Vesthimmerlands Kommune – Små Skridt
‘Små skridt’ er et af Vesthimmerlands Kommunes sundhedstilbud til voksne, der lever med overvægt.
Små Skridt er et gratis tilbud til borgere, der gerne vil ændre kost- og motionsvaner. Små Skridt kører som et holdforløb, hvor man mødes 2 timer i og omkring Sundhedscentret. Fokus er på at undersøge egne sundhedsvaner, at få inspiration til let motion og bevægelse, at lave sund mad i et skolekøkken, at arbejde med nye vaner og dele erfaringer med hinanden.
Man kan selv henvende sig eller blive henvist af egen læge eller hospital til forløbet. Du kan læse mere om tilbuddet på kommunens hjemmeside eller på sundhed.dk.