Kommunale sundhedstilbud
Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Haderslev Kommune har tre sundhedstilbud målrettet børn, unge og voksne med overvægt samt et forløb målrettet børn og unge med overspisningsadfærd og evt. overvægt eller svær overvægt.
Haderslev Kommune tilbyder en indledende familiesundhedssamtale med familier med børn og unge med overvægt mhp. at sende dem videre til f.eks. støtte til forældrerollen, vejledning om netværk og tilbud i foreninger og privat regi eller ‘Vægtklinikken’, som er et tilbud om samtaleforløb baseret på Holbæk-modellen. Derudover tilbyder kommunen forløbet ‘STIME – når tanker om mad og krop fylder for meget’ til børn og unge i alderen 10-17 år, som har overspisningsadfærd og evt. overvægt.
Til voksne med overvægt tilbyder Haderslev Kommune et forløb, der består af en afklarende samtale samt efterfølgende mulighed vejledning inden for emner som mad, bevægelse, søvn med mere. Haderslev Kommune henviser også til online støtte til overvægt i app’en ‘Mit Liv – Min Sundhed’. Læs mere herom på denne side.
Voksne med BMI >30 eller hvor et vægttab er en forudsætning før operation har mulighed for at deltage i et individuelt tilpasset overvægtsbehandlingsforløb.
Haderslev Kommune tilbyder pt. ikke forløb til voksne med overvægt og samtidig overspisningsadfærd eller tvangsoverspisning/binge eating disorder (BED), men kommunens sundhedskonsulenter har mulighed for at hjælpe voksne med milde problematikker ift. overspisning.
Du kan læse mere om kommunens sundhedstilbud til børn, unge og voksne ved at klikke på nedenstående links.
Hvis du har kendskab til sundhedstilbud, der handler om overvægt og svær overvægt i Haderslev Kommune, som ikke er beskrevet her, er du meget velkommen til at kontakte os på ncfo@ncfo.dk.