Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Ishøj Kommune – Fit4future

Ishøj Kommune tilbyder forløbet ‘Fit4future’ til børn og unge med overvægt samt deres familier.

Ishøj Kommune har tilbuddet Fit4future med træning og kostvejledning for børn med overvægt samt deres familier. Fit4future henvender sig til familier, som gerne vil ændre kost- og motionsvaner, så både børn og forældre får en sundere livsstil. Tilbuddet løber over 1-2 år.

Formål og målgruppe

Fold ud Fold ind

Formål
Formålet er at støtte familierne i processen hen imod en sundere hverdag.

Målgruppe
Målgruppen er skolebørn med overvægt fra 0. til 6. klasse og deres familier.

Beskrivelse af tilbuddet

Fold ud Fold ind

Indhold
Fit4future er et samlet sundhedstilbud, som typisk løber over 1-2 år. Det består af individuelle rådgivninger hos sundhedsplejersken til det enkelte barn og familien samt diætistoplæg om sund mad.

I Fit4future arbejdes der ud fra den enkelte familiens situation og ønsker om at ændre livsstil. Vejledningen tilpasses, så den matcher den enkelte families situation og hverdag. Familierne modtager rådgivning om kost og motion, og om hvordan denne viden kan omsættes til ændrede vaner i dagligdagen.

Fit4future omfatter også 2 aftener med en diætist, hvor familierne får vejledning om blandt andet sund mad og mængden af mad. På de to aftener er der mulighed for at forældrene kan udveksle erfaringer.

Henvisning/rekruttering
Man kan selv henvende sig til tilbuddet eller henvises af en sundhedsplejerske.

Betaling
Tilbuddet er gratis.

Resultater og evaluering

Fold ud Fold ind

Der findes ikke en evaluering af tilbuddet, der er offentlig tilgængelig.

Links

Fold ud Fold ind

Du finder en beskrivelse af tilbuddet på Ishøj Kommunes hjemmeside.