Horsens Kommune – Liv i balance
Horsens Kommune tilbyder et forløb til voksne med overvægt.
‘Liv i balance’ er et tilbud med fokus på vaner, trivsel og velvære. Tilbuddet bygger på en vægtneutral tilgang.
Formål og målgruppe
Fold ud Fold ind
Formål
Formålet er at styrke borgerens sundhed og trivsel ved at støtte en afbalanceret tilgang til mad og krop og give redskaber til at træffe valg, som kan opretholdes over tid.
Målgruppe
Målgruppen for tilbuddet er voksne over 18 år som har overvægt og som ønsker at arbejde med forandringer i hverdagen.
Beskrivelse af tilbuddet
Fold ud Fold ind
Indhold
Forløbet indledes med en sundhedssamtale på én time. Her drøfter en sundhedsprofessionel – såsom sygeplejerske, klinisk diætist, fysioterapeut eller professionsbachelor i ernæring og sundhed – sammen med borgeren vedkommendes behov og muligheder. Samtalen har til formål at afklare, om der er behov for et længerevarende forløb. Under samtalen modtager borgeren relevant viden, sparring og konkrete forslag til relevante tilbud i kommunen, regionen eller hos private og frivillige aktører.
‘Liv i balance’ bygger på en vægtneutral tilgang og hjælper borgeren med at:
- have respekt for din krop
- finde glæde i bevægelse
- spise med nydelse
- passe på dig selv med egenomsorg
Borgeren kan desuden gøre brug af sundhedsapp’en ‘Mit liv, Min sundhed’ til at finde vejledning og støtte til bl.a. at ændre vaner.
Henvisning/rekruttering
Borgen kan selv henvende sig eller blive henvist af egen læge eller sygehusafdeling.
Betaling
Tilbuddet er gratis.
Resultater og evaluering
Fold ud Fold ind
Der findes ikke en evaluering af tilbuddet, der er offentlig tilgængelig.
Links
Fold ud Fold ind
Du finder en beskrivelse af tilbuddet på Horsens Kommunes hjemmeside og på sundhed.dk.