Screeningsværktøj til Tidlig Opsporing af BED
Projekt
Projekt: Titel: STOB – Screeningsværktøj til Tidlig Opsporing af BED i almen praksis samt udbredelse af viden om BED i almen praksis og til patienter
Projektet ønsker at udvikle et screeningsværktøj på baggrund af eksisterende værktøjer og tilpasse det til almen praksis med henblik på tidlig opsporing af BED. Projektet ønsker også at tilbyde almen praksis landet over et løft i vidensniveau vedr. BED samt at udvikle formidlingsprodukter til almen praksis og deres patienter.
BED anslås at være den mest udbredte spiseforstyrrelse, og det anslås, at 40.000-50.000 danskere i alderen 15-45 år lever med den (1). Men kendskabet til BED er sparsomt, og mulighederne for behandling begrænsede. Et nyt, dansk studie med selvrapporterede symptomer viser, at 8,5 % af de 2509 adspurgte unge har ugentlige overspisningsepisoder, og at 2,6 % har symptomer svarende til BED (2). En meta-analyse blandt børn og unge med overvægt og svær overvægt estimerer, at 26,3 % lever med BED og overspisningsepisoder (3).
Da BED har både fysiske, psykiske og sociale konsekvenser og ofte starter i tidlig ungdom, er det vigtigt at have tilstrækkelig viden og rette redskaber til at opspore BED så tidligt som muligt. Ifølge Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade har op mod hver fjerde, der lider af BED, haft selvmordstanker og er i 3,6 gange så stor risiko for at handle på deres tanker, som personer uden BED (1).
Den primære målgruppe i projektet er almen praksis, da screeningsværktøjet udvikles til og ønskes anvendt af dem. I dag har almen praksis ikke et værktøj til at screene for BED, hvorfor unge med BED og overvægt potentielt henvises til vægttabsinterventioner, som kan forværre spiseforstyrrelsen (4). Tidligere satspuljeprojekter (5) peger på, at den initiale udredning med fordel kan foregå i almen praksis, som derfor kan gavne af mere viden om BED samt tilgængelige behandlingstilbud (6) – ikke mindst set i lyset af, at BED blev en del af det danske diagnosesystem 1/1 2022.
Udover almen praksis, sigter projektet også mod at lave information målrettet de 13-18-årige unge med let, moderat eller svær BED samt deres forældre. Mange unge med BED ved ikke, at de lider af en spiseforstyrrelse.
Formål
Formål med STOB-projektet er at udvikle et screeningsværktøj til almen praksis til opsporing af BED hos unge på baggrund af eksisterende, evidensbaseret viden og redskaber, som i dag primært er målrettet psykologer, og de er meget omfattende. Værktøjet skal derfor tilpasses almen praksis og deres arbejdsgange, så de bedre kan bidrage til tidlig opsporing af BED. Derudover arbejder projektet for, at almen praksis får et større kendskab til BED med henblik på at kunne spørge ind til eventuelle symptomer på BED på en respektfuld og ikke-stigmatiserende måde, inden de tager det udviklede screeningsværktøj i brug. Derudover er ønsket, at almen praksis har materiale om BED til rådighed til patienter, da der generelt er lavt kendskab til BED som en spiseforstyrrelse i befolkningen.
Screeningsværktøjet skal bidrage til, at BED opspores i tide, så unge, hvor der rejses en mistanke om BED, får henvisning til yderligere udredning og hjælp. Forskning viser, at jo tidligere der tages hånd om en spiseforstyrrelse, jo større er sandsynligheden for et positivt behandlingsresultat (7).
Projektspørgsmål og fremgangsmåde
Fold ud Fold ind
Projektet arbejder indledningsvist på at afdække almen praksis’ vidensniveau ift. BED. Det undersøges ved at søge svar på f.eks., hvilke værktøjer anvendes i dag til at screene for BED? Hvem anvender dem? Hvordan bliver de anvendt? Hvad gør almen praksis i dag for at opspore BED? Hvordan kan de nuværende værktøjer tilpasses til almen praksis, så værktøjet ikke er for omfattende, men stadig effektivt opsporer unge med BED? Derudover undersøger projektet, hvad unge med BED oplever, hvordan de ønsker at blive mødt af almen praksis, hvad de ved om deres spiseforstyrrelse m.m. På baggrund af indhentet viden udvikles både screeningsværktøj, som testes i almen praksis, og informationsmateriale til både almen praksis og unge i målgruppen samt deres forældre. Screeningsværktøjet valideres i løbet af 2024. Slutteligt lanceres og udbredes materialerne.
Formidling
Fold ud Fold ind
Projektet sigter mod bred formidling af screeningsværktøjet, når det er endeligt udviklet, via tilgængelig kanaler samt diverse arrangementer. En del af projektet omfatter også at undersøge, hvordan målgrupperne (almen praksis samt unge og deres forældre) foretrækker at blive informeret om BED. Alt materiale vil ved projektets afslutning desuden blive tilgængelig her på hjemmesiden.
Perspektivering
Fold ud Fold ind
Projektet og dets viden og værktøjer kan potentielt gavne mange børn og unge – og være en hjælp til almen praksis ift. at forstå spiseforstyrrelsen samt at henvise en given patient til videre udredning.
Eftersom al materiale udviklet i projektet bliver tilgængelig for alle interesserede, vil erfaringer og materiale fra projektet også kunne bruges i f.eks. kommuner og udbygges yderligere af andre interesserede og i fremtidige projekter.
Projektansvarlig og yderligere information
Fold ud Fold ind
Projektet er påbegyndt 1. maj 2022 og forventes afsluttet oktober 2024.
Kontaktoplysninger for yderligere information:
Sidsel Maigaard Christensen
Projektmedarbejder
Tlf.: +45 2977 8848
Mail: sidsch@rm.dk
Projektet gennemføres i et tæt samarbejde med Caretoons, der arbejder med sundhedsformidling.
En række faglige eksperter er også tilknyttet projektet med henblik på ad hoc faglige input, sparring og kvalitetssikring. Disse er:
- Loa Clausen, psykolog og seniorforsker i Region Midtjylland ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, psykiatrien samt lektor ved Klinisk Medicin, Health, Aarhus Universitet
- René Klinkby Støving, professor og specialeansvarlig overlæge ved Syddansk Universitet, Center for Spiseforstyrrelser ved psykiatrien i Region Syddanmark og afdelingen for hormonsygdomme ved Odense Universitetshospital
- Caroline Bruun Abild, klinisk diætist, ph.d.-studerende, Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
- Jane Ege Møller, lektor, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
I projektet samarbejder vi også med og har løbende kontakt til Kompetencecenter for Spiseforstyrrelser og Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade med henblik på sparring ift. viden om BED samt erfaringsudveksling. Kontaktpersoner:
- Birgitte Hartvig Schousboe, psykolog og specialist i psykoterapi, faglig direktør i Kompetencecenter for spiseforstyrrelser
- Sofie Thor Andersen, projektleder i Foreningen Spiseforstyrrelse og Selvskade
Derudover indrages en række personer efter behov på baggrund af deres viden om eller erfaringer med BED:
- Lene Meyer, autoriseret psykolog, ph.d. i sundhedsvidenskab og specialiseret i BED
- Carina Jørgensen, næstformand i Adipositasforeningen
Referencer
Fold ud Fold ind
- Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Hvad gør BED ved kroppen? Link.
- Else M Olsen et al (2021). Self-reported symptoms of binge-eating disorder among adolescents in a community-based Danish cohort-A study of prevalence, correlates, and impact. The International journal of eating disorders. 54(4):492-505. doi: 10.1002/eat.23458. Link.
- Marie Lyngdrup Kjeldbjerg, Loa Clausen. European child & adolescent psychiatry. Prevalence of binge-eating disorder among children and adolescents: a systematic review and meta-analysis. doi: 10.1007/s00787-021-01850-2. Link.
- Ariana M Chao et al. Obesity (Silver Spring). Binge Eating and Weight Loss Outcomes in Individuals with Type 2 Diabetes: 4-Year Results from the Look AHEAD Study. 25(11):1830-1837. doi: 10.1002/oby.21975. Link.
- Behandling af Binge Eating Disorder (BED) – Sammenfatning af resultater fra to satspuljeprojekter. Link.
- Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Behandling af BED. Link.
- Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Tidlig opsporing af spiseforstyrrelser og selvskade. Link