Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Nordfyns Kommune – Blik på vaner

Nordfyns Kommune har et sundhedstilbud til børn og unge med overvægt eller udfordringer med mad, krop og bevægelse samt deres familier.

‘Blik på vaner’ tilbyder støtte og vejledning til familier med børn og unge i alderen 2-17 år, der lever med overvægt eller har udfordringer med mad, krop og bevægelse. Familien får hjælp til at skabe nye vaner og adfærd, der øger familiens trivsel, velfære og sundhed. For at starte på forløbet skal forældrene være motiverede for, at få blik på deres vaner og klar til at tage styring og ansvaret for forandring. Et forløb varer 2 år.

Formål og målgruppe

Fold ud Fold ind

Formål
Formålet er at støtte og vejlede familier til at skabe nye vaner og ændre adfærd, der er mere hensigtsmæssig for deres trivsel, velvære og sundhed.

Målgruppe
Familier med børn og unge i alderen 2 år – 17 år med overvægt eller udfordringer med mad, krop og bevægelse. Dette kan være selektiv spisning, inaktivitet, uhensigtsmæssige spisemønstre eller ønsket om en sundere livsstil.

Tilbuddet er også for familier, hvor barnet står på venteliste til at komme på Julemærkehjem eller som opfølgning efter et ophold på Julemærkehjemmet.

Beskrivelse af tilbuddet

Fold ud Fold ind

Indhold
‘Blik på vaner’ tilbyder individuelle samtaler, hvor det primære fokus er på trivsel, vaner og adfærd bag overvægten frem for vægten. Gennem samtalerne får forældrene støtte og vejledning til at sætte gode rammer for familiens madvalg, måltidsvaner, bevægelsesaktiviteter, skærmforbrug og søvn. En diætist følger familien under forløbet. Tilbuddet har fokus på hele familien og ikke kun barnet.

I familier med børn op til 7. klassetrin, gennemføres samtalerne primært uden børn. Første samtale varer ca. 1-1½ time. De efterfølgende samtaler varer ½-1 time med 6-8 ugers mellemrum.

Som en del af forløbet, bliver børn og unge fra 4. kl. tilbudt at deltage i kommunens træningstilbud.

Et forløb varer 2 år.

Henvisning/rekruttering
Tilbuddet kræver ikke henvisning, så familier kan selv henvende sig.

Betaling
Tilbuddet er gratis.

Resultater og evaluering

Fold ud Fold ind

Der findes ikke en evaluering af tilbuddet, der er offentlig tilgængelig.

Links

Fold ud Fold ind

Du finder en beskrivelse af tilbuddet på Nordfyns Kommunes hjemmeside under fanen ‘Diætist’ eller på sundhed.dk.