Billund Kommune – Sunde skridt – familiens klinik for mad og krop
‘Sunde Skridt’ er Billund Kommunes tilbud til familier med børn og unge, der lever med overvægt.
Billund Kommune har et familieorienteret tilbud til børn og unge med overvægt. Forløbet har fokus på emner som At mad, måltider, søvnvaner, fritidsinteresser, skærmbrug og generel trivsel.
Formål og målgruppe
Fold ud Fold ind
Formål
At hjælpe familier og børn/unge med at udvikle bedre mad- og motionsvaner på en måde, der bevarer et positivt kropsbillede og reducerer bekymringer om mad og sundhed.
Målgruppe
Tilbuddet henvender sig til familier med børn/unge i alderen 3-17 år, hvor vægten opleves problematisk og hvor der er udfordringer omkring måltiderne.
Beskrivelse af indholdet
Fold ud Fold ind
Indhold
‘Sunde Skridt’ er et individuelt forløb, der består af samtaler med en sundhedsplejersker og en diætist. Samtalerne varer ca. 1 time og gennemføres med ca. 6-8 ugers mellemrum i starten. Intervallet kan øges senere hen. Barnet deltager i samtalerne i det omfang, det giver mening. Tilbuddet dækker bredt indenfor sundhed og kommer omkring emner som mad, måltider, søvnvaner, fritidsinteresser, skærmbrug, og hvordan man egentlig har det fysisk, psykisk og socialt.
Et forløb varer minimum ét år.
Henvisning/rekruttering
Tilbuddet kræver ikke henvisning. Familien kan selv henvende sig til sundhedsplejen. Desuden kan egen læge eller sygehuset henvise barnet og familien til sundhedsplejen.
Betaling
Tilbuddet er gratis.
Resultater og evaluering
Fold ud Fold ind
Der findes ikke en evaluering af tilbuddet, der er offentlig tilgængelig.
Links
Fold ud Fold ind
Du finder en beskrivelse af tilbuddet på Billund Kommunes hjemmeside eller på sundhed.dk.