Morsø Kommune – Knæk dine kost- og motionsvaner
Morsø Kommune tilbyder gruppeforløbet ‘Knæk dine kost- og motionsvaner’ til voksne over 18 år med et BMI over 30.
Sundhedscenter Limfjorden, Morsø Kommune tilbyder hjælp, støtte og vejledning til voksne borgere, der ønsker at ændre livsstil. Forløbet er gruppebaseret og bygger på Sundhedsstyrelsens Små Skridt-metode med fokus på at tilegne sig små og vedvarende vaneændringer, der varer resten af livet. Forløbet indeholder både oplæg, undervisning om kost og livsstil samt fysisk træning.
Formål og målgruppe
Fold ud Fold ind
Formål
Formålet med forløbet er at etablere varige vaneændringer.
Målgruppe
Tilbuddet henvender sig til voksne borgere over 18 år med et BMI over 30, som samtidig ønsker at ændre livsstil. Borgeren skal være bosat i Morsø Kommune.
Beskrivelse af tilbuddet
Fold ud Fold ind
Indhold
Forløbet strækker sig over 12 uger, og består af inspirerende oplæg, undervisning om kost og livsstil, samt fysisk træning i motionscenter 2 gange ugentligt.
I Små Skridt-metoden kommer deltagerne blandt andet omkring emner som:
- Mål og motivation
- Indkøbsguiden
- Proteiner
- Tallerken-modellen
Under forløbet vil deltagerne blive målt og vejet, og deltagerne vil løbende blive opdateret på udviklingen af egen muskel-og fedtmasse.
Tilbuddet er tilrettelagt som et gruppeforløb.
Henvisning/rekruttering
Forløbet kræver ikke henvisning.
Betaling
Tilbuddet er gratis, men der er en egenbetaling på ca. 300 kr. til motionscenter.
Resultater og evaluering
Fold ud Fold ind
Der findes ikke en evaluering af tilbuddet, der er offentlig tilgængelig.
Links
Fold ud Fold ind
Du finder en beskrivelse af tilbuddet på Morsø Kommunes hjemmeside eller på sundhed.dk.