Lejre Kommune – Diætvejledning
Lejre Kommune tilbyder diætvejledning til voksne, der lever med overvægt.
Tilbuddet har flere forskellige målgrupper, bl.a. borgere med overvægt og borgere som har brug for støtte ved kronisk sygdom, undervægt eller er i risiko for udvikling af sygdomme som kræft, type 2-diabetes og hjertekarsygdomme.
Forløbet består af op til fem samtaler med fokus på borgerens livsstil. Formålet med diætvejledningen er at hjælpe borgeren til at styrke eget helbred og egen sundhed.
Deltagelse i tilbuddet kræver henvisning fra egen læge, hospital eller andet sundhedsfagligt personale.
Læs mere om tilbuddet på Lejre Kommunes hjemmeside og på sundhed.dk. Tilbuddet er ikke evalueret.