Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Kvinder, der sveder og er glad efter hård boksetræning.

Kommunale sundhedstilbud

Ballerup Kommune

Ballerup Kommune

Ballerup Kommune har to sundhedstilbud målrettet børn og unge samt voksne med overvægt og svær overvægt.

Ballerup Kommune har et tilbud til børn og unge med overvægt og deres familie, som bl.a. består af vejledning ift. kost- og motionsvaner. Til børne- og ungemålgruppen udbyder kommunen desuden motionstilbuddet Jump4fun, som henvender sig til 6-16-årige børn på tværs af køn, som har udfordringer af motorisk, fysisk, kognitiv eller social karakter, og som på grund af disse udfordringer oplever, at idrætsforeningernes traditionelle hold ikke appellerer til dem.

Ballerup Kommune tilbyder pt. ikke forløb til børn og unge med overvægt og samtidig overspisningsadfærd eller tvangsoverspisning/binge eating disorder (BED).

Voksne med overvægt har mulighed for at deltage i individuelle forløb ved en klinisk diætist og kan desuden få individuel vejledning i det omfang, der er behov. De kan derudover deltage på kommunens træningshold for borgere med diabetes.

Til voksne med overvægt og samtidig overspisningsadfærd eller mild til moderat tvangsoverspisning/binge eating disorder (BED) tilbyder Ballerup Kommune som udgangspunkt op til 5 individuelle samtaler med sundhedsprofessionelle uddannet inden for overspisningscoaching og vanecoaching.

Du kan læse mere om kommunens sundhedstilbud ved at klikke på nedenstående links.