Kommunale sundhedstilbud
Silkeborg Kommune
Silkeborg Kommune
Silkeborg Kommune har et sundhedstilbud målrettet børn og unge med overvægt og svær overvægt.
Silkeborg Kommune tilbyder ‘Vægt i balance’ målrettet børn og unge med overvægt. Tilbuddet bygger på Holbæk-modellen og har fokus på kost- og motionsvejledning samt udvikling af individuelle handlingsplaner. Til børne- og ungemålgruppen udbyder kommunen desuden motionstilbuddet Jump4fun, som henvender sig til 6-16-årige børn på tværs af køn, som har udfordringer af motorisk, fysisk, kognitiv eller social karakter, og som på grund af disse udfordringer oplever, at idrætsforeningernes traditionelle hold ikke appellerer til dem.
Baseret på søgninger på kommunens egen hjemmeside og på sundhed.dk er det ikke lykkedes os at finde sundhedstilbud i Silkeborg Kommune, der er målrettet voksne med overvægt eller svær overvægt.
Du kan læse mere om kommunens sundhedstilbud ved at klikke på nedenstående links.
Silkeborg Kommune tilbyder pt. ikke forløb til borgere med overspisningsadfærd eller tvangsoverspisning/binge eating disorder (BED).
Hvis du har kendskab til sundhedstilbud, der handler om overvægt og svær overvægt i Silkeborg Kommune, som ikke er beskrevet her, er du meget velkommen til at kontakte os på ncfo@ncfo.dk.