Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Vordingborg Kommune – Overvægtsklinik for børn og unge

Overvægtsklinik for børn og unge tilbyder et samtaleforløb for børn og unge, der lever med overvægt, samt deres familier.

Børn og unge med overvægt har mulighed for sammen med deres familie at deltage i samtaler, der blandt andet indeholder råd og vejledning om livsstilsændring og udformning af individuelle planer. Samtalerne er baseret på Holbæk-modellen.

Formål og målgruppe

Fold ud Fold ind

Formål
Formålet med tilbuddet er at give hjælp til en sundere livsstil for hele familien.

Målgruppe
Overvægtsklinikken er et tilbud til børn og unge fra 6-16 år og deres familie.

Beskrivelse af tilbuddet

Fold ud Fold ind

Indhold
I Overvægtsklinikken får børn og unge med overvægt og deres familier professionel rådgivning og vejledning af en sundhedsplejerske om blandt andet vægtregulering, spisemønstre, mad og drikkevaner samt søvn og motion. På hvert møde laver familien sammen med sundhedsplejersken en plan for, hvad de skal arbejde videre med og ændre i hverdagen frem til næste mødegang. Det er også muligt at kontakte sundhedsplejersken mellem mødegange, hvis familien oplever udfordringer. Møderne finder sted hver 6-8 uge og fortsætter så længe, deltagerne har glæde af det. Tilbuddet er baseret på Holbæk-modellen.

Henvisning/rekruttering
Tilbuddet kræver henvisning fra sundhedsplejerske eller egen læge. Familier kan selv kontakte sundhedsplejersken på skolen eller egen læge med ønske om at deltage i et forløb.

Betaling
Tilbuddet er gratis.

Resultater og evaluering

Fold ud Fold ind

Der findes ikke en evaluering af tilbuddet, der er offentlig tilgængelig.

Links

Fold ud Fold ind

Du finder en beskrivelse af tilbuddet på Vordingborg Kommunes hjemmeside, i denne folder eller på sundhed.dk.