Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Viborg Kommune – Forløb i sundhedsplejen

Tilbud til familier med børn med overvægt forankret hos Sundhedsplejen

Sundhedsplejen tilbyder forløb til børn og unge der lever med overvægt og deres familier. Tilbuddet finder sted på den skole som barnet går på, og det strækker sig over min. 12 måneder. Dermed er indsatsen helt tæt på børnene og forældrene og med sundhedsplejersken som den primære kontaktperson. Forældrene kan henvende sig til sundhedsplejersken, hvis de oplever, at deres barn har trivselsudfordringer/udfordringer med høj vægt eller sundhedsplejersken opsporer børnene ved de rutinemæssige kontakter i skoleforløbet i 0. , 5. og 8. klasse.

Tilbuddet tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer, samt i samarbejdsaftalen Børn og unge der lever med overvægt og deres familier, som har fokus på det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.

Sundhedsplejen har desuden et samarbejde med Julemærkehjemmet i Hobro.

Find kontaktoplysninger på de enkelte sundhedsplejer på Viborg Kommunes hjemmeside.