Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Kvinder, der sveder og er glad efter hård boksetræning.

Kommunale sundhedstilbud

Hedensted Kommune

Hedensted Kommune

Hedensted Kommune har tre sundhedstilbud målrettet børn og unge samt voksne med overvægt og svær overvægt. Derudover har kommunen et forløb målrettet børn og unge med overspisningsadfærd og evt. overvægt eller svær overvægt samt to forløb for unge og voksne med tvangsoverspisning og evt. overvægt.

Børnefamilier med overvægt kan få støtte og vejledning til vaneændringer for hele familien gennem Sundhedsklinikken, der er et samarbejde mellem sundhedsplejen og ernæringsfaglige fra Sundhedshuset, Hedensted Kommune.

Derudover tilbyder kommunen forløbet ‘STIME – når tanker om mad og krop fylder for meget’ til børn og unge i alderen 10-17 år, som har overspisningsadfærd og evt. overvægt. Hedensted Kommune har desuden et forløb til unge over 15 år med tvangsoverspisning/BED (binge eating disorder) og deres familier.

Voksne med overvægt har mulighed for at deltage i det gruppebaserede forløb ‘Sund Balance’. Derudover tilbyder kommunen ‘Sundhedssamtaler’, hvis man er motiveret for at ændre livsstil og vaner.

For voksne med mild til moderat tvangsoverspisning (BED) eller mistanker herom, tilbyder Hedensted Kommune et individuelt forløb.

Du kan læse mere om kommunens sundhedstilbud ved at klikke på nedenstående links.

Hvis du har kendskab til sundhedstilbud, der handler om overvægt og svær overvægt i Hedensted Kommune, som ikke er beskrevet her, er du meget velkommen til at kontakte os på ncfo@ncfo.dk.