Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Kvinder, der sveder og er glad efter hård boksetræning.

Kommunale sundhedstilbud

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune har to forløb målrettet børn og unge med udfordringer med krop og mad, herunder spiseforstyrrelser såsom tvangsoverspisning (BED) og evt. overvægt eller svær overvægt. Voksne med blandt andet overvægt kan deltage i et vaneændringsforløb.

Bornholms Kommune tilbyder forløbet ‘STIME – når tanker om mad og krop fylder for meget’ til børn og unge i alderen 10-17 år, som har overspisningsadfærd og evt. overvægt. Derudover tilbyder kommunens Spise- og Selvskadeteam et behandlingsforløb til børn og unge med spiseforstyrrelser, f.eks. BED. Kommunen henviser derudover børn til Julemærkehjem, diætist på hospitalet, hvis henvisningskriterierne opfyldes samt forløb hos frivilligforeningen FitforKids med fokus på støtte og vejledning til en sundere livsstil for 7-15 årige.

Til voksne med blandt andet overvægt, tilbyder kommunen forløbet ‘Vaner – små skridt til en bedre trivsel’. Kommunen kan desuden henvise voksne til et forløb hos hospitalets diætist, hvis henvisningskriterierne opfyldes.

Læs mere om kommunens tilbud på nedenstående links.

Kommunen tilbyder pt. ikke forløb til voksne med overvægt og samtidig overspisningsadfærd eller tvangsoverspisning/binge eating disorder (BED). Dog kan borgere i botilbud, som har forstyrret spisning i varierende grad, visiteres via myndighed til individuel støtte jf. §§ 85, 107 eller 108. Støtten tilrettelægges ud fra den enkelte borgers behov og kan bestå af bl.a. hjælp til indkøb og madlavning samt planlægning af og gennemførsel af måltider. Derudover kan borgeren få vejledning om kost og sundhed, støtte til behandlingsforløb, motiverende samtaler om spiseadfærd, måltidsstruktur og udfordringer med mad og spisning.

Hvis du har kendskab til øvrige sundhedstilbud til børn, unge eller voksne med overvægt i Bornholms Regionskommune, er du meget velkommen til at kontakte os på ncfo@ncfo.dk.