Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Middelfart Kommune – Tilbud til familier med børn og unge med overvægt

Middelfart Kommune tilbyder forløbet ‘Vægt på vanerne – for familier’ til familier med børn og unge, der oplever udfordringer med mad, krop og kropsvægt.

‘Vægt på vanerne – for familier’  er et forebyggelsesinitiativ, der gennem løbende samtaler giver familien støtte og vejledning inden for mad, motion, skærmtid, søvn m.m.. Familien skal arbejde med de nye vaner mellem hvert møde i forløbet. Det er en forudsætning for deltagelse, at hele familien er indstillet på at ændre vaner.

Formål og målgruppe

Fold ud Fold ind

Formål
Formålet er at give støtte og vejledning til familien i at finde nye holdbare vaner i hverdagen til gavn for hele familiens sundhed og trivsel.

Målgruppe
Tilbuddet henvender sig til familier med børn og unge med overvægt i alderen 3-18 år. Tilbuddet er også for familier, hvor barnet står på venteliste til at komme på Julemærkehjem eller som opfølgning efter et ophold på Julemærkehjemmet.

Beskrivelse af tilbuddet

Fold ud Fold ind

Indhold
I forløbet får familien hjælp, støtte og vejledning til at opleve succes og lykkes med nye vaner. Familien får vejledning om mad- og drikkevarer, spisemønstre, søvn, trivsel, skærmtid, motion og bevægelse gennem en række samtaler. Børn under 10 år deltager som udgangspunkt ikke i samtalerne. I familier med børn over 10 år, er det et individuelt skøn, om barnet deltager. For unge mellem 15-18 år kan der, ved behov, være mulighed for samtaler kun med den unge – uden forældrene. Første samtale varer ca. 1-1½ time. Efterfølgende vil konsultationerne vare ½-1 time med 6-8 ugers mellemrum.

I forløbet vil familien møde både sundhedsplejersker og en sundhedspilot med særlige kompetencer inden for mad og spisemønstre.

Henvisning/rekruttering
Tilbuddet kræver ikke henvisning.

Betaling
Tilbuddet er gratis.

Resultater og evaluering

Fold ud Fold ind

Der findes ikke en evaluering af tilbuddet, der er offentlig tilgængelig.

Links

Fold ud Fold ind

Du finder en beskrivelse af tilbuddet på Middelfart Kommunes hjemmeside, eller på sundhed.dk.