Struer Kommune – Sundhedsklinikken
Struer Kommune tilbyder et forløb til børn og unge med overvægt samt deres familier.
Struer Kommune tilbyder vejledning og behandling af børn og unge med overvægt i Sundhedsklinikken for Børn og unge.
Formål og målgruppe
Fold ud Fold ind
Formål
Forløbet har til formål at stoppe barnets vægtøgning. Forløbet er familieorienteret, og det er vigtigt, at hele familien støtter op om forløbet, herunder at familien er indstillet på at ændre vaner.
Målgruppe
Tilbuddet henvender sig til børn og unge med overvægt i alderen 3-17 år og deres familier.
Beskrivelse af tilbuddet
Fold ud Fold ind
Indhold
På forløbet tilbydes der individuel hjælp, støtte og vejledning til at reducere barnets udvikling af overvægt – primært gennem livsstilsændringer, der bidrager til at reducere barnets fedtprocent og øge barnets muskelmasse. Et forløb starter med en forsamtale i sundhedsklinikken. Derefter er der opfølgning ved en sundhedsplejerske eller kostvejleder 6 gange i løbet af det første år. Det videre forløb aftales indbyrdes og ud fra individuelle behov. Behandlingen er forankret i den kommunale sundhedspleje, hvortil alle henvendelser om forløbet skal rettes.
Henvisning/rekruttering
Borgeren kan selv henvende sig.
Betaling
Tilbuddet er gratis.
Resultater og evaluering
Fold ud Fold ind
Der findes ikke en evaluering af tilbuddet, der er offentlig tilgængelig.
Links
Fold ud Fold ind
Du finder en beskrivelse af tilbuddet på Struer Kommunes hjemmeside.