Rødovre Kommune – Graviditetsindsats
Rødovre Kommune har et tilbud til gravide med overvægt.
Tilbuddet tager udgangspunkt i Holbæk-modellen og har fokus på sunde vaner – ikke vægttab.
Formål og målgruppe
Fold ud Fold ind
Formål
Formålet er at hjælpe den gravide med vægtstabilisering og at opnå en sundere livsstil. Formålet med forløbet er at støtte gravide i at opnå og fastholde sunde vaner under graviditeten. Målet er at fremme trivsel for både mor og barn – ikke at skabe vægttab.
Målgruppe
Tilbuddet henvender sig til gravide, som har et BMI over 30 ved graviditetens start.
Beskrivelse af tilbuddet
Fold ud Fold ind
Indhold
Som deltager i forløbet får den gravide et individuelt, støttende forløb, hvor fokus er på at skabe sunde vaner, der styrker trivslen gennem hele graviditeten. En sundhedsplejerske vil sammen med den gravide lægge en personlig plan, som er tilpasset den enkeltes ønsker og behov.
I forløbet kan der indgå rådgivning om mad, motion, spisemønstre, og de udfordringer, der kan opstå undervejs i graviditeten. Den gravides eventuelle partner er velkommen til at deltage i forløbet.
Henvisning/rekruttering
Den gravide og/eller hendes partner kan selv henvende sig til Sundhedsplejen, med henblik på deltagelse eller for at høre mere om forløbet. Der kræves ingen henvisning fra lægen.
Betaling
Tilbuddet er gratis.
Resultater og evaluering
Fold ud Fold ind
Der findes ikke en evaluering af tilbuddet, der er offentlig tilgængelig.
Links
Fold ud Fold ind
Du finder en beskrivelse af tilbuddet på Rødovre Kommunes hjemmeside. Du kan se en samlet oversigt over kommunens sundhedstilbud på denne side.