Kommunale sundhedstilbud
Dragør Kommune
Dragør Kommune
Dragør Kommune har et sundhedstilbud målrettet børn og unge med overvægt.
Dragør Kommune tilbyder ‘Sund vægt i balance’ til skolebørn med overvægt og deres familier. Du kan læse mere om tilbuddet ved at klikke på nedenstående link.
Dragør Kommune samarbejder derudover med landets Julemærkehjem. Til børne- og ungemålgruppen udbyder kommunen desuden motionstilbuddet Jump4fun, som henvender sig til 6-16-årige børn på tværs af køn, som har udfordringer af motorisk, fysisk, kognitiv eller social karakter, og som på grund af disse udfordringer oplever, at idrætsforeningernes traditionelle hold ikke appellerer til dem.
Dragør Kommune tilbyder pt ikke forløb til borgere med overvægt og samtidig overspisningsadfærd eller tvangsoverspisning/binge eating disorder (BED).
Baseret på søgninger på kommunens egen hjemmeside og på sundhed.dk er det ikke lykkedes os at finde sundhedstilbud i Dragør Kommune, der er målrettet voksne med overvægt eller svær overvægt.
Hvis du har kendskab til sundhedstilbud til voksne med overvægt i Dragør Kommune, er du meget velkommen til at kontakte os på ncfo@ncfo.dk.