Morsø Kommune – Samtaleforløb (BED)
Morsø Kommune tilbyder afklarings- og mestringssamtaler til børn og unge med tvangsoverspisning/binge eating disorder (BED) og evt. overvægt.
Tilbuddet kan foregå som enten et gruppeforløb eller individuelle forløb for børn og unge med tvangsoverspisning og deres familier.
Formål og målgruppe
Fold ud Fold ind
Formål
Formålet med forløbet er at hjælpe barnet/den unge og dennes familie med forståelse, vejledning og redskaber til mestring af udfordringerne med barnets/den unges tvangsoverspisning.
Målgruppe
Tilbuddet henvender sig til børn og unge i alderen 10-23 år med tvangsoverspisning/binge eating disorder (BED) og evt. overvægt.
Beskrivelse af tilbuddet
Fold ud Fold ind
Indhold
Tilbuddet består af afklarings- og mestringssamtaler og kan foregå i gruppeforløb eller individuelle forløb og forløber over 3-6 måneder. Undervejs i forløbene er der fokus den enkelte og der arbejdes med handlemønstre, følelser, mestring og egen forståelse ud fra barnets/den unges perspektiv og udfordringer. Det er desuden muligt at få kostvejledning.
I gruppeforløbene vil barnet/den unge opleve ikke at være alene med sine udfordringer med mad. I de individuelle forløb, har forældrene mulighed for at være med i nogle af samtalerne. I nogle tilfælde bliver barnet/den unge og familien tilbudt hjælp i eget hjem. Hvis der er behov for det, oprettes også forældregrupper, hvor forældre kan mødes og få viden, sparring, vejledning og et netværk som støtte.
Både individuelle forløb og gruppeforløb kan kombineres med terapisamtaler og/eller hypnose ved en psykoterapeut.
Henvisning/rekruttering
Forløbet kræver henvisning fra egen læge eller sygehusafdeling.
Betaling
Tilbuddet er gratis.
Resultater og evaluering
Fold ud Fold ind
Der findes ikke en evaluering af tilbuddet, der er offentlig tilgængelig.
Links
Fold ud Fold ind
For mere information om tilbuddet, kan du kontakte Lone Vestergaard Eriksen, leder af Familie, Sundhed og Trivsel i Morsø Kommune på mail lne@morsoe.dk.