Herning Kommune – Vanevejen
Herning Kommune tilbyder forløbet ‘Vanevejen’ til familier med børn og unge med overvægt.
Herning Kommune tilbyder forløbet ‘Vanevejen’ til familier med børn og unge med overvægt. Forløbet har fokus på vaneændringer gennem coachende samtaler om trivsel, madvaner, fysisk aktivitet, skærmtid med mere. Der er i forløbet ikke fokus på BMI og vægt.
Formål og målgruppe
Fold ud Fold ind
Formål
Formålet er, at familien opnår sundere vaner samt styrkede sundhedskompetencer.
Målgruppe
Børn og unge med overvægt og deres familier kan deltage i tilbuddet.
Beskrivelse af tilbuddet
Fold ud Fold ind
Indhold
Forløbet foregår via coachende samtaler med en sundhedsplejerske, som er uddannet vanecoach. Samtalerne kan handle om trivsel, madvaner, søvnrytme, skærmtid, fysisk aktivitet eller andet. Undervejs er der fokus på vaneændringer og ikke BMI og vægt.
Forældre til de yngste børn deltager alene. Det samme gælder forældre til de mellemste børn, men børnene kan her inddrages efter behov. Teenagere kan deltage selvstændigt i samtalerne, men der kan være behov for at inddrage forældrene.
Henvisning/rekruttering
Tilbuddet kræver ikke henvisning, så familier kan selv henvende sig.
Betaling
Tilbuddet er gratis.
Resultater og evaluering
Fold ud Fold ind
Der findes ikke en evaluering af tilbuddet, der er offentlig tilgængelig.
Links
Fold ud Fold ind
Du finder en beskrivelse af tilbuddet på Herning Kommunes hjemmeside.