, Om De officielle Kostråd. Link.
2. DTU Fødevareinstituttet, Kostvaner og Fysisk Aktivitet. Link.
3. Diætisten, Nr. 104. April 2010. 18. årgang: Dokumentation og diætetiske redskaber. Link.
4. Fuldkornspartnerskabet. Hvad er fuldkorn? Link.
5. Alt om kost. Spis mad med fuldkorn 2022, 21 marts. Link.
6. Overgaard SS. Fra mangel til overflod – Ernæring og sundhed 1905-2005(2005).
7. Buus H. Fødevarer og velfærdsstat. Link.
8. Mejborn H, Ygil KH, Fagt S, Trolle E, Kørup K, Christensen T. Danskernes fuldkornsindtag 2011-2013. Link.
9. Fuldkornspartnerskabet. Fuldkornspartnerskabet 2024. Link.
10. Vestergaard N. Kostrådene gennem tiden 2013, 17. september. Link.
11. Roager HM, Vogt JK, Kristensen M, Hansen LBS, Ibrügger S, Mærkedahl RB, et al. Whole grain-rich diet reduces body weight and systemic low-grade inflammation without inducing major changes of the gut microbiome: a randomised cross-over trial. Gut. 2019;68(1):83-93. Link.
12. Fuldkorn – definition og vidensgrundlag for anbefaling af fuldkornsindtag i Danmark. Søborg: DTU, Fødevareinstituttet, Afdelingen for Ernæring; 2008. Report No.: 9788792158154. Link.
13. Schlesinger S, Neuenschwander M, Schwedhelm C, Hoffmann G, Bechthold A, Boeing H, Schwingshackl L. Food Groups and Risk of Overweight, Obesity, and Weight Gain: A Systematic Review and Dose-Response Meta-Analysis of Prospective Studies. Adv Nutr. 2019;10(2):205-18. Link.
14. Vepsäläinen H, Lindström J. Dietary patterns – A scoping review for Nordic Nutrition Recommendations, 2023. Food Nutr Res. 2024;68. Link.
15. Reynolds A, Mann J, Cummings J, Winter N, Mete E, Te Morenga L. Carbohydrate quality and human health: a series of systematic reviews and meta-analyses. Lancet. 2019;393(10170):434-45. Link.
16. Alt om kost. Spis flere grøntsager og frugter, 2022, 19. maj. Link.
17. Slavin JL, Lloyd B. Health benefits of fruits and vegetables. Adv Nutr. 2012;3(4):506-16. Link.
18. Skanderborg M. En rejse gennem klostermedicinens historie, 2023. Link.
19. National Museet. Medicin og lægekunst 2023. Link.
20. Steinmetz KA, Potter JD. Vegetables, fruit, and cancer prevention: a review. J Am Diet Assoc. 1996;96(10):1027-39. Link.
21. Jakobsen J, Knuthsen P. Vitaminer i 100 år, 2016. Link.
22. Nationalmuseet. Hvad spiste man i middelalderen? 2023. Link.
23. Det grønne museum. Rodfrugter, 2023. Link.
24. Haarstrup L. De “rigtige” grøntsager. In: Holm L, Kristensen ST, editors. Mad, mennesker og måltider: samfundsvidenskabelige perspektiver: Munksgaard; 2022. p. 261-80.
25. Nyvang C. Den danske madhistorie siden slutningen af 1800-tallet, updated 9. juni 2022. Link.
26. Fagt S, Matthiessen J, Biltoft-Jensen A, Groth MV, Christensen T, Hinsch H, et al. Udviklingen i danskernes kost 1985-2001. 2004. Link.
27. Lyhne N, Christensen T, Groth MV, Biltoft-Jensen A, Hartkopp H, Hinsch H, et al. Danskernes kostvaner 2000-2002. 2005. Link.
28. Pedersen AN, Fagt S, Groth MV, Christensen T, Biltoft-Jensen A, Matthiessen J, et al. Danskernes kostvaner 2003-2008. 2010. Link.
29. Pedersen AN, Christensen T, Matthiessen J, Knudsen VK, Rosenlund-Sørensen M, Biltoft-Jensen A, et al. Danskernes kostvaner 2011-2013. 2015. Link.
30. Vestergaard N. Kostrådene gennem tiden 2013, 17 september. Link.
31. Schwingshackl L, Hoffmann G, Lampousi AM, Knüppel S, Iqbal K, Schwedhelm C, et al. Food groups and risk of type 2 diabetes mellitus: a systematic review and meta-analysis of prospective studies. Eur J Epidemiol. 2017;32(5):363-75. Link.
32. He K, Hu FB, Colditz GA, Manson JE, Willett WC, Liu S. Changes in intake of fruits and vegetables in relation to risk of obesity and weight gain among middle-aged women. Int J Obes Relat Metab Disord. 2004;28(12):1569-74. Link.
33. Schlesinger S, Neuenschwander M, Schwedhelm C, Hoffmann G, Bechthold A, Boeing H, Schwingshackl L. Food Groups and Risk of Overweight, Obesity, and Weight Gain: A Systematic Review and Dose-Response Meta-Analysis of Prospective Studies. Adv Nutr. 2019;10(2):205-18. Link.
34. Boeing H, Bechthold A, Bub A, Ellinger S, Haller D, Kroke A, et al. Critical review: vegetables and fruit in the prevention of chronic diseases. Eur J Nutr. 2012;51(6):637-63. Link.
35. DTU Fødevareinstituttet. Frida Fooddata, 2024. Link.
36. Ovesen L. Kødindtaget i Danmark og dets betydning for ernæring og sundhed. 1. udgave ed. Søborg: Fødevaredirektoratet, Afdeling for Ernæring; 2002. 113 sider p.
37. Nyvang C. Den danske madhistorie siden slutningen af 1800-tallet, opdateret 9. juni 2022. Link.
38. Videnskab.dk. Du spiser dobbelt så meget kød, som din oldefar gjorde 2010, opdateret 20. november 2010. Link.
39. Biltoft-Jensen A, Kørup K, Christensen T, Eriksen K, Hess Ygil K, Fagt S. Køds rolle i kosten. 2016. Link.
40. Fagt S, Matthiessen J, Biltoft-Jensen A, Groth MV, Christensen T, Hinsch H, et al. Udviklingen i danskernes kost 1985-2001. 2004. Link.
41. Lyhne N, Christensen T, Groth MV, Biltoft-Jensen A, Hartkopp H, Hinsch H, et al. Danskernes kostvaner 2000-2002. 2005. Link.
42. Pedersen AN, Fagt S, Groth MV, Christensen T, Biltoft-Jensen A, Matthiessen J, et al. Danskernes kostvaner 2003-2008. 2010. Link.
43. Pedersen AN, Christensen T, Matthiessen J, Knudsen VK, Rosenlund-Sørensen M, Biltoft-Jensen A, et al. Danskernes kostvaner 2011-2013. 2015. Link.
44. Bælgfrugter, 2020. Link.
45. Stamer NB, Hoff H, Dich I, Westergaard K. Madkultur 2019 – Råvarer. Roskilde; 2019. Link.
46. Hoff H, Stamer NB, Madsen SN, Strømsted KI, Liebst L. Madkultur21 – Måltidet. Roskilde; 2021. Link.
47. Trolle E, Lassen AD, Fagt S, Christensen LM. På vej mod en sundere og mere bæredygtig kost. E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet online, 2019. Link.
48. Tarbensen K. Fisk til folket. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2019. 100 sider p.
49. Vestergaard N. Kostrådene gennem tiden, 2013, 17. september. Link.
50. Ministeriet for Fødevarer LoF. Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk: Fødevarestyrelsen; 2022, 30. november. Link.
51. Daneshzad E, Askari M, Moradi M, Ghorabi S, Rouzitalab T, Heshmati J, Azadbakht L. Red meat, overweight and obesity: A systematic review and meta-analysis of observational studies. Clin Nutr ESPEN. 2021;45:66-74. Link.
52. Vergnaud AC, Norat T, Romaguera D, Mouw T, May AM, Travier N, et al. Meat consumption and prospective weight change in participants of the EPIC-PANACEA study. Am J Clin Nutr. 2010;92(2):398-407. Link.
53. Smith JD, Hou T, Ludwig DS, Rimm EB, Willett W, Hu FB, Mozaffarian D. Changes in intake of protein foods, carbohydrate amount and quality, and long-term weight change: Results from 3 prospective cohorts. The American journal of clinical nutrition. 2015;101(6):1216-24. Link.
54. Kim SJ, De Souza RJ, Choo VL, Ha V, Cozma AI, Chiavaroli L, et al. Effects of dietary pulse consumption on body weight: A systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. The American journal of clinical nutrition. 2016;103(5):1213-23. Link.
55. Rebello CJ, Greenway FL, Finley JW. A review of the nutritional value of legumes and their effects on obesity and its related co-morbidities. Obes Rev. 2014;15(5):392-407. Link.
56. Ferreira H, Vasconcelos M, Gil AM, Pinto E. Benefits of pulse consumption on metabolism and health: A systematic review of randomized controlled trials. Crit Rev Food Sci Nutr. 2021;61(1):85-96. Link.
57. Liaset B, Øyen J, Jacques H, Kristiansen K, Madsen L. Seafood intake and the development of obesity, insulin resistance and type 2 diabetes. Nutr Res Rev. 2019;32(1):146-67. Link.
58. Albracht-Schulte K, Kalupahana NS, Ramalingam L, Wang S, Rahman SM, Robert-McComb J, Moustaid-Moussa N. Omega-3 fatty acids in obesity and metabolic syndrome: a mechanistic update. J Nutr Biochem. 2018;58:1-16. Link.
59. Zhang YY, Liu W, Zhao TY, Tian HM. Efficacy of Omega-3 Polyunsaturated Fatty Acids Supplementation in Managing Overweight and Obesity: A Meta-Analysis of Randomized Clinical Trials. J Nutr Health Aging. 2017;21(2):187-92. Link.
60. Bender N, Portmann M, Heg Z, Hofmann K, Zwahlen M, Egger M. Fish or n3-PUFA intake and body composition: a systematic review and meta-analysis. Obes Rev. 2014;15(8):657-65. Link.
61. Fødevarestyrelsen. Vælg planteolier og magre mejeriprodukter, 2024. Link.
62. Jensen KM. Frøken Jensens Kogebog. 8. Oplag. ed1903.
63. Danmarkshistorien. Andelsmejerier, 1882- 2011. Opdateret 29. august, 2011. Link.
64. Danmarkshistorien. Fra andelsmejerier til Arla Foods, 1882- 2012. Opdateret 8. oktober, 2012. Link.
65. Danmarkshistorien. Mejerirationaliseringer siden 1960 2012. Opdateret 8. oktober, 2012. Link.
66. Danmarkshistorien. Mælkecentrifuge fra Maglekilde Maskinfabrik, 1878. Opdateret 1. juni, 2022. Link.
67. Arla. Hvilken mælk er sundest? 2024. Link.
68. Fagt S, Matthiessen J, Biltoft-Jensen A, Groth MV, Christensen T, Hinsch H, et al. Udviklingen i danskernes kost 1985-2001. 2004. Link.
69. Lyhne N, Christensen T, Groth MV, Biltoft-Jensen A, Hartkopp H, Hinsch H, et al. Danskernes kostvaner 2000-2002. 2005. Link.
70. Pedersen AN, Fagt S, Groth MV, Christensen T, Biltoft-Jensen A, Matthiessen J, et al. Danskernes kostvaner 2003-2008. 2010. Link.
71. Pedersen AN, Christensen T, Matthiessen J, Knudsen VK, Rosenlund-Sørensen M, Biltoft-Jensen A, et al. Danskernes kostvaner 2011-2013. 2015. Link.
72. Beulen Y, Martínez-González MA, van de Rest O, Salas-Salvadó J, Sorlí JV, Gómez-Gracia E, et al. Quality of Dietary Fat Intake and Body Weight and Obesity in a Mediterranean Population: Secondary Analyses within the PREDIMED Trial. Nutrients. 2018;10(12). Link.
73. Abdollahi S, Soltani S, Ramezani-Jolfaie N, Mohammadi M, Sherafatmanesh S, Lorzadeh E, et al. The effect of different edible oils on body weight: a systematic review and network meta-analysis of randomized controlled trials. BMC Nutr. 2024;10(1):107. Link.
74. Raeisi-Dehkordi H, Mohammadi M, Moghtaderi F, Salehi-Abargouei A. Do sesame seed and its products affect body weight and composition? A systematic review and meta-analysis of controlled clinical trials. Journal of functional foods. 2018;49:324-32. Link.
75. Morvaridzadeh M, Cohen AA, Heshmati J, Alami M, Berrougui H, Zoubdane N, et al. Effect of Extra Virgin Olive Oil on Anthropometric Indices, Inflammatory and Cardiometabolic Markers: a Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Clinical Trials. J Nutr. 2024;154(1):95-120. Link.
76. Holven KB, Sonestedt E. Milk and dairy products – a scoping review for Nordic Nutrition Recommendations 2023. Food Nutr Res. 2024. Link.
77. Schwingshackl L, Hoffmann G, Schwedhelm C, Kalle-Uhlmann T, Missbach B, Knüppel S, et al. Consumption of Dairy Products in Relation to Changes in Anthropometric Variables in Adult Populations: A Systematic Review and Meta-Analysis of Cohort Studies. PLoS One. 2016;11(6):e0157461. Link.
78. Wang W, Wu Y, Zhang D. Association of dairy products consumption with risk of obesity in children and adults: a meta-analysis of mainly cross-sectional studies. Ann Epidemiol. 2016;26(12):870-82.e2. Link.
79. Eales J, Lenoir-Wijnkoop I, King S, Wood H, Kok FJ, Shamir R, et al. Is consuming yoghurt associated with weight management outcomes? Results from a systematic review. Int J Obes (Lond). 2016;40(5):731-46. Link.
80. Sayon-Orea C, Martínez-González MA, Ruiz-Canela M, Bes-Rastrollo M. Associations between Yogurt Consumption and Weight Gain and Risk of Obesity and Metabolic Syndrome: A Systematic Review. Adv Nutr. 2017;8(1):146s-54s. Link.
81. Chen M, Pan A, Malik VS, Hu FB. Effects of dairy intake on body weight and fat: a meta-analysis of randomized controlled trials. Am J Clin Nutr. 2012;96(4):735-47. Link.
82. 1. Matthiessen J, Ygil KH, Christensen T, Biltoft-Jensen A. Nye maksimumgrænser for søde sager, snacks, søde drikke og alkoholiske drikke, 2021. Link.
83. Dansukker. Sødt gennem tiderne. Link.
84. Carlsen RC. 5 ting der revolutionerede dit måltid, 2016. Link.
85. Fagt S, Trolle E. Forsyningen af fødevarer 1955-1999 : udviklingen i danskernes kost – forbrug, indkøb og vaner. 1. udg., 1. opl. ed. Kbh.: Fødevaredirektoratet; 2001. 67 s. p.
86. Fagt S, Matthiessen J, Biltoft-Jensen A, Groth MV, Christensen T, Hinsch H, et al. Udviklingen i danskernes kost 1985-2001. 2004. Link.
87. Lyhne N, Christensen T, Groth MV, Biltoft-Jensen A, Hartkopp H, Hinsch H, et al. Danskernes kostvaner 2000-2002. 2005. Link.
88. Pedersen AN, Fagt S, Groth MV, Christensen T, Biltoft-Jensen A, Matthiessen J, et al. Danskernes kostvaner 2003-2008. 2010. Link.
89. Pedersen AN, Christensen T, Matthiessen J, Knudsen VK, Rosenlund-Sørensen M, Biltoft-Jensen A, et al. Danskernes kostvaner 2011-2013. 2015. Link.
90. Matthiessen J, Biltoft-Jensen A. Danskerne har det højeste slikforbrug i verden. Geografisk orientering. 2022. Link.
91. Hovedet i havet. Salt i verden 2024. Link.
92. Nationalmuseet. Mad i middelalderen 2024. Link.
93. Trolle Emf. Udviklingen i danskernes indtag af saltholdige fødevarer. E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, 2020. Link.
94. Fakstorp J. fastfood 2023. Link.
95. Knudsen JK. Da pizzaen kom til Danmark: Sådan ændrede italiensk mad vores madvaner for altid, 2019. Link.
96. Lassen AD, Volhøj KT, Fagt S, Gross G. Mad på farten – hvad ønsker kunderne? 2013. Link.
97. Jensen HAR, Møller SR, Davidsen M, Ola E, Christensen AI. Sodavand, slik, chokolade og fastfood. Statens Institut for Folkesundhed, 2023. Link.
98. Larsen LO. Hvorfor skal vi spare på sukkeret? 2003. Link.
99. Astrup AA, Niels Lyhne Stender, Steen Trolle, Ellen. Kostrådene 2005. 2005. Link.
100. Vestergaard N. Kostrådene gennem tiden, 2013. Link.
101. Fødevarestyrelsen. SPIS MINDRE AF DET SØDE, SALTE OG FEDE, 2024. Link.
102. Te Morenga L, Mallard S, Mann J. Dietary sugars and body weight: systematic review and meta-analyses of randomised controlled trials and cohort studies. BMJ (Online). 2013;346(7891):12-. Link.
103. Blomhoff R, Andersen R, Arnesen EK, Christensen JJ, Eneroth H, Erkkola M, et al. Nordic Nutrition Recommendations 2023. Integrating Environmental Aspects. Nordic Council of Ministers, 2023. Link.
104. World Health Organization. Guideline: Sugars intake for adults and children. 2015. Link.
105. Turck D, Bohn T, Castenmiller J, de Henauw S, Hirsch-Ernst KI, Knutsen HK, et al. Tolerable upper intake level for dietary sugars. Efsa j. 2022;20(2):e07074. Link.
106. Malik VS, Pan A, Willett WC, Hu FB. Sugar-sweetened beverages and weight gain in children and adults: A systematic review and meta-analysis. The American journal of clinical nutrition. 2013;98(4):1084-102. Link.
107. Bestle SMS, Trolle E, Lassen AD, Christensen BJ, Gibbons SJ, Matthiessen J, et al. De videnskabelige grunde til at anbefale børn at indtage færre søde sager og søde drikke. Link.
108. Luger M, Lafontan M, Bes-Rastrollo M, Winzer E, Yumuk V, Farpour-Lambert N. Sugar-Sweetened Beverages and Weight Gain in Children and Adults: A Systematic Review from 2013 to 2015 and a Comparison with Previous Studies. Obesity facts. 2018;10(6):674-93. Link.
109. Nguyen M, Jarvis SE, Tinajero MG, Yu J, Chiavaroli L, Mejia SB, et al. Sugar-sweetened beverage consumption and weight gain in children and adults: a systematic review and meta-analysis of prospective cohort studies and randomized controlled trials. The American journal of clinical nutrition. 2023;117(1):160-74. Link.
110. Spilde I. Bliver vi fede og syge af ultraforarbejdet mad? 2018. Link.
111. Monteiro CA, Moubarac JC, Levy RB, Canella DS, Louzada M, Cannon G. Household availability of ultra-processed foods and obesity in nineteen European countries. Public Health Nutr. 2018;21(1):18-26. Link.
112. Mendonça RD, Pimenta AM, Gea A, de la Fuente-Arrillaga C, Martinez-Gonzalez MA, Lopes AC, et al. Ultraprocessed food consumption and risk of overweight and obesity: the University of Navarra Follow-Up (SUN) cohort study. Am J Clin Nutr. 2016;104(5):1433-40. Link.
113. Tetens I, Andersen LB, Astrup A, Gondolf UH, Hermansen K, Jakobsen MU, et al. Evidensgrundlag for danske råd om kost og fysisk aktivitet. 2013. Link.
114. Mambrini SP, Menichetti F, Ravella S, Pellizzari M, De Amicis R, Foppiani A, et al. Ultra-Processed Food Consumption and Incidence of Obesity and Cardiometabolic Risk Factors in Adults: A Systematic Review of Prospective Studies. Nutrients. 2023;15(11):2583. Link.
115. Moradi S, Entezari MH, Mohammadi H, Jayedi A, Lazaridi A-V, Kermani MaH, et al. Ultra-processed food consumption and adult obesity risk: a systematic review and dose-response meta-analysis. Critical reviews in food science and nutrition. 2023;63(2):249-60. Link.
116. Cordova R, Kliemann N, Huybrechts I, Rauber F, Vamos EP, Levy RB, et al. Consumption of ultra-processed foods associated with weight gain and obesity in adults: A multi-national cohort study. Clin Nutr. 2021;40(9):5079-88. Link.