Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Herlev Kommune – Familiesundhedscentret

Herlev Kommune tilbyder et forløb i deres Familiesundhedscenter til børn, unge og gravide med overvægt.

Tilbuddet i Familiesundhedscentret bygger på familiesamtaler med individuel vejledning, støtte og hjælp til at begrænse en uhensigtsmæssig vægtudvikling. Ved første samtale aftales det videre forløb, og familien får hjælp og vejledning til at klare de udfordringer og problemer, som de møder undervejs. Principperne i tilbuddet tager udgangspunkt i Holbæk-modellen.

Formål og målgruppe

Fold ud Fold ind

Formål
Målet er, at barnet, den unge, den gravide trives bedre, bliver gladere og får mere selvtillid samt føle sig tryg i sociale sammenhænge.

Målgruppe
Målgruppen for tilbuddet er børn og unge mellem 3-18 år samt gravide med BMI på 30 eller over og deres familier.

Beskrivelse af tilbuddet

Fold ud Fold ind

Indhold
Ved første samtale aftales det videre forløb med opfølgningssamtaler ca. hver 2.-3.måned. Der er ca. 6 årlige samtaler i Familiesundhedscentret, hvor både barnet, den unge samt forældrene eller den gravide deltager. I forløbet får familien en individuel behandlingsplan med 15-20 punkter, som familien lever efter, og som hjælper barnet, den unge eller den gravide til et sundere liv. Arbejdspunkterne indeholder klare og realistiske aftaler om bl.a. antal af måltider, sukkerholdige drikke, søde sager, spiseøvelser, motion og tidsforbrug ved tv/computer.

Henvisning/rekruttering
Børn og unge kan henvises af sundhedsplejersken, den praktiserende læge eller dagtilbuddet/skole. Den gravide kan henvises af sundhedsplejersken, den praktiserende læge eller jordemoderen på hospitalet.  Børn, unge og gravide – samt familier kan også henvende sig selv.

Betaling
Tilbuddet er gratis.

Resultater og evaluering

Fold ud Fold ind

Der findes ikke en evaluering af tilbuddet, der er offentlig tilgængelig.

Links

Fold ud Fold ind

Du finder en beskrivelse af tilbuddet på Herlev Kommunes hjemmeside.