Guldborgsund Kommune – Små skridt til en sundere hverdag i familien
Guldborgsund Kommune tilbyder et vejledningsforløb til forældre med børn, der lever med overvægt.
Forløbet for forældre, der ønsker inspiration og konkrete værktøjer til at få lidt mere sundhed ind i en travl hverdag. Forløbet er et individuelt vejledningsforløb og bygger på Sundhedsstyrelsens Små skridt-metode, hvor deltagerne får vejledning om mad & måltider, bevægelse, skærmtid og søvn. For at deltage, skal forældrene være motiveret for at ændre vaner.
Formål og målgruppe
Fold ud Fold ind
Formål
Formålet er at arbejde med ændringer, der skaber en sundere livsstil for deltagerne.
Målgruppe
Målgruppen for sundhedstilbuddet er forældre til børn i alderen 3-18 år, der lever med overvægt.
Beskrivelse af tilbuddet
Fold ud Fold ind
Indhold
Forløbet starter ud med en samtale, hvor familiens særlige problemstillinger afklares. Der er herefter mulighed for op til 5 opfølgende samtaler samt vejledning om foreningstilbud i Guldborgsund Kommune til børn, som ikke tidligere har været en del af foreningslivet. Tilbuddet er målrettet forældre, dog kan unge mellem 14-18 år deltage i forløbet sammen med deres forældre.
Henvisning/rekruttering
Borgeren kan selv henvende sig.
Betaling
Tilbuddet er gratis.
Resultater og evaluering
Fold ud Fold ind
Der findes ikke en evaluering af tilbuddet, der er offentlig tilgængelig.
Links
Fold ud Fold ind
Du finder en beskrivelse af tilbuddet på Guldborgsund Kommunes hjemmeside og på sundhed.dk.