Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Holstebro Kommune – Sund balance klinikken

Sund balance klinikken er et tilbud for børn og unge, der lever med overvægt, samt deres familier.

Holstebro Kommune tilbyder individuel behandling og hjælp til vægttab til børn og unge med overvægt i aldersgruppen 2-17 år. Barnet og familien får konkret vejledning og en skræddersyet plan at arbejde ud fra. Fokus på at skabe sunde vaner for hele familien og dermed styrke barnets/den unges trivsel.

le.

Formål og målgruppe

Fold ud Fold ind

Formål
Formålet med forløbet er at støtte hele familien i at opnå en sundere livsstil ved at give redskaber, der kan gavne alle i familien og samtidig styrke dit barns trivsel.

Målgruppe
Tilbuddet henvender sig til børn og unge med overvægt (over 90 percentilen for køn og alder) i aldersgruppen 2-17 år og deres familier. For at kunne deltage skal familien være bosiddende i Holstebro Kommune.

Beskrivelse af tilbuddet

Fold ud Fold ind

Indhold
Forløbet vil være individuelt tilrettelagt af kortere eller længere varighed. Konsultationerne ligger ca. hver 4.-8. uge den første tid. Hos de yngste børn vil forløbet være rettet mod forældrene, fordi livsstilsændringer hos børn primært er forældrenes ansvar. Efter aftale vurderes det, om barnet skal deltage i samtalerne. Ved de ældre børn er det vigtigt, at både forældre og barnet er motiveret og deltager i tilbuddet.

Indholdet i samtalerne omfatter blandt andet målsætning, motivation og ændringer af vaner. Familien kan få udarbejdet en skræddersyet plan med livsstilsændringer for eksempel til kost, bevægelse, skærmtid.

Sundhedsplejersker med særlig uddannelse og kompetencer varetager forløbene.

Henvisning/rekruttering
Familien kan selv rette henvendelse til ‘Sund balance’ klinikken. Skolens sundhedsplejerske eller egen læge kan også henvise.

Betaling
Tilbuddet er gratis.

Resultater og evaluering

Fold ud Fold ind

Der findes ikke en evaluering af tilbuddet, der er offentlig tilgængelig.

Links

Fold ud Fold ind

For mere information om tilbuddet kan du kontakte en af sundhedsplejerskerne:

  • Susanne Nygaard, tlf. 24 20 53 66 – susanne.nygaard@holstebro.dk
  • Elsebeth Jespersen, tlf. 24 20 53 76 – elsebeth.n.jespersen@holstebro.dk