Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Skive Kommune – MadRo – overvind din overspisning

‘MadRo’ er et forløb for dig, der oplever udfordringer i forhold til spisevaner og spisemønstre.

Forløbet er et gruppeforløb med max 10 deltagere pr. hold. Alle på holdet kender til udfordringer i forhold til mad og spisning. ‘MadRo’ skal ses som et mestringsforløb – ikke et behandlingstilbud – hvor du som deltager får redskaber til at håndtere hverdagen med et forstyrret forhold til mad.

Du behøver ikke være diagnosticeret med en spiseforstyrrelse, men du kan eventuelt have diagnosen BED (Binge Eating Disorder).

Formål og målgruppe

Fold ud Fold ind

Formål
Formålet med at deltage er at få kendskab til og forebygge en forværring af en eventuel spiseforstyrrelse, samt at lære at mestre det forstyrrede spisemønster og få ro på tankerne omkring mad og krop.

Målgruppe
Tilbuddet henvender sig til borgere over 18 år, som oplever, at de mister kontrollen over maden, overspiser og efterfølgende rammes af skamfulde tanker.

Beskrivelse af tilbuddet

Fold ud Fold ind

Indhold
Forløbet består af 20 mødegange, hvor deltagerne mødes én gang om ugen de første 10 gange og derefter hver anden uge. I en gruppe af max 10 personer kommer forløbet omkring emnerne:

  • Sult og mæthed
  • Nydelsesbevidsthed
  • Følelsesmæssig spisning
  • Ambivalens
  • Madregler
  • Accept
  • Kropsopfattelse
  • Forstyrret spisning
  • Din (mad)historie

Henvisning/rekruttering
Du kan kontakte Sundhedscenter Skive på telefon 9915 7300 for en uforpligtende samtale, om hvorvidt tilbuddet er noget for dig. Efter samtalen, skal du henvises af egen læge, hvis tilbuddet passer dig.

Betaling
Tilbuddet er gratis.

Resultater og evaluering

Fold ud Fold ind

Der findes ikke en evaluering af tilbuddet, der er offentlig tilgængelig.

Links

Fold ud Fold ind

Du finder en beskrivelse af forløbet på Skive Kommunes hjemmeside eller på sundhed.dk.